Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arctander, Sofus Anton Birger - Arctomys, se Murmeldyr - Arctopitheci - Arctostaphylos - Arcturus - Arcueil - Ard - Ardahan - Ardea, se Heireslegten - Ardea - Ardébb - Ardebil - Ardêche - Ardennerne - Ardennes - Ordbøgerne: A - assorti ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved valgene for 1889—91 valgtes han fra sin gamle kreds
som repræsentant for det rene venstre. Han var i denne
tingperiode formand i toldkomiteen. Imidlertid var han
1890 blevet udnævnt til borgermester i Bergen, i hvilket
embede han blev staaende indtil 1901, da han blev
toldskriver i Kra. 1900 indvalgtes han paany i stortinget
fra sin gamle valgkreds og blev nu præsident i
odelstinget og formand i budgetkomiteen, ligesom han var
medlem af komiteen til revision af formandskabsloven,
af den departementale skattelovskommission og af
rigs-skattekommissionen. Desuden har han været formand
i Norges banks repræsentantskab og medlem af styret
for Nansenfondet. Ved dannelsen af det Michelsen’ske
ministerium af 11 mars 1905 gik A. ind i dette som
chef for handels-, industri- og sjøfartsdepartementet og
var i Karlstaddagene den norske regjerings formand.
Ved sine solide kundskaber, sin sjeldne arbeidskraft og
polemisk tilskaarne slagfærdighed har A. altid været
en af vort offentlige livs mest bemerkede personligheder.
Ofte har han egget til modstand, men dommen om hans
selvstændighed, uforfærdethed og mangesidige dygtighed
er enstemmig.
Arctomys, se Murmeldyr.
Arctopitheci (el. hapalini) er en liden gruppe aber,
som gjerne regnes for en særlig familie, den tredje og
sidste i hele ordenen. Det norske navn kloaber
hentyder til gruppens mest iøinefaldende systematiske
egenskab, at lemmerne er væbnet med lange, spidse klør,
kun baglemmerne har mere præg af «hænder» med
fritstillet, flad- og kortneglet tommel. I dette forhold skiller
de sig skarpt fra sine landsmænd, vestaberne. A. er
smaa dyr, hvis runde hoved med det flade, nøgne eller
svagt behaarede ansigt er afgjort abeagtigt, medens de
iøvrigt i ydre og levevis minder om gnaverne, særlig
ekornet. Øinene er smaa, ørerne store, haarlaget blødt
og glinsende. Den lange, buskede hale kan ikke bruges
som snohale. Farven er ofte meget smuk og eiendommelig.
Særlig paa hoved og skuldre kan behaaringen danne
toppe, øreduske, kraver og manker, som yderligere
fremhæves af de brogede eller livlige farver og
giver disse smaadyr et tiltalende, næsten fuglelignende
ydre. Stemmen er svag, pibende, knurrende eller
fløitende. Aandsevnerne er ringere end hos andre aber;
frygtsomhed, lunefuldhed, men ogsaa en vis kjælenskab
er fremtrædende træk. — Kloaberne hører hjemme i
det tropiske Sydamerika, i hvis skoge og krat de færdes
i smaaflokke, altid som udprægede dagdyr, klatrende
paa ekornvis. Næringen er blandet, bestaar saavel af
frugter som af fugleeg, insekter, edderkopper og andre
lavere dyr. Udenfor sin hjemstavn træffes kun faa arter,
almindelig i fangenskab, hvor de iøvrigt holder godt ud
og oftere har forplantet sig. De to vigtigste slegter er
ekornaberne og silkeaberne (se disse artikler).
Arctostaphylos, slegt af lyngfamilien (ericaceæ).
Smaa buske med sambladet og mod mundingen noget
sammendraget blomsterkrone. 10 støvdragere, hvis
knapper nedtil har to hornlignende udveksler.
Bærfrugt. Hos os 2 arter, a. uva ursi, melbær, med
nedliggende grene, røde bær og stive, læderagtige, vintergrønne
blade af nogen lighed med tyttebærplantens, samt
a. alpina, rypebærspreng, med tyndere, ikke vintergrønne
blade og sorte, saftige bær, som er spiselige. Begge er
alm. paa tørre steder, den sidste især i fjeldtrakterne.
