Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arabien - Arabin, se Gummi arabicum - Arabinose - Arabiske hav - Arabiske taltegn - Arabisk gummi, se Gummi arabicum - Arabisk hest, se Hesteracer - Aracaju - Aracaty - Araceæ - Arachis, se Jordnød - Arachne - Arachnida, se Edderkopper - Arachosien - Arad - Arafat - Arafurahavet - Aragmakhest, se Hesteracer - Arago, Dominique François Jean - Ordbøgerne: A - areal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den europæiske matematik indtil renaissancen).
Ogsaa i astronomien var araberne elever af inderne og
grækerne, særlig af Ptolemaios (hvis bekjendte verk paa
arabisk kaldes «Almagest», af græ. megistos, den
største) ; den astronomiske litteratur repræsenteres
fornemmelig af al-Farghânî (ca. 850), hvis arbeider
oversattes til latin og vandt høi betydning i Europa i
middelalderen.
Sprog. Dette er blandt de semitiske sprog det, der
længst har bevaret de oprindelige former og tillige
det rigeste ordforraad. Det skrives fra høire til venstre
ved hjælp af tegnene for de 28 konsonanter;
vokaltegnene, hvoraf der er tre (for a (e), i (e), u (o)), som
anbringes over og under linjen, anvendes kun, hvor
teksten skal fastslaaes med absolut nøiagtighed. Saaledes
i Qor’ånen, hvis sprog blev opstillet som det ufravigelige
mønster for skriftsproget. Fra dette, det klassisk-a.,
har derfor talesproget, det vulgær-a. (som foreligger i
talrige dialekter), i tidens løb uundgaaelig fjernet sig
mere og mere, fornemmelig gjennem sløifninger af
konjugationer (hvoraf det klassisk-a. har hele 15) og gloser,
samtved bortfald af fleksionsendelser og ved forenklinger
i lydlære og syntaks. Samtidig med Islam udbredtes
arab. sprog og øvede betydelig indflydelse saavel i Asien
(Syrien og Persien; det persiske sprogs ordforraad er
for omtr. en tredjedels vedkommende arabisk) som i
Afrika (Ægypten og Nordafrika) og tildels i Europa (især
i Spanien; forøvrigt kan merkes, at ord som admiral,
algebra, alkove, almanak, magasin, siffer etc. er arab.
laanord). Det har senere modtaget noget vederlag fra
europæiske sprog, fornemmelig italiensk (et eiendommeligt
blandingssprog af italiensk og arab. tales paa Malta).
Arabin, se Gummi arabicum.
Arabinose, kem. forb. af kulstof, vandstof og surstof
(C5H10O5) er et kulhydrat (s. d. og art. Pentoser), som
kjendes i flere former, af hvilke en (r-a.) findes i urin
under pentosuri, medens en anden (1-a.) opstaar ved
kogning af kirsebærgummi med fortyndet svovlsyre.
Krystallinsk, opløses i vand, smager sødt.
Arabiske hav (oldtidens Erythræiske hav), den
nordvestlige del af det Indiske ocean, mellem Indien. Persien,
Arabien og Østafrika.
Arabiske taltegn, sifre, kalder man vore almindelige
10 taltegn 0—9. De stammer sandsynligvis fra Indien
og har gjennem araberne naaet Europa, hvor deres
anvendelse langsomt og efterhaanden udbredte sig fra det
12 aarh. af. Det, som er det eiendommelige ved denne
talbetegnelse og som gjør den alle andre overlegen, er
det, at det enkelte siffer har forskjellig betydning efter
den plads, sifret indtager i tallet; denne maade at
skrive tallene paa er først blevet mulig gjennem den
opfindelse at sætte et særskilt tegn (nul), naar enheder
af en bestemt slags (f. eks. tiere, hundreder) mangler.
