Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 517-518 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien - Asinara - Asinius, Gajus A. Pollio - Asinus - Ask - Ordbøgerne: B - bagevje ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

helt frem til høilandets randbjerge; i vest, mellem
det Sorte og det Kaspiske hav, strækker det russiske
herredømme sig endog over det høie Kaukasus lige til
Ararat i Armenien. I øst ved Stillehavet har den rus.
magtudvidelse mødt en jevnbyrdig modstander i Japan
(i den rus.-jap. krig 1904—05 gik Japan af med Seiren).
Britisk herredømme raader fra Persien til Malakka; det
er ikke paa langt nær saa udstrakt som det russiske,
men omfatter et meget frugtbarere landomraade med en
meget tæt befolkning. De andre europæiske magter,
som har store besiddelser i Asien, er Tyrkiet (landene i
v. f. Persien), Nederlandene (Sundaøerne og Molukkerne)
og Frankrige (det østlige Bagindien).

De enkelte landes størrelse og befolkning i beg. af det
20 aarh. stiller sig ifølge Supan og Juraschek saaledes:

	Km.2	Indb.	pr.km.2
Tyrkisk Asien	1766800	16898700	10
Cypern (brit. 1878)	9282	246646	26.6
Sinaihalvøen (guvern. S. har kun 9 301 indb.)	59000	24461	0.4
Det frie Arabien	2279000	950000	0.4
Oman (sultanat, sterk brit. indflydelse)	194200	1000000	5.1
Britisk Arabien	41000	252000	5
Persien	1645000	9500000	5.8
Afghanistan	624000	4550000	7.3
Russisk Asien (medregnet det Kaspiske hav og Aral- sjøen, Chiva og Buchara)	17050688	25145700	1.5
Japan	417412	50853590	121.18
Korea	218200	9670000	44
Det Kinesiske rige	11138880	330130000	30
Fremm. besiddelser i Kina	6100	950000	154
Fransk Indo-China	663000	17800000	27
Siam	633000	6070000	9.6
Brit. Malakka	92000	1425000	15
Himalaja-staterne	188000	3200000
Brit. Indien	4809104	295213056	61.4
Portug. og fransk Indien	4167	845475
Brit. ostindiske øer	74280	3652800	49
Sundaøerne og Molukkerne	1734470	35576000	20
Filippinerne	296310	7000000	27

Udforskning. Under navnet Asien (af det gammelsyriske
açu, opgang, d. e. orient, levant, nemlig solopgang)
forstod den ældste oldtid kun den halvø, som
senere faar navnet Lilleasien. Den første betydeligere
udvidelse faar kjendskabet til denne verdensdel ved
Alexander den stores tog, som naaede helt frem til Indien.
Det er imidlertid først gjennem den venetianske kjøbmand
Marco Polo, som udførte omfattende reiser gjennem
og søndenom Asien (fra 1271 af) og opholdt sig sytten
aar i Kina (indtil 1290-aarene), at kjendskabet til Asien
har faaet noget klarere indhold. Hertil har ogsaa
udbredelsen af Islam, muhammedanernes valfarter og
arabiske reisende og geografer bidraget. Med opdagelsen
af sjøveien til Indien (1498) begynder portugisernes
erobringer og fremtrængen, som bragte dem helt til Japan, og
fra øst naaede Magellan paa sin jordomseiling de senere
(efter 1570) saakaldte Filippiner. I hælene paa
portugiserne fulgte hollænderne og engelskmændene, hvis
erobringer af de vigtigere produktionsomraader ogsaa
ledsagedes af fremstød i udforskningsøiemed. Til
udforskning af Kina har den af jesuiter ledede katolske
missionsvirksomhed, helt fra det 16 aarh. af, bidraget
særdeles meget. For Kinas og Japans vedkommende er en ny
tid begyndt med deres, dels frivillige, dels fremtvungne
oplukkelse for europæisk handel, fra midten af forrige
aarhundrede. Blandt Midtasiens og Østasiens udforskere
i den nyere tid indtager den russiske general Prshevalskij
(d. 1888) en høi plads. Hans reiser i Kinas indre høilande
og stepper (Gobi, Østturkestan, til grænsen af Tibet)
falder fra 1860—80-aarene. Vestturkestan blev allerede
i 1860-aarene gjennemstreifet af ungareren Vambéry.
Som Kinaforsker maa fremhæves Richthofen (d. 1906).
Som forskere i den ostindiske øverden nævner vi Bastian
og Wallace; nordmanden C. Bock har bereist Borneo.
Den sidste har ogsaa skildret Siam. I Ostindien
afsluttedes den første landopmaaling af Everest 1843.
For Arabiens vedkommende kommer Niebuhr og Seetzer i
betragtning. Mesopotamien er belyst af Layard og
Rawlinson, Armenien bl. a. af Moltke, den senere berømte
feltherre. Han har ogsaa bereist Lilleasien, af hvis
udforskning og kartografi H. Kiepert har gjort sig meget
fortjent. Kaukasien er blevet nøiere bekjendt ved
Klaproth, Radde og v. Arbich. Berømte reisende og kjendere
af Asien i den nyeste tid er brødrefirkløveret
Schlagintweit (bayrere), den eng. officer Younghusband,
den rus. general Kuropatkin og den svenske geolog Sven Hedin.
De hidtil frugtesløse forsøg paa at trænge ind i Tibet
har faaet en afslutning ved den brit. militære ekspedition
i 1904, som trængte frem til selve hovedstaden Lhassa.

Asinara, ital. ø ved Sardiniens nordvestspids, prov.
Sassari. 51 km.², 500 indb. Befolkningen er mest
fiskere og hyrder. A., der bestaar af granit, omgives af
koralbanker, der leverer gode koraller. A. var romernes
insula Herculis.

Asinius, Gajus A. Pollio (76—5 f. Kr.), rom. forfatter
og politiker, studerede i Athen, konsul 40, levede
i Rom optaget af litterære interesser; grundede et
offentligt bibliotek og aabnede sin skulptursamling
for publikum, skrev tragedier, holdt retstaler, skrev
en borgerkrigens historie (60—42 f. Kr.). alt tabt.
Han støttede mange digtere og indførte den skik, at
forfattere forelæste sine verker for en større
indbudt tilhørerkreds.

Asinus (lat.), æsel. A. ad lyram, som æslet til at
spille paa lyre, d. e. en klodrian, tølper.

Ask (fraxinus excelsior), til oljefamilien hørende
træ med store, uligefinnede blade og smaa, nøgne, sortagtige
flerboblomster i sammensat klase, som springer ud før

Ask.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>