Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ansairieh - Ansats - Ansbach - Anschütz, Ottomar - Anse - Anseele, Eduard - Anselm af Canterbury - Anselm af Laon - Anser, se Gaaseslegten - Ansgar - Ansiaux, Jean Joseph - Ansiet - Ansigt, ansigts-ben og -muskler, se Menneskets Anatomi - Ansigtspleie - Ordbøgerne: A - anspielen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der kun er lidet kjendt, antages at være sammensat af
gnosticistiske og primitive animistiske elementer.
Ansats (fr. embouchure), betegner mund- og
læbestillingen ved tonens indsætning paa blæseinstrumenter.
I sang betegner det den maade, hvorpaa tonen ansættes,
et problem, der som saa meget andet i sangkunsten
har skabt mange lærde, sindrige teorier og nogetnær
ligesaa mange metoder, som der er sanglærere.
Ansbach, Bayern, hovedstad i prov. Mittelfranken,
ca. 40 km. s.v. f. Nürnberg, med ca. 19 000 indb. Driver
livlig handel og industri og har et betydeligt heste- og
kvægmarked. Opstod omkring et i 8 aarh. stiftet
benediktinerkloster og var før hovedstad i et fyrstendømme
af samme navn.
Anschütz, Ottomar (1846—), t. fotograf, kjendt for
sine øiebliksfotografier og som opfinder af takyskopet (s. d.).
Anse [ãs], Frankrige, by i dept. Rhone, ved Saone, 20 km.
n. f. Lyon, ca. 1 400 indb. Bekjendt som samlingssted
for flere kirkeforsamlinger (1025, 1075, 1100, 1298).
Anseele, Eduard (1856—), belg. socialdemokrat,
f. i Gent. Han var oprindelig typograf, men blev forfatter
og redaktør. 1880 var han med paa at grundlægge den
store kooperative forening «Vooruit» i Gent. Siden 1894
har han været medlem af Belgiens nationalforsamling,
hvor han indtager en ledende stilling inden de moderate
socialisters fløi.
Anselm af Canterbury (1033—1109), en af
middelalderens største teologer, f. i Aosta i Piémont af
lombardisk adelsslegt. Efter et bevæget ungdomsliv blev
han munk i klosteret Bec i Normandiet, hvor hans
lærde landsmand Lanfranc var prior. 1063 efterfulgte
A. ham som klosterets prior og samlede snart ved sin
ypperlige undervisning talrige disciple om sig. 1093 blev
han erkebiskop af Canterbury. Det varede ikke længe,
inden han kom i strid med Vilhelm II om investituren,
om de geistliges lensed o. a., og 1097 maatte han
forlade England. Først under den følgende konge, Henrik I,
endte striden med konkordatet i London 1107, hvor
kongen gav efter med hensyn til investituren, og A. med
hensyn til lenseden. Som teolog indleder A. skolastiken.
Blandt hans skrifter kan særlig nævnes: «Proslogium»,
hvor han som den første opstiller det ontologiske bevis
for Guds tilværelse, og «Cur Deus homo», hvor han
giver en betydningsfuld fremstilling af forsoningslæren.
Anselm af Laon (d. 1117), discipel af A. af
Canterbury. Virkede omtr. 1076 som lærer i Paris, Henimod
slutningen af aarhundredet blev han erkedegn og
domskolasticus i sin fødeby, hvis skole under ham oplevede
en rig blomstring. Størst betydning har A. faaet ved
sin «Glossa interlinearis», en bibelforklaring, som blev
en af de mest benyttede i middelalderen.
Anser, se Gaaseslegten.
Ansgar (801 — 865), erkebiskop, f. i Picardiet, opdraget
i benediktinerklosteret Corbie, hvor han derefter blev
munk. Blev 823 skoleforstander og prædikant i det for
sachsermissionens skyld oprettede datterkloster Ny Korvey
i Vestfalen. Da 826 den danske konge Harald Klak
blev døbt, udsaaes A. til hans husprest og missionær
i Danmark. Efter en kort virksomhed i dette land blev
han imidlertid fordrevet og af keiseren sendt paa en
missionsreise til Sverige. Da han vendte tilbage med gode
efterretninger, oprettedes 831 til ham erkebispedømmet
Hamburg for keiserrigets lande nordenfor Elben
og med missionsopgave blandt danske, svenske og vender.