Denne opfindelse er sikkert indisk, sandsynligvis fra det
4 eller 5 aarh. e. Kr. Fra det arabiske navn for nul,
as-sifr, som er en oversættelse af det indiske sunya og
betyder det tomme, skriver sig det franske zéro og
vort siffer, som er blevet et fællesnavn for alle de 10
taltegn. (Jfr. Tal.)
Arabisk gummi, se Gummi arabicum.
Arabisk hest, se Hesteracer.
Aracaju, Brasilien, havneby og hovedstad i provinsen
Sergipe, nær Atlanterhavet, ved elven Cotindiba,
150 km. n. f. Bahia. Ca. 6 000 indb. Postkontor,
telegrafstation og jernbane til Simão. Fabrikation af
mursten og tagsten.
Aracaty, Brasilien, by i provinsen Ceara, 18 km. fra
havet, 10 000 indb.; udførsel af bomuld og hornkvæg.
Araceæ, arumfamilien, familie af de enfrøbladede
planter, særlig udpræget ved arternes mangeartethed i
morfologisk henseende. Familien afviger særlig ved sine
blade fra den enfrøbladede type, idet de meget ofte
er brede og haand- eller fjærnervede og endog
forsynet med indsnit i randen, hos enkelte arter saa dybe,
at bladene bliver sammensatte. Blomsterne er meget
smaa og ufuldkomne med manglende eller rudimentært
blomsterdække og sidder fæstede paa en tyk, kjødet
stængeldel. Ved grunden af denne blomsterstand, som
kaldes kolbe, sidder gjerne et farvet kræmmerhuslignende
hylster. A. tilhører væsentlig den hede zone.
Hos os tæller familien kun to arter, myrkongle (calla
palustris) og kalmerod (acorus calamus). Flere arter
dyrkes paa grund af sine skjønne blade, saaledes
caladium, colocasia, philodendron og monstera. En yndet
stueplante er zantedeschia æthiopica, alm. kaldt kalla,
med stort, hvidt hylsterblad om kolben. A. indeholder
mange giftstoffe, hvorfor flere er officinelle, som arum
maculatum og acorus calamus. Den stivelsesrige rodstok
af en del arter anvendes som næringsmidler i varme
lande.
Arachis, se Jordnød.
Arachne (græ., edderkop), i den græske mytologi
navnet paa en dygtig væverske fra Lydien, oplært af
Pallas Athene. Da Nymferne roste hendes arbeider,
vovede hun at udfordre Athene; gudinden sønderrev i
vrede A.s arbeide, og af fortvilelse herover vilde A.
hænge sig, men Athene bevarede hendes liv og
forvandlede hende til en edderkop (fremstillet i relief ved et
Minervatempel i Rom ved Nervas torv).
Arachnida, se Edderkopper.
Arachosien, en provins i det oldpersiske rige, den
sydlige del af det nuværende Afghanistan. Her grundede
Alexander det store Alexandreia Arachoton, det
nuværende Kandahar.
Arad [órrod], Ungarn, komitat ø. f. Theiss, n. f.
Maros, 6 443 km.2 med 386 000 indb. Hovedstaden A.
(Gammel-A.), ved Maros, 56 000 indb., græsk biskop,
handel med kvæg og vin, tobaksfabriker. Lige overfor
A. ligger byen Ny-Arad, 6100 indb. 1849 fandt her de
talrige henrettelser sted, som Haynau lod foretage efter
slaget ved Temesvár.
Arafat, valfartsbjerg ved Mekka.
Arafurahavet (Alfura-), havstykket mellem Nyguinea,
Australfastlandet og de sydøstlige Sundaøer.
Aragmakhest, se Hesteracer.
Arago, Dominique François Jean (1786—1853),
fysiker og astronom, var 1809—31 professor ved
den polytekniske skole i Paris og fra 1830 direktør for
Pariserobservatoriet. Gjorde undersøgelser over lysets
polarisation og interferens samt magnetisme, skrev
ypperlige populære fremstillinger og biografier og redigerede
sammen med Gay-Lussac «Annales de chimie et de physiques».
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
