Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Angelsachser - Angelsachsisk sprog og litteratur, se Engelsk sprog og litteratur - Angelus - Angelus Silesius - Angerbode - Angermannus, se Andreæ, Abrahamus - Angermünde - Angeronne-ko, se Kvægracer - Angers - Angiektasi - Angilbert - Angina - Angiologi - Angiom - Angiospermæ - Angkor, se Ongkor - Anglaise - Angle - Angler - Angler-ko, se Kvægracer - Anglesey, Henry William Paget - Anglesey - Anglesit - Anglicisme - Anglikansk kirke - Ordbøgerne: A - anmodning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Angelsachser, den nationalitet, der fremstod ved
sammensmeltning af Britanniens erobrere angler,
sachser og andre stammer; navnet nævnes først efter det
10—11 aarh. A.s oldsprog er et selvstændigt sprog ved
siden af oldtysk, nærmest ved frisisk, men danner paa
mange punkter bro til nordisk. I nutiden er A. ofte
samlingsnavn for de engelsktalende staters indbyggere.
Angelsachsisk sprog og litteratur, se Engelsk
sprog og litteratur.
Angelus betyder eg. sendebud, engel. I det kirkelige
sprog betegnes hermed den bøn, som rom.-kat. kristne
beder morgen, middag og aften, naar bedeklokken ringer,
til minde om Guds søns menneskevorden (motivet til
J. F. Millet’s berømte billede). Den har faaet navn af
begyndelsesordene: «Angelus domini nuntiavit Mariæ»,
d. e. «Herrens engel bragte Maria det glade budskab».
Angelus Silesius (1624—77), t. salmedigter, var fra
Breslau og hed eg. Johann Scheffler, var opr.
lutheraner og læge. Læsning af de gamle mystikere
førte ham til katolicismen (1653). Hans salmer med
sin brændende Jesus-kjærlighed blev forbillede for
meget af pietismens og brødremenighedens salmedigtning.
Angerbode, jettekvinde, med hvem Loke avlede
Fenrisulven, Midgaardsormen og Hel.
Angermannus, se Andreæ, Abrahamus.
Angermünde, Preussen, by i Brandenburg,
70 km. n.ø. for Berlin. 7 600 indb. Knudepunkt for
Berlin—Stettiner-banen. Har betydelige jernstøberier,
cigar- og maskinfabriker.
Angeronne-ko, se Kvægracer.
Angers [ãzē’] (lat. Andecavi), Frankrige, by i depart.
Maine et Loire, ved elven Maine 8 km. ovenfor dens
munding i Loire, ca. 83 000 indb. Har stor handel med
landbrugsprodukter, særlig grønsager, som udføres til
Paris og England, desuden fabrikation af tekstilvarer.
Har et katolsk universitet, et museum med maleri- og
skulptursamling og betydelige arkæologiske samlinger.
I omegnen store brud af skifer, den bedste i Frankrige.
Oprindelig hovedstad i de keltiske andecavers land blev
A. i middelalderen grevskabet Anjou’s hovedstad, indtil
dette 1474 blev inddraget under den franske krone.
Angiektasi (græ.), karudvidning, se Aneurisma og
Angiom.
Angilbert (d. 814), fr. lærd og digter, discipel af
Alkuin, efterlod sig flere latinske digte, deriblandt et om
Karl den store, der benyttede ham til vigtige sendelser,
bl. a. til paven; til løn blev han abbed i Centula
(St. Riquier). Han skal have været hemmelig gift med Karls
datter Bertha; deres søn var historieskriveren Nithard.
Angina (lat.), eg. sammensnørende fornemmelse, med.
fællesbetegnelse for de forskjellige betændelser i og under
svælgets slimhinde. Eks. a. follicularis, «tre dages halsesyge»,
forløber med gule propper i mandlerne; a. simplex
frembyder kun en rød slimhinde; a. diphtherifica;
a. phlegmonosa, halsbyld. A. pectoris, stenokardi,
hjertekrampe, anfaldsvise smerter i hjertet, som ofte
straaler ud i venstre arm og hyppig ledsages af sterk
angstfølelse, skyldes forskjellige sygdomme i hjertet
som forkalkning af dets arterier o. a.
