Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A priori og a posteriori - Aprosexia nasalis - Apsaras - Apscheron - Apsider - Apsis - Aptere - Apuanske Alper - Apuleius, Lucius - Apulien - A punto d'arco - Apure - Apurimak - Aqu... Ord, som ikke findes herunder, maa søges under Akv... - Aqua - Aqua et igni interdictus - Aquaforte - Aquia Creek - Aquamarin, se Beryl - Aquarius - Aquatinta, se Kobberstikkunst - Aquavïva, Claudio - Aquifoliaceæ, se Kristtornfamilien - Aquila, Johannes Kaspar - Aquila, se Ørn - Aquila (astron.) - Aquila degli Abruzzi - Aquilegia, se akeleie - Aquileia - Ordbøgerne: A - appropriation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undertiden bruges udtrykkene relativt, a
posteriori om det, som skyldes ny erfaring, a priori om
det, der paa forhaand er tilstede i vor erkjendelse,
selv om det er der som frugt af tidligere erfaring.
Aprosexia nasalis, en ved næselidelser opstaaende
neurastenisk slappelse med mangelfuld aandelig energi.
Apsaras, i den indiske mytol. betegnelse for
kvindelige væsener (oprindelig vandnymfer), som i Indra’s
himmel modtager og forlyster de faldne krigere. Indra
bruger dem ogsaa til at forføre asketer, hvis hellighed
bliver ham betænkelig stor.
Apscheron, Kaukasien, halvø paa vestsiden at det
Kaspiske hav, i hvilken Kaukasusf]eldet ender, ø. f. Baku.
Denne 60 km. lange, lave halvø indeholder de berømte
naftakilder ved Balachana, Sabuntsji og Sarachany.
Rørledninger bringer naftaen til Baku’s raffinerier, som
deraf fremstiller petroleum.
Apsider, de to punkter i en planets eller komets
bane, hvor kloden er solen nærmest (perihelium) og
fjernest (aphelium), altsaa endepunkterne af ellipsens
store akse, som derfor kaldes apsidelinje; denne
rykker meget langsomt frem samme vei som planeterne.
Maanebanens apsidelinje gjør dog et omløb allerede i
8.85 aar.
Apsis (græ.), halvcirkelformet overhvælvet rum; i den
kirkelige bygningskunst særlig den til opstilling af alteret
bestemte nische; ogsaa hele den halvrunde udbygning
for denne.
Aptere (lat.), indrette, tilpasse, lempe; forandre ældre
skydevaaben efter nyere konstruktion; forsyne det
indvendige rum i et skib med skillevægge. Aptering,
istandsættelse, tilpasning.
Apuanske Alper (el. Alpi Panië, Ap. Apennin), Italien,
en gruppe af den saakaldte Subapennin (se Apenninerne),
i det n. o. Toskana, skilt ved Serchiodalen fra
selve Apenninerkammen. Monte Pisanino 1 946 m.
Marmorbruddene ved Carrara.
Apuleius, Lucius (ca. 150), romersk forfatter, fra
Madaura i Afrika, veltalenhedslærer, filosof,
romanforfatter. Mest kjendt er hans fantastiske roman
«Metamorphoseon», hvori bl. a. det vakre eventyr om Amor
og Psyche.
Apulien, ital. Le Puglie [pulje], Italien, landskabet
langs den sydligste del af Adriaterhavet, omfattende
provinserne Foggia, Bari og Lecce, 19 109 km.2 med 2 054 000
indb. Landet danner en stor slette og bærer kun lave aaser
med undtagelse af det isoleret liggende Monte Gargano,
1056 m. Langs kysten findes en stor mængde strandsjøer,
hvorfra der indvindes en ret betydelig mængde salt. Den
frugtbare del af landet findes langs kysterne, i det sydlige
findes store græsgange, hvorimod den nordlige del for
det meste er ufrugtbar. Udførselsprodukterne er vin,
olje, mandler, tobak, korn og kvæg. Landets
oprindelige beboere, apulierne, tilhørte den illyriske stamme
og kom efter svære krige 317 f. Kr. under romernes
herredømme. I det 11 aarh. satte franske normanner
sig fast i landet, som forenedes med Sicilien. Senere
blev A. en del af kongeriget Neapel og indlemmedes
saaledes i kongeriget Italien 1860.
