Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andresen, Kjeld Nicolai Gotthard - Andrews, Thomas - Andrews, Saint, se St. Andrews - Andreæ, Abrahamus - Andreæ, Jakob og Johan Valentin - Andreæ, Laurentius - Andria - Andrias Scheuchzeri - Andrienne - Andrieu, Bertrand - Andrieux, François Guillaume Jean Stanislas - Andrimne, se Andhrimner - Andro, se Andros - Androfager - Androfobi - Androgyn - Androkles - Androlit - Andromache - Andromani, se Nymfomani - Andromeda (græ. mytol.) - Andromeda (astron.) - Andromeda (bot.) - Andronikos - Andropogon - Ordbøgerne: A - ankreiden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som blev afsat i over 50 000 ekspl. og oversat til flere
sprog, samt « Haandbog i af holdsreformens grundsætninger»
(3 udg. 1847).
Andrews [æ’ndruz], Thomas (1813—85), eng.
fysiker og kemiker, professor ved «Queens college» i
Belfast, har gjort berømte undersøgelser over gasarternes
kritiske temperatur, over ozon m. m.
Andrews [æ’ndruz], Saint, se St. Andrews.
Andreæ, Abrahamus (omtr. 1540—1607), sv.
erkebiskop, f. i Ångermanland (Angermannus), opponerede
som prest i Stockholm mod kong Johans liturgi,
forflyttedes derfor i unaade, fængsledes tilsidst, men flygtede.
Blev som den luthersk-ortodokse retnings fører valgt til
erkebiskop paa Upsalamødet 1593; 1598 blev A. fængslet
af politiske grunde og døde i fængslet.
Andreæ.
1. Jakob A. (1528—90), teol. professor i Tübingen,
arbeidede for bilæggelse af stridigheder mellem
lutheranerne og blev derfor hovedophavsmand til
konkordieformelen (s. d.).
2. Johan Valentin A. (1586—1654), sønnesøn af foregaaende,
hofprest i Stuttgart, arbeidede med mund og pen mod
tidens kirkelige brøst og for strengere tugt og orden.
Andreæ, Laurentius (1482—1552), sv. kirkelig
reformator, erkedegn i Strengnäs, 1523—31 kong Gustafs
kansler og leder af kongens kirkepolitik. Siden blev
han uenig med kongen om kirkens frihed og dømtes
endog til døden (1540), men blev benaadet.
Andria, Syditalien, by i Apulien, ca. 13 km. fra
Adriaterhavet, ca. 50 000 indb. Den hohenstaufiske keiser Fredrik
II’s yndlingsby. Fabrikation af majolika og olivenolje.
Andrias Scheuchzeri er navnet paa en stor, uddød
(tertiær) halepaddeform, nærmest beslegtet med nutidens
menopomaer (s. d.). Det fossile skelet af et saadant dyr
blev i sin tid antaget at hidrøre fra et forhist. menneske.
Andrienne [ãdrie’n] (fr.), ogsaa (forvansket) adrienne,
adriane (f. eks. hos Holberg), moderne kvindekjole med
slæb i 1ste halvdel af 18 aarh.
Andrieu [ãdriø’], Bertrand (1761—1822), fr.
medaljør, f. i Bordeaux, d. i Paris. Hans medaljer, der er
karakteristiske for empiretiden, knytter sig til alle større
begivenheder i keiserdømmets historie.
Andrieux [ãdriø’], François Guillaume Jean
Stanislas (1759—1833), fr. forfatter, der tilhørte det
18 aarh.s klassiske skole. Skrev lystspil, «La comédienne»,
og fortællinger paa vers.
Andrimne, se Andhrimner.
Andro, se Andros.
Androfager (græ.), menneskeædere.
Androfobi (græ.), skyhed overfor mænd.
Androgyn (græ.), « mandkvinde ».
1. Kvinde med udpræget mandlige former el. mandhaftigt væsen.
2. Hermafrodit.
3. (Bot.). A. siges en plante at være, dersom dens
støvknapper aabner sig, før arrene er udfoldede.
Eks. paa a. planter: kurvblomstrede og storkenebfamilien.
