- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
293-294

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amundsen, Roald Engelbregt Gravning - Amur - Amurgos, se Amorgos - Amusi - Amygdalaceæ, se Mandelfamilien - Amygdalin - Amygdaloïd, se Mandelsten - Amyklai - Amykos - Amylacetatlampe, se Hefnerlys - Amylalkohol - Amylener - Amylenhydrat - Amyloform - Amyloiddegeneration - Amylon, amylum, se Stivelse - Amyot, Jacques - Amyraut, Moïse - Amøber - Ordbøgerne: A - anfaulen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin reise- og forskningsplan for det «Norske
geografiske selskab» i Kra. Sommeren 1903 drog A. med 6
fæller afsted paa «Gjøa». I sept, naaedes Gjøahavn i det
inderste af Petersens bugt paa sydsiden af Kong Williams
land. Allerede ved Prescott Island var kompasset traadt
ud af funktion. I Gjøahavn varede opholdet to vintre
og én sommer, og her udførtes en nøiagtig undersøgelse
af de magnetiske forhold ved jordens magnetiske
nordpol. 13 aug. 1905 fortsattes færden vestover, gjennem
Simpsonstrædet, Dolphinstrædet, 21 aug. ind i aabent hav,
26 aug. mødtes fangstfartøi fra vest, 3 sept, stansedes
«Gjøa» af isen ved King Point, ved Herscheløen, v. f.
Maekenzieelvens munding. Her overvintredes 1905—06.
11 juli fortsattes med ankomst til Nome i Alaska
(umiddelbart s. f. Beringsstrædet) 31 aug. Nordvestpassagen (s. d.)
var fuldført. Kom tilbage til Kra. 20 nov. 1906.

Amur, egentl. Tamur, d. e. «den store elv».

1. Elv i Nordøstasien, dannes ved foreningen af Sjilka, den
egentl. kildeelv, som kommer (under navnet Onon) fra
Jablonoifjeldene s.ø. f. Baikalsjøen, og Argun (med Kerulen) i
den store bue nordenom Kinganfjeldene. Her kalder
kineserne elven (og en provins) Ho-lung-kiang, d. e. «Sorte
drageelv». A. munder ved Nikolajevsk indenfor Sakalin.
Længde 4 700 km., vanddistrikt 2 mill, km.2 Tilløb
Sungari, Ussuri, Seja. A. er vistnok farbar i en betydelig
udstrækning, men ishindringer i mundingen indskrænker
trafiken til sommerhalvaaret, ligesom ogsaa adkomsten
er besværliggjort ved sandopfyldning i mundingen.
Denne ulempe er der tildels bødet paa ved en jernbane
fra Mariinsk til Alexandrowsk.

2. Generalguvernement i Sibirien, paa russ. kaldt Primorskaja,
d. e. «ved havet», indbefattende Transbaikalien, Amurprovinsen,
Kystprovinsen (Primorskaja oblast, d. e. «havdistriktet») og den
russ. del af Sakalin, 3 mill, km.2, 1 mill. indb. Fra
1903 danner dette omraade «Statholderskabet det fjerne
østen». Hovedstad Ghabarovsk.

3. Provins, del af det forannævnte statholderskab,
451 767 km.2 120 000 indb. (40 000 russiske indvandrere,
20 000 kosakker, 30 000 kinesere). Hovedstad Blagovjestjsjensk.

Amurgos, se Amorgos.

Amusi (græ.), mangel paa kunstsans og dannelse,
raahed; amusisk, udannet, raa.

Amygdalaceæ, se Mandelfamilien.

Amygdalin, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof,
surstof og kvælstof (C20H27NO11, 3H2O), er et glykosid,
som findes i bitre mandler (2—3 pct.) og mange andre
frugtkjerner. Hvidt, krystallinsk; spaltes af emulsin i
bittermandelolje, blaasyre og druesukker.

Amygdaloïd, se Mandelsten.

Amyklai, i oldtiden navn paa en by i Lakonien ved
Eurotaselven, 4 km. s.ø. f. Sparta; appollontempel;
hyakinthosfesten.

Amykos, aseptin, toiletmiddel, væsentlig bestaaende
af en vandigspirituøs opløsning af borsyre med tilsætning
af glycerin og vellugtende oljer.

Amylacetatlampe, se Hefnerlys.

Amylalkohol (kemisk forbindelse af kulstof, vandstof
og surstof) er fællesnavnet for en gruppe alkoholer af
sammensætningen C5H12O; i almindelighed menes med
a. dog gjæringsamylalkohol, der er en hovedbestanddel
af fuseloljen, hvoraf den vindes, idet man først ryster
med vand, hvori alm. ætylalkohol opløses, og derpaa
tørrer og destillerer resten. Gjæringsa. destillerer ved
ca. 130° men det saaledes vundne er en blanding af
flere a., væsentlig dog saakaldt isoamylalkohol. Denne
er en farveløs vædske, opløselig i ca. 39 dele vand. Har
en eiendommelig lugt og er brændbar. Omdannes ved
oksydation til isovaleriansyre, giver med organiske syrer
mange vellugtende sammensatte æterarter. Bruges hertil,
til fremstilling af amylacetat og som opløsningsmiddel.
En anden a. er amylenhydrat (s. d.).

