Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arends, Leopold Alexander Friedrich - Arendt, Martin Friedrich - Arène, Paul Auguste - Arenenberg - Arenfeldt, Chr. Ditlev Adolph - Arenga, se Sukkerpalme - Arenicola, se Sandorm - Arensburg - Arensky, Anton Stephanovitji - Arentz, Fredrik Kristian Holberg - Arentzen, Kristian August Emil - Arenys de Mar - Arenzano - Areola - Areopagos - Arequipa - Ares - Ares - Areschoug, Fredrik Vilhelm Kristian - Ordbøgerne: A - astrict ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indgang i Sverige og Ungarn, men er ogsaa lagt tilrette
for flere andre sprog; se forøvrigt Stenografi.
Arendt, Martin Friedrich (1773—1823), oldforsker,
f. i Altona. Begyndte som naturforsker, men blev paa
en reise i Norge interesseret for oldtiden og gik efterhvert
helt op i iver efter at opspore og undersøge gamle
mindesmerker, især runeindskrifter. Han vandrede
derved om i mange lande og var en yderst original
personlighed, som tilsidesatte alle hensyn til egen
bekvemmelighed, men ogsaa til almindelig dannet optræden.
Han døde paa en landevei nær Venezia, forinden han naaede
at sammenarbeide og udgive sine notiser og tegninger.
I eiendommelig modsætning til hans omstreifernatur
udmerker disse arbeider sig ved streng nøiagtighed og
nøgtern opfatning. Som forsker staar han langt forud for
sin tid. A. reiste i Norge 1799—1806 og 1816—17.
Hans efterladte papirer opbevares i Kbh.
Arène [aræ’n], Paul Auguste (1843—96), fr.
forfatter, blandt forkjæmperne for den ny-provençalske
retning. A., der er et fint poetisk talent, har bl. a.
skrevet novellesamlingen «Au bon soleil» og romanen
«La chèvre d’or» med emner fra Provence, desuden
andre fortællinger, deriblandt nogle fine julehistorier,
reiseskildringer og lystspil.
Arenenberg, Schweiz, slot ved Bodensjøen i kanton
Thurgau. Dronning Hortense boede her med sine to
sønner. Den ene af disse, Louis Napoleon, solgte slottet,
der senere (1855) kjøbtes af keiserinde Eugenie.
1906 skjænket konton Thurgau.
Arenfeldt, Chr. Ditlev Adolph (1758—1833), n.
officer, f. i Flensborg, kom 1787 som kaptein til Norge,
hvor han forfremmedes til regimentschef og
kommandant for Kristiansands befæstninger (1810). I 1814 blev
han generalmajor og deltog som chef for reservebrigaden
i kampen ved Kjølberg bro. Efter freden udnævntes
han til generalløitnant og i 1818 til kommanderende
general. A. skattedes baade af Fredrik VI og af Karl
Johan som en dygtig officer.
Arenga, se Sukkerpalme.
Arenicola, se Sandorm.
Arensburg, tidligere befæstet by paa øen Ösel (guv.
Livland). 4621 indb., havn med to fyrtaarne, badested
(slambade). Norsk vicekonsul under generalkonsulatet i
St. Petersburg.
Arensky, Anton Stephanovitji (1861—),f. i Novgorod,
professor i kompositionslære ved konservatoriet
i Moskva, meget skattet i sit hjemland ved
kompositioner for kammermusik, operaerne «En drøm
paa Volga», «Nal og Damajanti», «Rafael» m. fl.
Arentz, Fredrik Kristian Holberg (1736—1825),
n. skolemand, søn af den senere biskop Fr. A., var f.
paa Askvold prestegaard i Søndfjord. Moderen var en
broderdatter af Ludvig Holberg. A. blev efter teologiske
og matematiske studier i Kbh. og Leiden 1759 lektor
i matematik og fysik ved Seminarium Fredericianum i
Bergen, hvor han 1765 blev konrektor og 1781 rektor
ved katedralskolen, fra hvilket embede han tog afsked
i sit dødsaar. 1806 blev han titulær professor.