Stillingen i Hamburg kunde imidlertid ikke holdes. A. blev
nu biskop i Bremen, som 849 forenedes med Hamburg.
I Bremen udfoldede A. en stor virksomhed; han forstod
ogsaa at komme i venskabeligt forhold til de danske
konger Haarik I og II og fik missionskirker bygget i
Slesvig og Ribe. 853—54 var han paany i Sverige og
fik kirken i Birka (Björkö) gjenopbygget. Død i Bremen.
Missionsresultaterne var neppe store, men from og dygtig
ordnede A. de kirkelige rammer.
Ansiaux [ãsjå’], Jean Joseph (1774—1840), belgisk
maler, f. i Liège, d. i Paris. Han udfoldede en
omfattende, engang meget beundret virksomhed som
fremstiller af bibelske, historiske og mytologiske emner.
Ansiet.
1. Slesvig, plads i Haderslevkredsen.
2. Grønland, ø ved vestkysten, kol. Egedesminde.
Ansigt, ansigts-ben og -muskler, se Menneskets Anatomi.
Ansigtspleie. Det hovedgrundlag, hvorpaa en rationel
a. maa bygges, er en god helbred i almindelighed.
Regelmæssig fordøielse, tilstrækkelig søvn, motion og
frisk luft er kraftige og uundværlige hjælpemidler til at
bevare huden elastisk, glat og hvid opigjennem aarene.
Endvidere maa huden holdes ren ved daglig vask med
vand og helst ogsaa med sæbe. Sæben skal være «mild»
(d. e. neutral, uden frit alkali) eller, hvis huden er
meget ømfindtlig, «overfedtet»; en «skarp» sæbe, der
indeholder meget frit alkali (grønsæbe), virker opløsende
paa hudens hornlag og irriterer derved huden. Vask
med varmt vand (dampbad), massage og frottering
bevirker en livligere blodcirkulation i huden og bidrager
derved til at gjengive den dens elasticitet og glathed
og til at modvirke dannelsen af fedtpropper (comedoner)
og finner. Den ved vaskningen frembragte irritation
kan dæmpes ved pudder. — Sminke, pomade o. s. v.
kan aldrig tjene til at bevare hudens ungdommelige
friskhed, end sige til at vinde den tilbage. — Fregner og
pigment-flekker (fød-flekker) kan til en vis grad afbleges
ved medikamentøse vaskninger. — Skjæmmende haarvekst
kan bekjæmpes ved at plukke haarene ud (epilation),
hvilket dog fører til, at de vokser tykkere og tættere
frem igjen. Ætsende salver har ligeledes kun en
forbigaaende og usikker virkning, medens derimod
røntgenbehandling og ætsning af haarroden ved elektrisk strøm
kan føre til et varigt resultat. — Indenfor visse grænser
lader det sig gjøre at glatte ud selv dybe rynker og ar,
at give en uheldig formet næse eller en for spids hage
en smukkere kontur. Ved indsprøitning i huden af en
flydende paraffin, hvis smeltepunkt ligger et par grader
over hudens temperatur (37° C.), fyldes fordybningerne,
gjøres hagen bredere o. s. v., og den indsprøitede masse
formes efter ønske, medens den endnu er varm og blød,
og stivner derpaa, saasnart den er afkjølet til
legemstemperaturen; med tiden bliver den da fuldstændig
gjennemvokset af hudens bindevæv, som saaledes
kommer til at fylde den tidligere defekt. Et angsigt, som
er behandlet paa denne maade i større udstrækning,
vil dog tabe hudens livlige muskelspil og faa et dødt,
maskeagtigt udseende.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
