Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ambolt - Ambra - Ambras - Ambre, Cap d' - Ambriz - Ambroïd - Ambros, August Wilhelm - Ambrosia - Ambrosianske bibliotek - Ambrosius - Ambrosius Bogbinder, se Bogbinder - Ambuella - Ambulatorisk - Ameivaer - Amelanchier - Ameland - Amelia - Amélie-les-Bains - Amelunger, se Amalerne - Amen - Amenemha III - Amenhotep III - Ordbøgerne: A - amusement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Almindelig smiambolt har plan overflade, et kegleformet
horn for ombøining af arbeidsstykket og et hul for
optagelse af et sænke til formsmining.
2. Lidet ben i øret, s. d.
Ambra findes svømmende i havet eller ved kysterne
af Afrika, Øst- og Vestindien samt Sydamerika som
graa, forskjelligformede, fedtede, vokslignende masser,
der veier fra 50 gr. indtil over 75 kg. og har især ved
opvarmning en eiendommelig lugt, som minder om moskus.
Ambra er rimeligvis de forhærdede ekskrementer
eller galdestene af kaskelothvalen (physeter
macrocephalus) og indeholder forskjellige levninger af
lavtstaaende dyreformer, der netop tjener den nævnte
hval til næring. A. bruges i Orienten som lægemiddel,
i Europa kun til fremstilling af parfumer.
A. (bot.), se Malurt (artemisia).
Ambras (el. Amras), Østerrige, landsby med gammelt
slot nær Innsbruck. Ambraser-samlingen
(kunstsager, rustninger) er flyttet til Wien.
Ambre [ãbr], Cap d’A., Madagaskars nordspids.
Ambriz, Afrika, Nedreguinea, distrikt og kystby i
port. Angola, distriktet Loanda. Distriktet A. har 1500
indb. (hvoraf 80 europæere). Byen A., 100 km. n. f.
S. Paolo, driver handel med elfenben.
Ambroïd, en imitation af rav, fremstillet paa den
maade, at man under et tryk af 400 atm. og ved en
temperatur af 200—250 ° C. forener affaldet til en
sammenhængende masse. Det er vanskeligt at skjelne fra
oprindeligt, naturligt rav.
Ambros, August Wilhelm (1816—76), böhmer
af fødsel, senest professor ved Wienerkonservatoriet og
lærer for kronprins Rudolf og samtidig embedsmand i
det østerrigske justitsministerium, en af den nyere tids
mest anseede musikforskere. Særlig bekjendt er han ved
skriftet «Die Grenzen der Poesie und Musik», et
modskrift mod Hanslicks «Vom musikalisch Schönen», og
ved sit hovedverk «Geschichte der Musik», der ved hans
død dog kun var naaet frem til tredje bind. Fjerde og
femte er udkommet senere. A. var ogsaa en fremragende
komponist og har bl. a. skrevet en national czechisk
opera, «Bretislaw a Jitka».
Ambrosia, hos grækerne navnet paa gudernes føde,
der gav dem udødelighed (a. betyder egentl. udødelighed).
Ambrosianske bibliotek kaldte kardinal Federigo
Borromeo til ære for den hellige Ambrosius et bibliotek,
som han stiftede i Milano 1602. Hertil knyttede han et
kollegium af 16 lærde, som skulde være de besøgende
behjælpelige. Biblioteket rummer omtr. 160 000 trykte
bøger, 8 000 haandskrifter og store samlinger af malerier,
tegninger og mynter.
Ambrosius (ca. 340—97), f. i Trier, en af oldkirkens
største lærere. I aaret 374 kom han som statholder
til Milano. Ikke længe efter blev han efter folkets
enstemmige ønske biskop i denne by. Som saadan fik
han stor betydning for hele sin samtid, ikke blot paa
grund af den opofrende nidkjærhed, hvormed han
røgtede sin gjerning, men ogsaa for den kraft, med hvilken
han forstod at føre kirkens sag. Da saaledes det arianske
hof søgte at tiltvinge sig en af Milanos kirker,
forhindrede A. ved sin bestemte optræden dette. Senere
bevægede han keiser Theodosius den store til at gjøre
offentlig kirkebod paa grund af et blodbad, han havde
anrettet i Tessalonika. A.s betydeligste skrift er
«Om kirkens tjeneres pligter». Hans kirkehistoriske
betydning ligger navnlig paa kirkestyrelsens og liturgiens
omraade; desuden var han en fremragende prædikant.
