Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anckarsvärd, Karl Henrik - Anckerske legat - Ancon - Ancona, Alessandro d' - Ancona - Ancora - Ancre, Marschal d' - Ancud - Ancus Martius - Ancylussjøen - And - And (avis-and) - Andagt - Andagtsbøger - Andalusien - Ordbøgerne: A - angreb ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anckarsvärd, Karl Henrik (1782—1865), søn af
nedenf. nævnte M, A., sv. greve og politiker, var 1809
med paa at afsætte Gustaf IV Adolf, men maatte 1814
tage sin afsked fra militærtjenesten, da han blev uenig
med Karl Johan om den udenrigske politik. Han tog
derpaa ophold paa sit gods Karlslund, men stillede sig
1817 i spidsen for oppositionen. 1830 skrev han
«Förslag till national-representation», men trak sig
derefter tilbage til privatlivet, da han blev uenig med
oppositionens andre førere. Ogsaa senere spillede han en vis
rolle paa rigsdagen, men opnaaede dog aldrig at faa sin
gamle indflydelse tilbage. —
Michal A. (1742—1838), sv. militær og politiker,
hed oprindelig Cosswa og var underofficer, men udmerkede
sig under revolutionen 1772 og adledes under navnet A.
Han deltog i revolutionen af 1809 og var senere landmarskalk i
det konstituerende ridderhus. Blev 1809 greve og generalløitnant
og døde som serafimerridder paa Karlslund ved Örebro.
Anckerske legat, et af den danske proprietær C. A.
Ancker og hustru i 1857 stiftet reisestipendium for
kunstnere. Kapital omtr. 200 000 kr., bestyres af
kultusministeriet. Renten uddeles aarlig i fire lige store
dele med 1 portion til en digter, 1 til en komponist og
2 til malere eller billedhuggere.
Ancon, Peru, bugt og havn 30 km. n. for Lima,
bekjendt for den af Reiss og Stûbel udgravede store
begravelsesplads med mumier fra Inka-tiden.
Ancona, Alessandro d’ (1835—), ital.
litteraturhistoriker, professor. Har skrevet udmerkede arbeider
om Campanella, Dante, litteraturen før Dante, italiensk
folkepoesi, det italienske teater, «Origini del teatro in
Italia», og udgivet udmerkede udgaver af ældre italiensk
litteratur.
Ancona, Italien, by i prov. af samme navn ved
Adriaterhavet, paa et fremspringende punkt omtr. midt
paa halvøens østkyst, dennes vigtigste havn med ca.
35 000 indb. Fæstning og bispesæde. Livlig sjøhandel
(besøgtes 1903 af ca. 1300 skibe) og fabrikation af sukker,
jern- og uldvarer. Skibsverft. Har en prægtig
triumfbue af marmor for keiser Trajan, en domkirke fra
11 aarh., bygget paa ruinerne af et Venus-tempel. Anlagt
380 f. Kr. af kolonister fra Syrakus, var under romerne
en blomstrende, særlig af Trajan begunstiget handelsby.
I middelalderen var A. en tid selvstændig republik, men
kom 1275 under pavens herredømme. Gjorde opstand
1849, men maatte efter en lang beleiring kapitulere.
Blev endelig 1861 indlemmet i kongeriget Italien.
Ancora (ital.), endnu en gang, i musiken d. s. s. da capo.
Ancre [ãkr], Marschal d’, eg. Concino Concini,
f. i Firenze som søn af en senator, var den franske
dronning Marie af Medici’s yndling og fik særlig efter hendes
mands, Henrik IV’s død stor indflydelse. Da den unge
konge Ludvig XIII var blevet myndig, lod han A. myrde
24/4 1617. Hans hustru, Leonora Galigaï, blev anklaget for
delagtighed i mordet paa Henrik IV og for trolddom og
henrettet 8/7 1617.
Ancud (S. Carlos de Ancud), Chile, hovedstad i prov.
Chiloë, paa nordkysten af den store ø Chiloë, ca. 3 800 indb.
Ancus Martius (el. Marcius) nævnes som Roms fjerde
konge, var sabiner og dattersøn af Numa; hans regjering
var væsentlig fredelig; han dæmpede en opstand af
latinerne, tvang mange af dem til at bosætte sig paa
Aventinus, befæstede Janiculus, byggede en bro over
Tiberen og anlagde Ostia.
