Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andenne - Anderlécht, se Brüssel - Anderloni, Faustino og Pietro - Andermatt - Andernach - Anderne, se Cordilleras de los Andes - Anders Madsen - Andersen, Anton Jørgen - Andersen, Axel - Andersen, Christian Campbell - Andersen, David - Andersen, Hans Christian - Ordbøgerne: A - Anhauch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Andenne [ãde’n], Belgien, by i prov. Namur, ca. 40 km.
s.v. for Lüttich, ved elven Maas, ca. 8 000 indb.
Marmorbrud, jernverker og kulgruber, fajance- og papirfabriker.
Anderlécht, se Brüssel.
Anderloni, Faustino (1766—1847), og broderen
Pietro A. (1784—1849), ital. kobberstikkere. De har
udført en række stik, den første overveiende for
videnskabelige arbeider, den anden, der døde som direktør
for kobberstiksamlingen i Milano, særlig efter
renaissancens mesterverker, som han har gjengivet med fin og
solid forstaaelse.
Andermatt, Schweiz, by i Uri ved elven Reuss,
1440 m. o. h., ca. 800 indb. Luft-kursted. Vigtigt
veikryds, hvor Gotthard-veien mellem Reuss’ og Ticinos
dal mødes med veiene til Rhin- og Rhone-dalen. Derfor
det nærliggende Bäzberg sterkt befæstet.
Andernach (lat. Antunnacum), Rhinprov., 17 km. n.v.
for Köln, ca. 9 000 indb. (mest katoliker), et knudepunkt
for Köln—Koblenz-banen. Kornhandel og cigarfabrikation.
Meget gammel by med fortidslevninger fra oldtid og
middelalder, har flere gamle kirker, er omgivet af
ringmure med vagttaarne, hvoraf det mest bekjendte er
Rhinporten fra Merovingernes tid.
Anderne, se Cordilleras de los Andes.
Anders Madsen (1609—70), f. i Haderslev, død i
Tønsberg, handelsmand sammesteds, borgermester der
1638, assessor i overhofretten 1667 etc. A. M. begyndte
som fattigskriver, men erhvervede efterhaanden en
betydelig formue i penge og jordegods og drev trælasthandel
og skibsrederi i stor stil. Han var gift med Karen
Stranger; familien antog navnet Tonsberg (de Tonsberg)
og godkjendtes som adelig.
Andersen, Anton Jørgen (1845—), f. i Norge,
hvor han virkede til 1871, kammermusikus ved
hofkapellet i Stockholm, medlem af det musik, akademi,
har bl. a. komponeret flere, mere modernt stilede
symfonier, som han har ladet opføre af orkestre paa
henimod 100 mand.
Andersen, Axel (1846—), n. filolog, pædagogisk og
dogmehistorisk forfatter, 1876 adjunkt ved Kra.
katedralskole, afsked med pension 1900. Indleverede 1898 som
doktorafhandling: «Nadveren i de par første aarh.
e. Kr.» (tysk overs. 1904), som blev refuseret og i
skriftvekselen herom, hvorunder A. samlede og præciserede
sit standpunkt i «Modkritik» (1900), af det teologiske
fakultet betegnet som værende «i afgjørende modsætning
til den lutherske kirke». Har endvidere skrevet,
foruden flere skolebøger: «Vort høiere skolevæsen» (1893),
«Skolen og kirken» (1895), «Matth. 28, 19. 20 A» (1899),
«Sandheden med hensyn til det nye testamentes
nadverberetninger og et og andet ellers» (1905).
Andersen, Christian Campbell (1860—), n.
fabrikeier, f. i Bergen, hvor hans fader var indehaver af
Nordneshaugens rebslageri (stiftet 1805). 1890 overtog
A. dette foretagende og deltog 1898 i anlægget af
Solheim traadfabrik, hvis chef han for tiden er. Varmt
interesseret for vort haandverk og vor industri har A.
i en aarrække været Bergens haandverksforenings
formand. Har videre siden 1896 været medlem af
bestyrelsen i «Fællesforeningen for haandverk og industri»
og har siden «Norsk arbeidsgiverforening »s oprettelse i
1901 været formand i denne forenings vestenfjeldske
afdeling. Stortingssnppleant 1903—05
Andersen, David (1843—1901), n. juveler, f. paa Østre
Toten, søn af fattige husmandsfolk. Efter en streng og
grundig læretid i hovedstaden hos juveler Jacob Tostrup
(s. d.) og efter en række aars udenlandsophold, specielt
i London, nedsatte A. sig 1876 i Kristiania. I de
følgende 25 aar ligger oparbeidelsen af den nuværende
forretning, som afgiver et fortrinligt vidnesbyrd baade
om A.s evner som fagmand, specielt paa emaljeteknikens
omraade, og om hans dygtighed som arbeidsherre. Efter
hans død ledes firmaet (under det gamle navn) af A.s
to ældste sønner, Arthur David-A. og Alfred A.
Andersen, Hans Christian (1805—75), d. digter,
f. i Odense, levede sine barneaar i fattige og triste
familieforhold, drog nykonfirmeret til Kjøbenhavn «for
at blive berømt», blev afvist som skuespiller, korist,
teaterskribent, fandt tilslut etpar velyndere, særlig
i konferensraad Jonas Collin, kom i skole og blev
student 1828. Samme aar udgav han sin første bog,
der vandt bifald ; en kort tid havde han fremdeles
lykken med sig, men saa vendte kritiken og publikum
sig mod ham, og den mangel paa forstaaelse, han i
lange tider mødte, fremkaldte i hans barnlige,
tidlig krænkede, vergeløse og overordentlig følsomme
sind en bitter saarhed, som varede ved langt op i
aarene, og en næsten sygelig hunger efter
anerkjendelse og ros.
 |
| Hans Christian Andersen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