A punto d’arco, med spidsen af buen, ved spil paa
strygeinstrumenter.
Apure, elv i Venezuela i Sydamerika, udspringer i
Cordillere de Mérida, løber mod øst og falder i Orinoco;
1600 km., hvoraf ca. 1400 km. seilbar. Den tidligere
stat A. hører nu til Bolivar. Hovedstad San
Fernando de A.
Apurimak, Sydamerika.
1. Kildeelv til Ucayali (se Amasonelven), udspringer
i de peruanske Andesbjerge s. f. Cuzco.
2. Departement i Peru, 21209 km.2 med 177 000 indb.
Aqu... Ord, som ikke findes herunder, maa søges under Akv...
Aqua (lat.), vand, kilde. A. amygdalæ amaræ,
bittermandelvand; a. carbolica, phenylica, karbolvand;
a. communis, brøndvand; a. destillata, destilleret vand;
a. fortis, salpetersyre (skedevand); a. picis, tjærevand; a. regia
el. regis, kongevand; a. saturnina, blyvand; a. toffana,
giftvand af uvis sammensætning (efter en ital. giftblanderske
Toffana, henrettet 1709); a. vitæ, «livsvand», akevit,
se Brændevin.
Aqua et igni interdictus, udtryk, der stammer fra
romerretten, betyder egentlig «den som er afskaaret fra
vand og ild» og betegner, at vedkommende mister sin
borgerret og landsforvises.
Aquaforte, brit. havn paa sydøstkysten af Newfoundland.
Aquia Creek, Nordamerikas Forenede stater. Virginia,
havn ved Potomac.
Aquamarin, se Beryl.
Aquarius, Vandmanden, stjernebillede i dyrekredsen.
Aquarider, en fra dette billede i nætterne mellem
26—30 juli udgaaende sværm af stjerneskud.
Aquatinta, se Kobberstikkunst.
Aquavïva, Claudio (1543—1615), f. i Neapel, blev
1581 Jesuiterordenens femte general og forstod at skaffe
ordenen en uhyre indflydelse i de europæiske staters
politik. Ogsaa i kampen mod protestanterne havde
ordenen under hans førerskab stor fremgang.
Aquifoliaceæ, se Kristtornfamilien.
Aquila, Johannes Kaspar (1488—1560), f. i Augsburg,
studerede 1502 i Ulm og senere i Italien. 1515
blev han feltprest hos Franz von Sichingen og 1516
prest i Jengen. Efter at have sluttet sig til
reformationen, blev han paa grund af sin kynidighed i hebraisk
Luther en god hjælp i arbeidet med bibelens oversættelse.
1527 blev han prest i Saalfeld. Ogsaa her maatte han
udstaa mange kampe og forfølgelser, inden han døde.
Aquila, se Ørn.
Aquila (astron.). Ørnen, stjernebillede paa den
nordlige himmel.
Aquila degli Abruzzi [ākwila delji abrutsi], Italien,
provins i Abruzzerne (s. d.), 6 400 km.2 406 000 indb.
A., provinsens hovedstad, 721 m. o. h., ved foden af
Gran Sasso, med talrige kirker og klostre. Betydelig
industri i lerred, læder, silke og papir. Safranavl.
16 000 indb.
Aquilegia, akeleie, s. d.
Aquileia, navn paa en by ved Adriaterhavets
nordkyst. A. blev anlagt 182 f. Kr. ca. 15 km. fra havet og fik
snart stor betydning som en fæstning, der beskyttede
flere vigtige alpepasser, og var i det 4. aarh. e. Kr. Italiens
fjerdestørste by. 452 indtog Attila A. og jevnede det med jorden.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