Androkles, romersk slave, flygtede fra sin herre ud
i ørkenen og skjulte sig i en hule. Derhen kom ogsaa
en løve, som havde faaet en torn i poten. A. trak ud
tornen og vandt løvens hengivenhed. Saa blev A. fakket
og dømt til at kastes for de vilde dyr paa arenaen. A.s
løve var blandt disse, gjenkjendte ham og lagde sig for
hans fødder. Bevæget ved dette optrin benaadede
keiseren A. og forærede ham løven. — Fortalt af flere
klassiske forfattere.
Androlit (antropolit) er en fællesbetegnelse for de
mange forskjellige forsteninger, der i tidernes løb har
været antaget for at være forstenede mennesker.
Andromache, i de troiske sagn datter af Eltion,
konge i det kilikiske Theben, gift med Hektor (s. d.).
Hun mistede sin fader og 7 brødre, idet Achilleus
erobrede Theben; hendes moder døde af sorg. Hun
levede i lykkeligt egteskab, men ogsaa Hektor faldt for
Achilleus. Ved Trojas erobring tilfaldt hun Achilleus’
søn Neoptolemos, der senere overlod hende til Hektors
broder Helenos. Homer skildrer hende som mønsteret
paa den kjærlige, trofaste hustru.
Andromani, se Nymfomani.
Andromeda (græ. mytol.), datter af kong Kepheus i
Æthiopien og Kassiopeia. Da A.s moder roste sig af at
være skjønnere end Nereiderne, fortørnedes Poseidon og
sendte et havuhyre over landet. Et orakel lovede
befrielse fra uhyret, hvis A. blev ofret til det. Hun
blev da bundet til en klippe for at overlades til uhyret,
men i sidste øieblik reddet af Perseus (s. d.), hvem hun
egtede og fulgte til Argos. Athene satte hende op
mellem stjernerne.
Andromeda (astron.), stjernebillede paa den nordlige
himmel. En linje fra polarstjernen gjennem ß i
Kassiopeia træffer stjernen Sirrah (α) i A.s hoved; herfra i
retning mod Algol træffes Mirach (ß) i beltet og A1amak
(γ) i foden. A.-taagen er synlig som en liden
lys plet midt i A.
Andromeda, planteslegt tilhørende lyngfamilien
(ericaceæ), hos os repræsenteret ved 3 arter, alle smaa
buske, af hvilke bladlyngen, a. polifolia, der har
lyserøde blomster og smale, under blaahvide blade, er alm.
paa myrerne. Den indeholder et giftigt stof. Bladene
anvendes i Rusland til garvning og sortfarvning. Paa
vore fjelde vokser den lille hvidblomstrede, moslignende
a. hypnoides, og i de nordligste egne den store
a. tetragona, som i det træløse Grønland bruges til brændsel.
Andronikos, byzantinske keisere.
1. A. I, sønnesøn af Isak I Komnenos, blev af sin fætter
keiser Manuel I fængslet, men undslap efter 12 aars
fangenskab til Kiev. 1183 stødte han Manuels søn
Alexios II fra tronen og lod ham myrde. 1185 blev han
under gruelige pinsler myrdet af pøbelen, der sluttede
sig til Isak II Angelus, som blev hans efterfølger.
2. A. II, søn af Michael VIII Palæologos, besteg tronen
efter sin fader 1282. 1328 blev han stødt fra tronen af
sin sønnesøn A. III og døde i kloster 1332.
3. A. III, søn af A. II’s søn og medregent Michael
(d. 1320), døde 1341 efter en regjering, som var
opfyldt af kampe dels med oprørere og dels med de
fremtrængende tyrker.
4. A. IV, søn af Johannes V, gjorde oprør mod faderen,
og af frygt for tyrkerne maatte keiseren gaa ind paa
at afstaa til A. Selimbria og Rodosto. Senere blev A.
fanget, afsat og blindet. Død 1385.
Andropogon, planteslegt af græsfamilien (gramineæ),
bestaaende af høie, mest tropiske arter. Hanblomsterne har
gjerne lange børster, som ofte giver blomstersamlingerne
et fjærbusklignende udseende. A.arterne indeholder
sedvanlig æteriske oljer, som anvendes ved
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
