Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ashley, William James - Ashmore Shoal - Ashton, Algemon - Ashton in Makerfield - Ashton-under-Lyne - Asiago - Asia minor - Asiatiske brødre - Asiatiske departement, Det - Asiatiske selskaber - Asiatiske sprog, se Arabisk, Hebraisk, Indoeuropæiske sprog. Mongolske sprog o.a. specialart - Asien - Ordbøgerne: B - bacchanal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indehaver af den første, særlig for økonomisk historie
oprettede lærestol. 1901 blev han professor ved
Birminghams universitet, hvis rektor (dean) han blev 1902.
A. vandt berømmelse med det grundlæggende verk
«An introduction to English economic history and theory»
(2 bd. 1888 og 1893, overs, til t. og fr.). Desuden har han
udgivet en samling kritiske afhandlinger, «Surveys, historic
and economic» (1900), «The tariff problem» (1903) og
«Progress of the German working classes» (1904). Skjønt
liberal af grundanskuelse optraadte han til støtte for den
Chamberlain’ske toldpolitik.
Ashmore Shoal, ø med havn i Timorsjøen, Vestaustralien.
Ashton [æštn], Algemon (1859—), eng. komponist,
uddannet af Raff og ved Leipzigerkonservatoriet,
professor ved den kgl. musikskole i London, har komponeret
anseede verker, særlig for kammermusik, piano og sang,
violin og orkester.
Ashton in Makerfield [æštn-in-mēkəfīld], by i det
nordvestlige England, Lancastershire, 18649 indb. (1900).
Kulgruber, fabrikation af jern-, bomulds- og lervarer.
Ashton-under-Lyne [æštn-ɑndə-lain], by i det
nordvestlige England, Lancastershire, 8 km. ø. f. Manchester,
43890 indb. (1901). Fabrikation af uld- og bomuldsvarer,
jern og messing.
Asiago, by i det nordøstlige Italien, prov. Vicenza,
ca. 3000 indb. Fabrikation af straahatte, kvægalv.
Hovedstad i «de syv tyske kommuner », som har 50000
indb. af tysk herkomst.
Asia minor (lat.), Lilleasien.
Asiatiske brødre, et hemmeligt parti, der stiftedes
i Østerrige omkr. 1780. Det dyrkede de hemmelige
middelalderlige videnskaber, f. eks. alkemi, men forstod
ogsaa ved listige bedragerier at berige sig selv.
Det udbredte sig fra Østerrige til hele Tyskland.
Asiatiske departement, Det, er den afdeling af
det russiske udenrigsministerium, hvor alt vedrørende
de politiske og diplomatiske forbindelser med Orienten
behandles. Til a. d. er knyttet en skole for orientalske
sprog, hvis undervisning nærmest er beregnet paa
uddannelse af tolke til ansættelse i russiske legationer
og konsulater.
Asiatiske selskaber, lærde selskaber til undersøgelse
af asiatiske forhold: geografi, historie, litteratur, sprog
o. s. v. Det ældste a. s. er grundet i Batavia (Java) aar
1776. Det bekjendteste er vistnok «Asiatic society of
Bengal» i Kalkutta (grundl. 1784), udgiver «Bibliotheca
Indica». I Europa findes en række selskaber: «Société
asiatique» i Paris (grundl. 1821), «Royal Asiatic society
of Great Britain and Ireland» (grundl. 1823), «Deutsche
morgenländische Gesellschaft» i Halle og Leipzig (grundl.
1845), «Deutsche asiatische Gesellschaft» i Berlin,
«Münchener orientalische Gesellschaft» og «Società asiatica
italiana» i Italien. I Boston stiftedes 1842 «American
Oriental society».
Asiatiske sprog, se Arabisk, Hebraisk,
Indoeuropæiske sprog. Mongolske sprog o.a. specialart.
Asien er den østlige halvdel af «den gamle verden».
