Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amenorrhoe - A mensa et thoro - Amentaceæ, se Rakletrær - Amenthes - Ameria, se Amelia - America - American federation of labor - American line - Amerighi, se Caravaggio - Amerigo Vespucci, se Vespucci - Amerika - Ordbøgerne: A - analyzer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amenorrhoe [amenoré’], manglende
menstruationsblødning hos den kjønsmodne kvinde, et symptom
ved visse sygdomme, dels almindelig svækkende som f. eks.
blegsot, dels ved sygdomme i de kvindelige kjønsorganer :
livmoderen (dannelsesfeil) og eggestokkene. Normalt
indtræder a. under svangerskab og diegivning.
A mensa et thoro, lat. jur. udtryk, «fra bord og seng»
(om skilsmisse).
Amentaceæ, se Rakletrær.
Amenthes, ægypternes underverden, hvor lysets gud
Osiris herskede. Sammen med 42 meddommere afsagde
han dommen over de afdøde. De sjæle, der bestod
prøven, optoges blandt guderne og kunde paatage sig
forskjellige skikkelser. De fordømte sjæle pintes i
gift- og ildpøle.
Ameria, se Amelia.
America [æmérikə], navnet paa den Fiala-Ziegler’ske
(s. d.) polarekspeditions skib.
American federation of labor [æmérikən federéšn
ev lébə], det amerikanske arbeiderforbund, er den største
arbeiderorganisation i de Forenede stater, opstaaet 1881
som modvegt mod «arbeidets riddere», der dengang
truede med at opsluge fagforeningerne. Endelig organiseret
blev A. 1886. A. er et centralforbund af lokale fagforeninger.
Den stiller sig politisk neutralt, men har ved klog ledelse
af sine tropper ved valgene opnaaet betydelige
socialpolitiske resultater. Sammenslutningen tæller omtr.
1 mill. medl.; dens organ er «The American federalist» i
Washington.
American line [æme’rikən lain], et amer.
dampskibsselskab, som dannedes i 1893 ved sammenslutning
af flere ældre selskaber, og som underholder en ugentlig
rute mellem Southampton og New York. Selskabet eier
21 dampere med en samlet tonnage af 170 493 tons. Det
er nu gaaet ind i den store dampskibstrust : Atlantic
shipping trust (s. d).
Amerighi, se Caravaggio.
Amerigo Vespucci, se Vespucci.
Amerika eller den nye verden danner to omtrent
lige store fastlande, Nordamerika (og Mellemamerika) og
Sydamerika, som først har forenet sig i tertiærtiden,
idet vulkanske udbrud har stablet op landtungen ved
Panama, 50 km. bred, imellem dem. Mellemamerika har
efter sin form ogsaa karakteren af et forbindelsesled,
de Vestindiske øer tegner sig som en dermed
ligeløbende søndersplittet landbro. I v. ligger Stillehavets
vældige vandflade, i ø. det meget smalere Atlanterhav.
I n. vender Nordamerika en bredside mod Nordishavet,
dels aaben, dels, i øst, dækket af en stor øverden med
Grønland ytterst. I s. rækker det tilspidsede Sydamerika
længere end noget af de andre fastlande uden dog paa
langt nær at naa den sydlige polarkreds. I n.v.
(Beringsstrædet 92 km. bredt) og i n.ø. (Danmarkstrædet
250 km. bredt) nærmer A. sig den gamle verden, med hvilken
(Asien, Europa) Nordamerika vistnok har været
landforbuindet i tertiærtiden, da det var skilt fra Sydamerika
ved hav.
A. har i modsætning til den gamle verden sin
længdeudstrækning fra n. til s. Og det naar baade i n. og s.,
hvis her Grantland og Grønland regnes med, nærmere
polerne end den gamle verden, Frans Josefs land medregnet.
Det nordligste punkt af Nordamerikas fastland er Kap
Murchison paa halvøen Boothia Felix, omtr. 71° 50’ n. br.
