Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 451-452 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Argentina - Argentit - Argenton - Argentum - Arginussæ - Argiver, se Argeier - Argo, se Argonauter - Argo (stjernebillede) - Argolis - Argon - Argonauta, se Papirsnekke - Ordbøgerne: A - atlet ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Der udvandrede fra A. siden 1857 ca. 0.7 mill. — Den nuværende
befolkning i A. er hvide (væsentlig romanske folk),
blandinger og rene indianere (enkelte negere). Gauchos,
rytterfolket paa pampas, nedstammer fra spaniere og
indianerkvinder. Rene indianere er guataerne ved Paraguay,
tchuelcheindianerne i syd og fueginerne paa Ildlandet.

Forfatning. Forbundsrepublik af 14 stater, en
forbundsby (Buenos Ayres) og 10 territorier. Hver enkelt
stat styrer sine egne anliggender og har særegen
repræsentation. For fællesanliggender er der kongres med
to kamre (deputeretkammer og senat) og en præsident
(valgt paa 6 aar). Religionen er romersk katolsk
(religionsfrihed), to universiteter, mange skoler (obligatorisk
folkeundervisning), almindelig vernepligt fra 20de aar.
Statsgjælden udgjorde i 1904 ca. 2000 mill. kr. Som følge
af en finanskrise i 1890 sank 1 peso papir ned til en
tredjedels værdi af 1 peso guld. Finanserne er
imidlertid nu gode.

Byer. Buenos Ayres, Rosario, La Plata, Santa Fé,
Corrientes o. s. v. ved La Plata-elven, Cordoba, Tucuman,
Mendoza o. s. v. inde i landet, Bahia-Blanca paa
sydøstkysten.

Historie. Landet koloniseredes fra Spanien i 1555;
efter stridigheder med portugiserne dannede spanierne i
1776 vicekongeriget Buenos Ayres (A., Paraguay, Uruguay,
lidt af Bolivia). I 1816 erklærede La Plata-staterne sig
for uafhængige (Paraguay og Uruguay selvstændige stater).
Siden den tid stadige uroligheder i A., dels mellem
partierne inden selve landet, dels med de omliggende
stater. Fredsslutning med Chile 1881: Andesbjergene
blev grænse mellem A. og Chile. I 1898 ordnedes
grænsen mod Bolivia (ved voldgift) og i 1902 grænsen mod
Chile (den eng. konge Edward voldgiftsmand): Chile fik
Magellans-strædet med omgivelser, A. den østre del af
Ildlandet.

Opgaverne over de forskjellige staters størrelse og
folketal er temmelig varierende. Efter de nyeste kilder er

	Størrelse.	Beregnet befolkning	pr km.2
1. Provinser ved kysten og La Plata: Buenos Ayres, Santa Fé, Corrientes og Entre Rios	ca. 600000 km.2	ca. 3300000 indb.	5.50
2. Indre provinser: Cordoba, San Louis, Sant Jago og Tucuman	ca. 370000 km.2	ca. 900000 indb.	2.40
3. Andes og nord- provinser: Mendoza, Bioja, San Juan, Jujuy, Catamarca og Salta	ca. 680000 km.2	ca. 700000 indb.	1.00
4. Territorier	ca. 1150000 km.2	ca. 300000 indb.	0.26
Tilsammen	ca. 2800000 km.2	ca. 5200000 indb.	2.04

Sammenlignet med den udvandrerstrøm, som hvert
aar fra Norge har draget over til de Forenede stater,
er det blot et ubetydeligt antal nordmænd, som i de
sidste 30—40 aar har fundet veien til A. og slaaet sig
ned der. De fleste af disse har virket enten som
handelsmænd eller som ingeniører. I en aarrække var A.
et godt marked for norsk trælast, og norske seilskibe
var i lang tid sterkt engageret i transporten af hvede.
Men disse brancher ligger nu helt nede, da nordamerikanerne
har forstaaet at monopolisere trælasthandelen
paa A., og hvedetransporten nu for størsteparten
besørges af de mægtige dampskibslinjer. Markedet for
norsk fisk er imidlertid ganske betydeligt, og udsigterne
for aabning af nye markeder for norske produkter synes
for tiden gunstige. For at drive hvalfangervirksomhed paa
de rige felter i havet søndenfor Kap Horn stiftedes 1905
i Buenos Ayres efter norsk initiativ et betydeligt selskab,
der staar under ledelse af kaptein Larsen, bekjendt fra
sin deltagelse i forskjellige sydpolekspeditioner.
Interesserede i foretagendet er ogsaa enkelte af de ledende
nordmænd i A., men hovedkapitalen er argentinsk. Paa de
forskjellige ingeniøromraader har nordmænd i A. vundet
et godt navn, specielt blev de sterkt benyttet som ledere
og deltagere i de mange grænseekspeditioner og
territorialmaalinger. Mange nordmænd er ogsaa knyttet til
jernbane-, kanal- og dokanlæg.

Argentit, mineralogisk navn paa sølvglans.

Argenton [aržãtõ’], by i Vestfrankrige, depart. Indre
ved Creuse’s øvre løb, 88 km. ø. f. Poitiers, med ca.
6500 indb.

Argentum (forkortet Ag.) (lat.), sølv. A. foliatum,
bladsølv; a. fulminans, knaldsølv; a. nitricum,
sølvnitrat, «helvedessten»; a. vivum, kviksølv.

Arginussæ, i oldtiden navn paa tre øer i nærheden
af Lilleasiens fastland, overfor Lesbos (nu Ayanos);
406 f. Kr. seirede athenerne her over spartanerne i et
sjøslag.

Argiver, se Argeier.

Argo, se Argonauter.

Argo, stort stjernebillede syd for ækvator, af nyere
astronomer delt i Seilet (Velum), Kjølen (Carina) og
Bagstavnen (Puppis).

Argolis, landskab paa Peloponnes, opr. kun oplandet
for hovedstaden Argos (s. d.); senere forstaaes ved A.
Argossletten, landet mod nord til bugten ved Korinth og
halvøen Akte. Dets første beboere skal have været
pelasger, derefter kom achaierne og endelig dorerne.
Den nuværende græske nome A. har 81000 indb.;
hovedstad Nauplia.

Argon, en farveløs gasart, der udgjør næsten 1 pct.
af den atmosfæriske luft (s. d.), opdaget 1894 af lord
Rayleigh og Ramsay. Det hører til de saakaldte
indifferente gasarter, idet det ikke forener sig med andre
stoffe. A. kan fremstilles af den atmosfæriske luft ved
f. eks. at lede den for kulsyre og vanddampe befriede
luft over glødende kobber (anbragt i et passende rør),
hvorved surstoffet absorberes, og derpaa over glødende
magnesium, som optager kvælstolfet (og mulig rest af
surstof), medens a. ikke paavirkes. Dets egenvegt er
19.92, naar surstoffets egen vegt sættes lig 16. — Da a.
er forholdsvis letopløseligt i vand, 1 1. opløser omtr. 40
cm.³ ved almindelig temp., forklares herved dets hyppige
forekomst i mineralvande.

Argonauta, se Papirsnekke.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>