Amylener er en gruppe umættede kulvandstoffe af
sammensætningen C5H10; alm. «amylen» er en
blanding af flere isomere, der faaes ved destillation af
gjæringsamylalkohol med klorzink. Farveløs vædske,
kogepunkt 25—40° anvendes som anæstetikum.

Amylenhydrat, er en amylalkohol (tertiær a.), som
vindes af amylen ved sammenblanding af dette med
svovlsyre og spaltning af den derved dannede amylsvovlsyre
med natron lud og destillation. Kogepunkt 102°,
specifik vegt 0.81, opløseligt i 8 dele vand, i alle forhold i
alkohol. Skarp æterisk lugt. Anvendes som sovemiddel.

Amyloform, en forbindelse af stivelse og formaldehyd,
er et hvidt, uopløseligt, lugtløst pulver, der
anvendes som antiseptisk middel.

Amyloiddegeneration er en sygelig forandring af
vævene, hvorved disse faar et flesket eller voksagtigt
udseende. Træffes hyppigst i nyrer, milt og lever, men
kan ogsaa findes i kjertler, tarmkanalen og pulsaarerne.
Aarsagen er oftest langvarige betændelser med afsondring
af materie eller kroniske sygdomme, f. eks.
lungetuberkulose. Lidelsen er som regel uhelbredelig.

Amylon, amylum, se Stivelse.

Amyot [amjå’], Jacques (1513—93), fr. forfatter,
professor, biskop, øvede ved sine oversættelser af
klassikerne, særlig af Plutarchs biografier, stor indflydelse
paa den franske prosas udvikling.

Amyraut [amyrå’], Moïse (1596—1664), fr. reformert
teolog, f. i Bourqueil i Touraine. Han blev 1626 prest og
1633 professor i Saumur. A.s teologi, «den betingede
universalisme», gaar ud paa, at Guds vilje er, at alle, der
tror, skal frelses; men da synden bevirker, at ingen i
sig selv har kraften til at tro, bliver det faktisk Guds
almægtige vilje, som bestemmer nogle til frelse, men
forbigaar andre. Denne formulering af forudbestemmelseslæren
vakte endel anstød og blev forkastet i Schweiz ved
bekjendelsen: Formula consensus helvetici 1675. Derimod
bevarede A. en anseet stilling i Frankrige til sin død.

Amøber, en til slimdyrene (s. d.) hørende orden
mikroskopiske organismer, som lever i vand og fugtig jord og kun
bestaar af en protoplasmaklump, som omslutter en oval kjerne.

illustration placeholder
Amøber (sterkt forstørret).


Under bevægelsen og optagelsen af næring udskydes fra a.s
overflade fingerformige, «pseudopodier» (Jalske fødder),
hvorved dyrets form stadig veksler, deraf navnet
(de formløse); naar dyret er i ro, har det kugleform.
A. formerer sig ved deling. Blandt a. findes ogsaa nogle
snyltere, saaledes a. coli, som optræder i store masser i

[1]




[1]
anfaulen ⓣ begynde at raadne.

anfechten ⓣ angribe; anfegte; bestride; friste.

Anfechtung ⓣ f, anfegtelse.

anfegte — ⓣ anfechten, angreifen — ⓔ (angribe) assail; (paavirke) affect; (gyldigheden af) dispute; (friste) tempt — ⓕ (røre) affecter, toucher: (ængste) inquiéter; (plage) toun-nenter; (friste) tenter.

anfegtelse — ⓣ Anfechtung f, Versuchung f — ⓔ vexation, anxiety; temptation — ⓕ inquiétude f, tentation f; tribulations f pl.

anfeinden ⓣ vise flendskab imod, bekjæmpe, angribe.

Anfeindung ⓣ f, fiendskab, angreb.

anfertigen ⓣ forfærdige, lage, udfærdige.

anfesseln ⓣ lænke.

anfeuchten ⓣ fugte, væde lidt.

Anfeuern ⓣ gjøre ild paa, ophede, opvarme; (fig.) opflamme, ildne, egge.

anflammen ⓣ brænde lidt; opflamme.

anflehen ⓣ anraabe, paakalde.

anfliegen ⓣ flyve mod, paakomme.

Anflug ⓣ m, anstrøg, stænk antydning: anfald.

Anforderung ⓣ f, krav; fordring.

anfractueux ⓕ bugtet, krum.

anfractuosité ⓕ bugtethed krumning.

Anfrage ⓣ f, forespørgsel.

anfragen ⓣ (fore)spørge.

anfressen ⓣ begynde at æde, angribe. ein angefressener Zahn m, ormstukken tand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:03:15 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free