Man har tilskrevet ham den saakaldte ambrosianske
liturgi, som endnu benyttes i domkirken i Milano.
Dog synes han kun at have udvidet og beriget den ældre
allerede foreliggende liturgi. Derimod har han, som den
egentlige skaber af den latinske salmedigtning og som
anseet og frugtbar salmekomponist indlagt sig stor
fortjeneste af kirkesangen. Mange af de under hans navn
overleverede hymner tilhører imidlertid en senere tid.
Dette gjælder bl. a. ogsaa den saakaldte ambrosianske
lovsang: «Te Deum laudamus» («O store Gud vi love
dig»). [Th. Förster, «Ambrosius, Bischof v. Mailand», 1884.]
Ambrosius Bogbinder, se Bogbinder.
Ambuella, bantustamme ved Øvre Kuando, s.ø. f. Bihé
i den portug. koloni Angola.
Ambulatorisk (lat. ambulare, gaa omkring),
omdragende, omskiftende. A. behandling af syge kaldes
det, hvor disse selv gaar til lægen eller kliniken.
Ambulerende, omvandrende, bevægelig; bruges f. eks,
om en skole, som til forskjellige tider virker paa
forskjellige steder i et distrikt.
Ameivaer (tejidæ), en øglefamilie, som lever i
Amerika. Foruden den almindelige a. (a. surinamensis)
i Sydamerika er mest kjendt tejuen (s.d.) og
krokodiløglen (s. d.).
Amelanchier, slegt af æblefamilien med bærlignende,
runde frugter. A. vulgaris (d. s. s. aronia rotundifolia),
alpemispel, vokser i Sydeuropas fjeldegne; dens sortblaa,
hasselnødstore, velsmagende frugter spises hyppig
i Frankrige under navn af amélanches.
Ameland, en af de hollandsk-frisiske (østfrisiske) øer,
nu forbundet med fastlandet (prov. Friesland, til hvilken
den hører). 49 km.2, 2 100 indb., som driver kvægavL
jordbrug og fiskeri.
Amelia (oldt. Ameria), Italien, by i provinsen Perugia,,
mellem Terni og Bolsenasjøen, 2 800 indb.
Amélie-les-Bains [ameli-le-bæ’], Frankrige, badested
i Østpyrenæerne (depart. Pyr. Orient.) ved Le Tech, kort
ø. f. Aries, 1 400 indb. Svovlkilder (31—63°) Mild vinter.
Amelunger, se Amalerne.
Amen (hebr.), bekræftelsesformel, «sandelig», «det
være saa». I den jødiske gudstjeneste bekræftes
slutningsvelsignelsen af tilhørerne ved a. I d. kristne kirke
slutter bøn og prædiken med a. Ogsaa muhammedanerne
bruger a. som slutningsformel.
Amenemha III, ægypt. konge, skal have regjeret
2162—20 f. Kr. Udmerkede sig ved store byggearbeider,
skal saaledes have ladet sjøen Møris udgrave, hvorved
han skabte det frugtbare landskab Fayum. A. tillægges
endvidere opførelsen af labyrinten samt anlæggelsen af
kanalen fra Nilen til Timfahsjøen, hvorved Gosen
opnaaede sin navnkundige frugtbarhed.
Amenhotep (Amenofis) III regjerede i Ægypten ca.
1500 f. Kr. Han forsvarede med stor tapperhed sine
forgjængeres store erobringer. De saakaldte
«Memnonstøtter» i Øvreægypten er to kolossale statuer af denne
konge. Usandsynligt er det, at det var under denne
farao, at Moses førte jøderne ud af Ægypten.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