(Kap Barrow, Alaska, naar 71° 23 1/2° n. br.). Grønlands
nordligste punkt, som er passeret af Peary i mai 1900,
naar 83 ° 50’ n. br. Det sydamerikanske fastlands
sydpunkt, Kap Froward, ved Magellansstrædet, naar 53° 54’
s. br. Søndenfor Magellansstrædet naar Ildlandets øgruppe
i Kap Hoorn 56° s. br. Længden imellem de to
nævnte fastlandsspidser er 14 500 km. De ytterste v.
og ø. punkter er, i Nordamerika, Kap Prince of Wales
168° v. l. Grw. og Kap Charles paa Labrador 56° v. l.
(Kap Spear paa Newfoundland 53° v. l.), i Sydamerika,
Kap Parina 81° 20’ v. l. og Kap Branco (ved Parahyba)
34° 50’ v.l. Grw. Idet bredden intetsteds gaar synderlig
over 5 000 km., faar A. en slank figur sammenlignet
med den gamle verden. Fladeindholdet er 42 mill, km.2
Idet det falder naturligere at henlægge den mere
indgaaende skildring af dette «dobbeltfastland» til særskilte
artikler, Nordamerika, Mellemamerika,
Sydamerika, henvises til disse foruden til enkeltartiklerne
Grønland, Arktiske øer o. a. Kun nogle
hovedtræk, ligheder og uligheder, vil nedenfor fremhæves.
Nordamerika og Sydamerika ligner hverandre i ydre
form: tresidede, med bred grundlinje mod n., spidst
toppunkt mod s. Mellemamerika danner som nævnt en
del for sig. Omridsene skiller sig imidlertid bl. a. deri,
at Nordamerika har flere halvøer og en meget større
ørigdom. Nordamerikas kystudvikling er den største
af alle verdensdeles, 1:4.9, medens Sydamerikas, 1:2, kun
lidet overgaar Afrikas. Af Nordamerika er over 25 pct.
«lemmer» (halvøer, øer), af Sydamerika kun 1.1 pct.,
hvilket endog er mindre end for Afrika. I geol.
henseende ligner Nordamerika og Sydamerika hverandre
deri, at begge bestaar af tre belter fra n. til s., et ældre
østligt og et yngre vestligt, begge høie, og et ligeledes
yngre i midten, som er lavt. Den vestlige del er et
vældigt foldet fjelddrag, som i Sydamerika kaldes
Kordiljerne eller Anderne, i Nordamerika Rocky
Mountains (Klippebjergene) m. fl. navne. Paa denne side
findes de største høider, og kun paa denne side har
fastlandet vulkaner. De østlige og nordlige dele af begge
landmasser dannes af urgamle gneis- og skiferfjelde, som
er foldet i meget ældre tid end hint vestlige drag.
I Sydamerika er disse foldefjelde senere dækket af yngre
bergarter, som ikke er foldet og derfor (Brasiliens og
Guayanas høilande) danner en ensformig masse. De foldede
østfjelde i Nordamerika er Alleghany og Adirondacks.
Hvad høiderne angaar, hæver de sydamerikanske
høilande i ø. sig til 2 700 m. (indenfor Rio de Janeiro),
Alleghany sig kun til over 2 000 m. I v. derimod
naar selve foldebjerget 4—5 000 m., i Bolivias Cordillera
Real endog 6 600 m. (Sorata), og de optaarnede vulkaner
som f. eks. Cotopaxi i Equador, jordens høieste
virksomme vulkan, 6 000 m., Chimborazo sammesteds 6 300 m.,
Sajama i Bolivia 6 400 m. og Aconcagua, det høieste
fjeld paa den vestlige halvkugle, 7 040 m. I Nordamerika
er det ogsaa vulkanerne, som naar de største høider,
saaledes f. eks. toppen ved Orizaba i Mexico indenfor
Vera Cruz 5 550 m. og Alaskatoppene Mt. St. Elias 5 520 m.,
Mt. Logan 5 950 m. og Mt. Mc. Kinley 6 240 m.,
Nordamerikas høieste top.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