Dets naturgivne grænser er Nordishavet, Stillehavet,
det Indiske hav og Middelhavet. Vestgrænsen mod
Europa er derimod tildels vilkaarlig, og trækkes derfor
ogsaa forskjellig, enten vi følger den rus. administrative
grænselinje eller raadspørger geograferne, som
imidlertid ikke er indbyrdes enige. Grænsen har altid været
trukket fra Sortehavet, men i ældre tider, saaledes
gjennem hele middelalderen, lod man grænsen udgaa fra det
Asovske hav og følge Don; længere nord var man kun
lidet kjendt. Lader vi hav eller forhenværende hav
gjælde som grænse, naar det gjælder verdensdele
(kontinenter), saa dannes grænsen mellem Asien og Europa
af den pontisk-kaspiske sænkning (Manytsj-lavlandet)
mellem det Asovske hav og det Kaspiske hav og af
Emba-Tobol-Ob-linjen fra det Kaspiske hav til
Nordishavet. Kaukasien med Kaukasus kommer paa den
maade at høre til Asien, Ural til Europa, hvilket i
hovedsagen stemmer med den rus. administrative inddeling.
Ogsaa grænsen mod Afrika volder vanskeligheder, idet
den geogr. grænse, eidet ved Suez, er en anden end den
politiske, efter hvilken Sinaihalvøen hører til Ægypten.
Asien nærmer sig ogsaa de øvrige verdensdele undtagen
Sydamerika. Saaledes er afstanden fra Asien over det
kun 50—60 m. dybe Beringsstræde, som hver vinter er
islagt, kun 92 km. og over til Australien danner
Sunda-øerne ligesom brostykker, hvor grænsen mod Australien
naturligst følger linjen østenfor Molukkerne og Ceram,
mellem Kei- og Aru-øerne, østenfor Timorlaut og Timor,
omend andre grænselinjer ogsaa har gode grunde for sig.
I kystlinjen mod Ishavet danner kun de store
elvemundinger aabninger. Idet Novaja Semlja regnes til
Europa, besidder A. i Ishavet af noget større øer kun
de Nysibiriske øer og Wrangelland. A.s sydkyst er
udstykket i de tre vældige halvøer, Arabien, Forindien
(med den store ø Ceylon og koraløerne Lakkadiverne og
Malediverne) og Bagindien med Malakka, langs hvilken
Andaman- og Nikobarøerne fortsætter økransen fra den
store sydøstasiatiske øgruppe. Denne sidste tilhører ogsaa
verdensdelens østkyst, som i det hele udmerker sig ved
sin store ørigdom. Øerne her, rester af en tertiær
østkyst, ordner sig i halvringe omsluttende randhave:
Borneo og Filippinerne det Sydkinesiske hav, Formosa
og Riukiuøerue det Nordkinesiske hav, de Japanske øer
med halvøen Korea det Japanske hav, Kurilerne med
øen Sakalin og halvøen Kamtsjatka det Okotske hav, og
(de til Amerika hørende) Aleüter med Kamtsjatka
Beringshavet. I Middelhavet regnes øerne Cypern og
Sporaderne i Ægæerhavet til Asien.
Afstanden fra verdensdelens nordligste punkt Kap
Tsjeljuskin (77° 36’ n. br., det nordligste fastlandspunkt
paa jordkuglen) til dens sydligste. Kap Buru (paa Malakka,
1 ° 15’ n. br., altsaa temmelig nær ækvator), er 8 500 km.,
fra vestpunktet Kap Baba (i Lilleasien, n. f. Mytilene,
26° 4’ ø. l. Grw.) til Kap Desjnev (efter Nordenskiölds
forslag navnet paa Østkap ved Beringsstrædet, 190° 16’
ø. l. Grw.) 11000 km. Fladeindholdet 44180000 km.2
hvoraf der paa øerne falder 2 700 000 km.2 Regnes
hertil halvøernes 7 940 000 km.2, saa faaes forholdet 4:1
mellem stamme og grene. A. er den største af
verdensdelene, henimod en tredjedel af jordens hele landplade.
Fastlandets kystlængde er 70 600 km., hvorved dets
kystudvikling (efter en nyere maade at beregne denne
paa) udtrykkes ved forholdet 1 : 3.2, og saaledes er noget
mindre end Europas.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