Foruden nogle skoleskrifter offentliggjorde han en række
afhandlinger i det norske og det danske
videnskabsselskabs skrifter.
Arentzen, Kristian August Emil (1823—99), d.
litteraturhistoriker og digter, studerede oprindelig teologi,
tog senere magistergraden i æstetik, udgav en del mindre
betydelige digtsamlinger, men har især gjort sig fortjent
ved sit store verk «Baggesen og Oehlenschläger» (1870—78)
i 8 bd. Dette er i virkeligheden en mægtig samling
til den danske litteraturs historie 1800—25, som ingen,
der vil sysle med den tid, kan komme udenom,
ligesom enhver, der har arbeidet sig igjennem det, maa
gaa derfra med beundring for den flid, dygtighed og
upartiskhed, hvormed det er udført. A. stod 1870-aarenes
mænd nær og har havt betydning for flere af dem.
Arenys de Mar [areni’s de mar], Spanien, sjøby i
prov. Barcelona, 4618 indb. Store skibsbyggerier, uld-
og bomuldsvæverier, kniplingsfabriker. Marineskole.
I nærheden er de bekjendte Titusbade (Bañas de Titus)
og Caldetas d’Estrach, varme svovlbade.
Arenzano, Italien, havneby i prov. Genua, 23 km.
V. f. Genua ved Middelhavet. 3957 indb. God havn.
Jernbanestation paa linjen Genua—Ventimiglia.
Areola (lat.), liden flade.
1. (Med.). Navn paa den farvede ring omkring
brystvorten, omkring kopper o. l.
2. (Astr.) En ring om maanen kaldes ogsaa a.
Areopagos, navnet paa en haug i oldtidens Athen i
nærheden af Akropolis. Her var sædet for en domstol
med samme navn, i hvilken de afgaaede archonter
indtraadte; dette raad havde i den ældre tid stor
indflydelse paa statsstyrelsen og valgte til Solons tid
embedsmændene. 462 f. Kr. mistede A. sin politisike
indflydelse og beholdt kun dommermyndigheden i
mordsager o. l.
Arequipa [arekipa], Peru.
1. Depart., 56 857 km.2 med 229 000 indb.
2. Hovedstad i ovenstaaende depart., 35000 indb.,
2325 m. o. h., ved foden af den 6100 m. høie kulkan
Misti. Vakker beliggenhed, bomuldsvæverier. sølv-,
guld- og ædelstensindustri, livlig handel. Jernbane
til sjøhavnen Mollendo. Heftige jordskjælv i 1868 og 1877.
Ares (græ., lat. Mars), grækernes krigsgud, nævnes i
gudesagnene som søn af Zeus og Hera; som hans hustru
nævnes undertiden Afrodite, der dog hyppigst fremstilles
som Hefaistos’ hustru, men A.s elskerinde. A. er gud
for den vilde, ødelæggende krig (modsat Athene, gudinde
for den ordnede kamp). Tilnavn: Enyalios; følgesvende:
Deimos (rædsel), Fobos (frygt) og Eris (tvedragtens
gudinde, s. d.). Han fremstilles i kunsten som en ung
kraftig mand (ofte omtrent nøgen); bekjendtest er A.
Ludovisi (Rom).
Ares, Spanien, by med god havn i prov. Coruña.
4615 indb. Jernbanestation.
Areschoug, Fredrik Vilhelm Kristian (1830—),
sv. botaniker, blev student i Lund 1847, dr. filos. 1853,
docent i botanik 1854 og udnævntes til professor i
1879. Fra denne stilling tog han afsked 1898. Hans
mange arbeider omfatter forskjellige felter inden
botanikens omraade. Af hans skrifter skal her nævnes:
«Bidrag till groddknopparnes morfologi og biologi» (1857),
«Bidrag till den skandinaviska vegetationens historia»
(1866), «Växtanatomiska undersökningar» (1867 og 1870),
«Beiträge zur Biologie der Holzgewächse» (1875—76),
«Jemförande undersökningar öfver bladets anatomi»
(1878) og «Ueber die physiologischen Leistungen und die
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