Bladene af a. uva ursi er officinelle, og planten er rig
paa garvestoffe.
Arcturus («bjørnevogter»), rødlig stjerne af 1 størrelse
i billedet Bootes; dens afstand fra vort solsystem — 24.
lysaar — formindskes med 66 km. i sekundet.
Arcueil [arkøj’], Frankrige, by i depart. Seine, 6 km.
s. f. Paris, ved Bièvre. 8425 indb. (1901). Livlig industri,
berømt gotisk kirke; levninger af en romersk akvædukt
samt af en i 1624 af Maria Medici anlagt vandledning.
Over denne lagdes 1868 en ny vandledning til Paris.
Ard, af oldn. erja, pløie, der svarer til lat. arare
(aratrum, plog), begge af fælles indogermansk rod. Det
er bl. a. et bevis for, at det indoeuropæiske urfolk drev
akerbrug. A. (ahl) betegner i Norge et ploglignende redskab,
der bruges til jordens bearbeidning for vaarsæd og
rodfrugter. Den bryder, løsner og smuldrer jorden uden
som plogen at vende den.
Ardahan, rus. Armenien, befæstet by i guv. Kars.
ved elven Kur. 4142 indb., 1835 m. o. h. Paa grund
af kulden bor flere af indbyggerne i underjordiske huse.
Russerne tog byen fra tyrkerne i 1877.
Ardea, se Heireslegten.
Ardea, Italien, liden by i Latium, 30 km. s. f. Rom.
Ved byen ruiner af det gamle A., rutulernes og kong
Turnus’ by, rom. prov. 442 f. Kr.
Ardébb, maal for korn i Ægypten, i Alexandria = 271,
i Kairo = 179, i Rosette = 284 liter o. s. v. Til maalet
svarer bestemt vegt af forskjellige kornarter, salt o. s. v.,
saaledes for Kairo 1 a. hvede = 123.54 kg.
Ardebil, Persien, befæstet by i prov. Aserheidschan,
16000 indb., 1500 m. o. h., valfartssted med sheiken
Sefis mausoleum. Livlig handelsby, hyppige jordskjælv.
Ardêche [ardæ’š], Frankrige.
1. Bielv til Rhone, kommer fra Sevennerne, 112 km. lang,
lidet seilbar.
2. Depart, i det nordøstlige Languedoc, 5556 km.2 med
353564 indb. En del af landet er bjergfuldt, dels terrasse-
og lavland. Korn, sydfrugter, vin, silkeavl, industri,
metaller.
Ardennerne, fjeldparti i det sydlige Belgien og det
nordøstlige Frankrige, danner et for det meste
ensformigt høideplateau af ca. 550 m. middelhøide, som er
sønderskaaret af dybe dale (Maas med bielve). A.s fjelde
bestaar væsentlig af devonske skifere, som er rige paa
metaller (jern, zink, bly). Paa den nordlige skraaning
findes rige stenkulleier (kulform.), som har fremkaldt en
livlig industri. Ved siden af tæt løv- og naaleskog
ufrugtbare hedestrækninger. I dalene gode græsgange
og akerland.
Ardennes [arde’n], Frankrige, depart., grænser i n.
til Belgien, i v., s. og ø. til depart. Aisne, Marne og Meuse,
5252 km.2 med 315589 indb. Nordlige del tilhører
Ardennernes plateau (skogbevokset), den midterste er bjergfuld
(Argonnerne), den sydlige del bestaar af Champagnes tørre,
skogløse kridtsletter. 3/5 af jorden er opdyrket, men
kun enkelte dale er frugtbare. Korn, vin, kvægavl og
skogdrift. Vigtig industri : jern (Givet, Mézières), klæder
(Sedan), papir, glas o. s. v.. jern- og kulleier. Hovedstad
Mézières; bekjendt bv Sedan. A.-kanalen langs Aisne
til Marne.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