Ancylussjøen (geol.) er navnet paa en uhyre stor
indsjø, der omfattede Østersjøen og store dele af det
tilstødende fastland. Den opstod ved begyndelsen af
den postglaciale tid, ved at landet ved de danske sunde
hævede sig (ancylus-hævningen) og saaledes afspærrede
Østersjøen fra verdenshavet. Navnet kommer af en
ferskvandssnegl, ancylus fluviatilus, af hvilken man finder
skaller i den gamle indsjøs strandvolde, særlig paa Öland,
Gotland og i Østersjø-provinserne.
And, se Andefamilien, Andefugle, Andejagt
og Andeslegten.
And (oftest avis-and), betegnelse for en helst i pressen
fremkommet overdreven eller opdigtet efterretning. Før
talte man i samme forbindelse om en blaa and.
Andagt betegner den akt, hvorved sjælen samler sig
helt om Gud og fordyber sig i forholdet til ham.
Herved adskiller den kristelige a. sig fra den almindelige
a., d. e. den aandelige opløftelse og betagethed, som
mægtige indtryk, f. eks. af naturen og kunsten, formaar
at bevirke. I videre forstand betegner a. hele den
kristnes praktiske religiøse forhold, fremfor alt bønnen.
Andagtsbøger, de i Norge mest benyttede:
Thomas a Kempis, «Christi efterfølgelse»,
Luthers to postiller og Johan Arnd’s «Sand christendom»,
Chr. Scrivers «Sjæleskat».
Hans Nielsen Hauges bøger sælges endnu altid («Udvalgte skrifter» 2 opl. Kra. 1900).
Videre: Johs. Gossners og Bogatzkys «Skatkister»,
Lars Linderots «Postille» (3 udg. Risør 1881),
Ludv. Hofackers «Prædikener» (3 opl. Kra. 1872),
J. K. Macduff, «Morgen og aftenvagter» (12 opl. Kra. 1903),
Bunyans «Pilgrimsvandringen»,
C. O. Rosenius’ «Husandagtsbog» (7 opl. 1894),
N. J. Laaches «Husandagtsbog» (6 opl. Kra. 1903),
Conrad Svendsens «Husandagtsbog».
Prædikensamlingerne af biskop Heuch (2 opl. 1899),
stiftsprovst Gustav Jensen (1905),
Thv. Klaveness (4 opl. 1905),
J. J. Jansen (2 opl. 1905),
dr. E. F. B. Horn (2 opl. 1890).
Videre: Otto Funckes bøger.
Paa landsmaal Halfdan Møller, «Norsk huspostil» (2 upl. 1902),
Anders Hovden, «Heim og hamn» (1—2 del 1898, 1902).
Andalusien (lat. Vandalitia, sp. Andalucia), Spanien,
landskab mellem Sierra Morena og Middelhavet, gjennemstrømmet
af Guadalquivir, ca. 88 000 km.2 med ca. 3 1/2
mill. indb. (39 pr. km.2), omfatter Spaniens 8 sydligste
provinser. Lavland i vest (Guadalquivirs dal), i øst
opfyldt af Granadas fjelde (Sierra Nevada, høieste top
Mulhacén 3 481 m.). Har subtropisk klima, det varmeste
i Europa. Berømt som Spaniens frugtbareste og et af
dets skjønneste landskaber, kaldet Spaniens have og
kornkammer, særlig bekjendt for sin oliven, sine oranger
og heste. Har dog ogsaa øde, næsten mennesketomme
strøg, stepper og saltsumpe (i s.v. arenas gordas, marismas).
— Først i fønikisk og karthagisk besiddelse kom A.
206 f. Kr. under romersk herredømme. Erobredes under
folkevandringerne af vandalerne (deraf navnet), siden af
vestgoterne, 711 af araberne, som først 1492 mistede
den sidste del af A. (og af Spanien), prov. Granada. Her
de fleste minder om araberne (maurerne) og deres kultur,
i landskabets udseende, i arkitektur, i stedsnavne, i
indbyggernes levevis og karakter.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