Angiologi, læren om karsystemet, se Menneskets
anatomi.
Angiom (græ.), karsvulst, dannes næsten helt af fine
blodkar. Saadanne svulster sidder oftest i huden, især
i hovedet (f. eks. ansigtet) og er i alm. medfødte. Det er
flade svulster, som er livlig røde eller violetagtige ; snart
er de ganske smaa, snart op til haandfladestore.
Behandling: operation, ætsning, Finsens lysbehandling o. a.
Angiospermæ, «blomsterplanter med frugtknude»,
er den største af de to klasser, hvori phanerogamæ,
blomsterplanterne, naturlig deles. A. er særlig
karakteriseret derved, at frøemnerne er indesluttet i en
lukket beholder, frugtknuden.
Angkor, se Ongkor.
Anglaise [ãglœ’z], betegner dels en engelsk dans,
omtrent svarende til française, dels en af den engelske
nationaldans tildannet fransk solodans, dels forskjellige
andre engelske danse.
Angle [æᶇgl], Wales, Pembroke, liden plads ved
sydbredden af Milford Haven, nær indløbet.
Angler var før 5 aarh. e. Kr. naboer til «Oldsachsen»,
d. v. s. Holsten. A.s oldsagn omtaler stamfaderen Skef
(s. d.) og efterfølgere i Angel (se Uffesagnet). A. var
som danerne dyrkere af Nerthus (s. d.); hos Sakso er
Angul Dans broder. Med sachserne forbandt de sig
derimod først i England, som fik navn efter a. Nybygder
grundedes ogsaa i Thüringen og Nederlandene.
Angler-ko, se Kvægracer.
Anglesey [æᶇgəlsī], Henry William Paget, marki
af (1768—1854), eng. officer og statsmand, deltog i krigen
mod den franske revolutionsarmé og udmerkede sig
senere i krigen mod Napoleon i Spanien. Ved Waterloo
mistede han sit ene ben. 1828 og 1831—33 var han
vicekonge i Irland. 1846 blev han feltmarskalk.
Anglesey [æᶇgəlsī], «anglernes ø», paa nordvestkysten
af Wales, skilt fra denne halvø ved det kun 200 m.
brede Menaisund, 711 km.2 ca. 50 000 indb.
(70 pr. km.2). Flad, skogbar, men med gode græsgange.
Leier af kobber, bly, zink og kul. Gjennemfartssted
til Irland, idet nordvestbanen paa Britannia rørbro føres
over til A. og derfra til den lille ø Holyhead paa A.s
vestkyst; herfra overfart til Dublin. A. kaldtes i
oldtiden Mona og var et hovedsæde for den keltiske
druidekultus, blev 61 e. Kr. romersk og 1272 engelsk.
Anglesit, et mineral, hvis kemiske sammensætning
er blysulfat. Det kan være gjennemsigtigt og vandklart,
men har oftest en brun eller graagul farve med sterk
glans. Det findes i almindelighed som forvitringsprodukt
af blyglans og forekommer i regelen i smaa mængder.
Kun i Chile har man fundet større mængder. Kaldes
ogsaa blyvitriol.
Anglicisme, eiendommelighed ved det engelske sprog
(udtryk og vendinger) indblandet i andre sprog.
Anglikansk kirke, «the church of England»,
Englands nationalkirke. Henrik VIII brød med pavestolen
og lød sig 1533 hylde som overhoved for den engelske
kirke, som herved væsentlig blev en uafhængig katolsk
nationalkirke. Under Edvard VI (1547—53) vandt den
evangeliske lære fremgang, saa at reformationen væsentlig
gjennemførtes. Efter en katolsk reaktion under Maria
(1553—58), blev den anglikanske kirke definitivt oprettet
under Elisabeth (1558—1603). Den har karakteren af en
via media, d. e. den søger at gaa en mellemvei mellem
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
