Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 485-486 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arrest - Arresjø - Arrhenius, Johan - Arrhenius, Svante August - Arria - Arrian - Arriaza y Superviela, Juan Bautista de - Arrière-ban - Arrier(e)garde - Arriero - Arrogation - Arrow-root - Arrowsmith, Aaron og John - Arruøerne, se Aruøerne - Ars an der Mosel - Ars - Ordbøgerne: A - Ausschnitt ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som kan voldes ved a. A. foretages i byerne af byfogden,
paa landet af sorenskriveren, men af fogden i de distrikter,
hvor der endnu er fogder. Fra a. kan fordres undtaget
gjenstande i samme udstrækning som ved udlæg for
gjæld. A. maa af rekvirenten straks forfølges med
sagsaalæg, hvis formaal som regel baade er at undersøge,
om arresten er lovlig, og om den fordring, hvorpaa
arresten støtter sig, er rigtig. Forfølges ikke a. i
betimelig tid, bortfalder dens virkning af sig selv. — Brud
paa a. straffes efter straffelovens § 343. Den tinglyste
a. beskytter mod senere frivillige forføininger over
gjenstanden fra skyldnerens side, men ikke mod eksekution
og konkurs; tredjemands kundskab om a. antages at
erstatte tinglysning. Se forøvrigt Afsætning. —
A.-verneting. Efter 1. 3 juni 1874 § 2 kan
a.-forfølgningssag anlægges ved underretten i det distrikt,
hvor a. er gjort hos en person, som staar i begreb med at
forlade landet, naar skyldneren senere har forladt landet.

Arresjø, i Nordsjælland, Danmarks største indsjø,
41 km.² Var i forhist. tid forbundet med Kattegat og
Roskildefjord ved et sund, havde siden afløb til fjorden
gjennem en aa; da aaen sandede til, og sjøen gik over sine
bredder, lod Fredrik IV grave den kanal ud til fjorden,
ved hvis udløb Frederiksverks fabriker siden voksede op.

Arrhenius, Johan (1811—89), sv. botaniker og
agronom. Ansattes 1840 i Upsala som docent i botanik
og økonomi og drev ved siden jordbrug. Blev i 1846
forstander for det af ham organiserede Ultuna
landtbruksinstitut, i 1850 professor. Fra 1862 sekretær i
landtbruks-akademien, hvis handlingar og tidskrift han
udgav. Af hans talrige skrifter er «Handbok i svenska
jordbruket» mest bekjendt.

Arrhenius, Svante August (1859—), sv. fysiker,
studerede 1876—81 i Upsala, 1881—84 i Stockholm under
Edlund, tog 1884 doktorgraden i Upsala, besøgte 1886—88
med stipendium polyteknikum i Riga samt universiteterne
i Würzburg, Graz, Amsterdam og Leipzig og havde som
lærere bl. a. Kohlrausch, Boltzmann, Ostwald og
van’t Hoff. 1884 blev han docent i fysikalsk kemi
ved Upsala universitet, 1891 lærer i fysik ved
Stockholms høiskole, 1895 professor og 1897
høiskolens rektor.

Svante Arrhenius.

A. er grundlæggeren af den moderne teori for
elektrolyters dissociation (s. d.). Denne teori har
været overmaade frugtbar for videnskaben og danner
grundlaget for den moderne elektrokemi, hvori A. ogsaa
har skrevet en lærebog. Han har ogsaa studeret gasarters
ledning, luftelektricitet, forskjellige kosmiske
problemer og anvendt den fysikalske kemi paa serumterapien.
I 1903 fik han Nobelprisen for kemi. I 1904 modtog han
en kaldelse til Berlins universitet, som han dog afslog,
da det svenske videnskabsakademi for at beholde ham
besluttede at indrette et Nobel-institut for fysikalsk
kemi med A. som direktør. I 1903 holdt A. efter
indbydelse af komiteen for samarbeide mellem Nordens
universiteter en forelæsnings-serie i Kra. over kosmisk
fysik.

Arria, fornem romerinde, gift med Cæcina Pætus; da han
blev dømt til døden som deltager i en sammensværgelse
(42 e. Kr.), stødte hun en dolk i sit bryst og
rakte ham den med de ord: «Det gjør ikke ondt, Pætus.»

Arrian (Flavius Arrianus) (omkr. 95—180), græ.
historiker og filosof, f. i Nikomedia i Bithynien, 130
konsul, 131—37 statholder i Kappadokien, levede senere
i Athen. I sin forfattervirksomhed efterligner af
Xenofon. Bevarede hovedverker af ham: «Alexanders tog»
(«Anabasis»), værdifuldt historisk verk om Alexander den
store, «Indica» (en væsentlig geografisk skildring af Indien),
«Epiktets foredrag» (optegnelser om hans lærer E.s
læreforedrag, et verk af betydning for kjendskabet til den
stoiske etik). A. søger i sit sprog at efterligne den
klassiske attiske tids græsk.

Arriaza y Superviela, Juan Bautista de (1770—1837),
sp. digter, politiker, optraadte mod Napoleonstidens
franske styre i Spanien med sine «Cantos patrioticos»,
hvoriblandt «Profecia del Pirineo». A., der var
tilhænger af den spanske absolutisme og knyttet til hoffet,
skrev ogsaa siden vers, lette, klangfulde, men uden større
tankedybde og oprindelighed.

Arrière-ban [ariœrbã], i Frankrige navnet paa et
opbud af undervasaller, borgere og bønder, som
indkaldtes i nødstilfælde, nærmest svarende til vort
landvern. Det opbødes sidst af Ludvig XIV 1674 og 1688.

Arrier(e)garde [ariær-] (fr.) benævnes den troppestyrke,
som under tilbagetog afdeles af og følger efter en
større arméafdelings hovedstyrke for om nødvendigt at
optage kampen med den forfølgende fiende og opholde ham,
saaledes at hovedstyrken faar tid til at ordne sig og i
sikkerhed udføre sine bevægelser. Tilsvarende til
avantgarden (s. d.) afdeles fra a. bagud eftertrop,
eftertropskompani, efterspids, efterpatrulje, eftertrav.

Arriero (sp ), mulæseldriver.

Arrogation (lat.), efter romerretten adoption af en
person, der ikke stod under nogens fadermyndighed
(patria potestas).

Arrow-root [æro-rut], fællesbetegnelse for de i
handelen gaaende tropiske stivelsesorter som vestindisk
pilerod, maniok-cassava stivelse, tapioca
o. s. v. Se Stivelse.

Arrowsmith [œrosmiþ], Aaron (1750—1823), eng.
kartograf, anlagde et forlag for karter og udgav flere
gode karter (verdenskart, kart over Skotland o. s. v.). —
John A. (1790—1873), brodersøn af foregaaende, overtog
onkelens forlag og udgav bl. a. «London atlas of
universal geography». Var en af grundlæggerne af det
geografiske selskab i London.

Arruøerne, se Aruøerne.

Ars an der Mosel, by i tysk rigsland Elsass-Lothringen,
9 km s.v. f. Metz ved Mosel. 4 081 indb. (1901),
store jernverker.

Ars (lat.), kunst. Ars longa, vita brevis, lat. ordsprog:
kunsten er lang, livet er kort.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>