Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 279-280 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amfiteater - Amfitrïte - Amfitryon - Amfora - Amfoter - Amhara - Amherst, Jeffrey, lord - Amherst - Amiant, se Asbest - Amici, Giovanni Battista - Amicis, Edmondo de - Amider - Amidobenzoësyre - Amidobenzol, d. e. anilin - Amidoeddikesyre, d. e. glycin - Amidokapronsyre, se Leucin - Amidol - Amidonaftalin, se Naftylaminer - Amidosyrer, d. e. Aminsyrer - Amiel, Henri Frédéric - Amiens - Aminer - Ordbøgerne: A - Anblick ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arenaen omgaves af en høi mur, ovenpaa denne var en platform
(«podium») med de finere siddepladse. Bagenfor podium hævede
de øvrige tilskuerpladse sig i koncentriske, trinvis
opstigende rækker («amfiteatralsk»). Tilskuerpladsen blev
baaret af vældige hvælvinger. A. benyttedes til kampe
mellem gladiatorer (s. d.) og vilde dyr.

Amfitrïte, en af Nereiderne (s. d.). Poseidons hustru
og havets dronning, moder til Triton.

Amfitryon, sønnesøn af Perseus, konge i Tiryns,
fordrevet derfra af Sthenelos, flygtede tif Theben,
egtede Alkmene (s. d.), der fødte tvillingerne Iphikles
og Herakles, til hvilken sidste dog Zeus var fader.

Amfora (græ., lat.), «tvebærer», hos grækerne og romerne
et stort, tvehanket, egformet lerkar, i den ældste tid
uden fod, senere med fod; tjente til opbevaring af olje,
honning el. vin.

Amfora af marmor. («Sosibios’ a.») Louvre.

Amfoter (græ.), af et dobbelt, tvedelt væsen.

Amhara, den mellemste del af Abessinien, ved Tanasjøen,
hovedstad Gondar. Var selvstændigt rige indtil 1871.
Se forvørigt Abessinien.

Amherst [æ’mhəst], Jeffrey, lord (1717—97), eng. general,
deltog i kolonialkrigen mod Frankrige 1756—63, fuldendte
erobringen af Kanada og døde som feltmarskalk.

Amherst [æ’mhəst].

1. Bagindien, Burma (Birma), by, ved mundingen af Wakaru,
60 km. s. f. Moulmein og Salweens munding, sundhedsstation,
lodsstation. 3 500 indb.

2. Forenede stater, Massachusetts, by, 30 km. n. f.
Springfield, 5 000 indb. Berømt college.

3. Brit. Nordamerika, Nova Scotia, liden havneby ved
Chignecto, den nordligste af Fundybugtens to grene.

4. Nordamerika, ø i St. Lawrencebugten, indenfor Cabot stræde.

5, 6, 7. Forenede stater, smaa byer henholdsvis i Maine,
New Hampshire, Øst-Virginia.

Amiant, se Asbest.

Amici [amitši], Giovanni Battista (1786—1863),
optiker og astronom, f. i Modena, fra 1831 direktør for
observatoriet i Florens, tillige udmerket botaniker og
zoolog.

Amicis [amitšis], Edmondo de (1846—), ital.
forfatter, officer, med i slaget ved Custozza og ved Roms
indtagelse, forlod militærtjenesten, gjorde lykke med
sine soldaterhistorier, «Bozzetti militare»; af hans senere
arbeider kan nævnes «Sull Oceano» og de populære
reiseskildringer fra Holland, Marokko, Tyrkiet o. fl. lande.

Amider er forbindelser af lignende art som aminer
(s. d.), idet de afledes af ammoniak ved ombytning af
vandstofatomer med syreradikaler. De har neutral
reaktion. Som eks. paa amider se Acetamid og
Urinstof.

Amidobenzoësyre, d. e. antranilsyre, kemisk
forbindelse af kulstof, vandstof, surstof og kvælstof
(C₇H₇O₂N). A. vindes af ftalsyreanhydrid, er et hvidt,
krystallinsk stof og har i den nyeste tid fundet en
betydningsfuld anvendelse ved kunstig fremstilling af
indigo.

Amidobenzol, d. e. anilin.

Amidoeddikesyre, d. e. glycin.

Amidokapronsyre, se Leucin.

Amidol, et stof, der anvendes i fotografien og bestaar
af salte af diamidofenol, en organisk base, der meget
let oksyderes.

Amidonaftalin, se Naftylaminer.

Amidosyrer, d. e. Aminsyrer.

Amiel, Henri Frédéric (1821 — 81), fransk-schweizisk
forfatter og filosof, f. i Genf. Efter i sin ungdom at
have levet et rigt reise- og studieliv og lært samtidens
ypperste aander at kjende blev han i 28-aarsalderen professor
i æstetik i sin fødeby, en stilling, han senere ombyttede
med en professorpost i filosofi. A. offentliggjorde etpar
litterære essays uden større værd og nogle digtsamlinger:
«Grains de mil», «Penseroso», «Jour ajour, poésies intimes»,.
Særlig disse sidste vers indeholdt megen sjælfuld, dybt
personlig poesi. Men for A.s venner, som altid havde
ventet sig det ypperste af ham, var hans lidet
fremtrædende og ringe produktion en gaade. Denne gaade
løstes først, da hans ven Edmond Schérer udgav hans.
efterladte dagbøger: «Fragments d’un journal intime»
(2 bd. 1884). De vakte den største opsigt og hilstes af
alle kyndige som et af de store verker i det 19 aarh.s
litteratur. Størst betydning har dette verk som
bekjendelse, som udtryk for et fornemt, ædelt og ensomt
sjæleliv. Men ogsaa som skriftverk betegner A.s dagbog
trods sin ofte bizarre, uklassiske sprogform et af
høidepunkterne i moderne prosa. Det betydeligste, som er
skrevet om A., skyldes Renan (i «Feuilles detachées») og
Bourget (« Nouveaux essais de psychologie contemporaine»).
Ellen Key har behandlet ham i sine «Tankebilder», og
paa svensk er han oversat i udvalg under titelen «En
drömmares dagbok» (Stockholm 1900).

Amiens [amiæ’], Frankrige, befæstet hovedstad i
depart. Somme (Picardie) ved Somme, 90 000 indb.
Berømt domkirke fra 12 aarh.

Amiens: Domkirken.

Fabrikation af tøier i silke, uld, lin og bomuld.
Omegnen er tæt befolket og har høit opdrevet
kjøkkenhavestel (hortillonages). Fred 1802 mell.
England og Frankrige m. fl. Slag 1870.

Aminer kaldes en vigtig gruppe kvælstofholdige
organiske forbindelser, som er nær besiegtet med
ammoniak (NH₃), idet de kan opfattes som dannet heraf
ved ombytning af 1, 2 eller 3 vandstofatomer med
alkoholradikaler; derved opstaar henholdsvis primære,
sekundære og tertiære a. A. har lignende kemiske
egenskaber som ammoniak : de forener sig med syrer til
salte, og de har i vandig opløsning oftest alkalisk
reaktion.


[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>