Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asker - Askerc, Anton - Askerudfoss - Askese - Askevold, Anders M. - Askim - Askim jernbanestation - Askja - Asklepios - Askold - Askov - Askroven - Askvold - Askøen - Askøen - Aslaksen, Konrad - Aslaug - Asmara - Asmodæus - Ordbøgerne: B - baguier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Asker, herred i Akershus amt, 106 km.2 med 4655 indb.;
44.8 pr. km.2 Herredet, der svarer til A. prestegjeld
og sogn, ligger paa vestsiden af Kristianiafjordens
indre bassin og bestaar af et veldyrket bakketerræn
med vakre fjeld- og aaspartier i baggrunden. Det ansees
almindelig som en meget naturskjøn egn.
Askerc [aškerts], Anton (1856—), slovenisk digter,
af bondestand, prest, men maatte opgive denne gjerning
paa grund af sine frisindede meninger, anseet som
hovedet for moderne slovenisk digtning, har skrevet
malende og stemningsfulde ballader og romancer,
kraftige, følte lyriske digte, satirer, hvor han gaar løs paa
den katolske kirke, og det nationale skuespil «Zlatorog».
Askerudfoss, vandfald (17.4 m.) i Randselven,
Norderhov herred, Buskerud amt.
Askese, eg. øvelse, betegner den kristnes selvfornegtende
afholdelse fra det jordiske livs nydelser, rekreationer
og bekvemmelighedskrav for derigjennem at «døde»,
«spæge sit kjød», og vinde fremgang i det rent aandelige
forhold til Gud. Ofte forenes hermed ogsaa selvplagerier
af forskjellig art. Modsætningen mellem den
kristelig-asketiske livsopfatning og den hedensk-eudaimonistiske
fremtræder med overordentlig dramatisk effekt i Ibsens
«Kejser og Galilæer» («Cæsars frafald»), 2 akt. —
Asket, en som helliger sig til a.
Askevold, Anders M. (1834—99), n. maler, levede
en aarrække i Düsseldorf, hvor han havde faaet sin
uddannelse. Hans bedste arbeider skriver sig dog fra
opholdet i Norge 1866—80 og behandler alle landskaber
med en rig og elskværdig staffage fra sæterlivet.
(«En sommerdag ved tjernet», «Aften ved elven» samt
en række fine studier i Kunstmuseet i Kra.)
Askim, herred i Smaalenenes amt, 68 km.2 med
3574 indb.; 55 pr. km.2 Herredet, der svarer til
A. prestegjeld og sogn, ligger umiddelbart paa Glommens
østside omkring de punkter, hvor saavel jernbanen (indre
Smaalensbane) som hovedveien fra Kra. fører over
Glommen. Inden herredet ligger bl. a. den store elektriske
kraftstation Kykkelsrudanlægget.
Askim jernbanestation med omliggende næsten
bymæssige bebyggelse ved Smaalensbanens østre linje
(53 km. fra Kra.), Askim herred, Smaalenenes amt. 445 indb.
Askja, Islands største krater. I den umaadelige
lavaørken Odâðahraun n. f. Vatnajøkul hæver sig den
1400 m. høie fjeldmark Dyngufjøll. Midt i Dyngufjøll er en
dal med bratte vægge; i denne dal, som kaldes Askja
(æske) paa grund af sin form, er et 54 km.2 stort krater.
Stort udbrud 29 mars 1875, da askeregnen naaede lige
til Stockholm.
Asklepios, hos grækerne lægekunstens gud (romernes
Æskulapius). A. var vistnok oprindelig kun heros og
dyrkedes i Thessalien, og hans prester, Asklepiaderne,
drev lægevirksomhed (med drømmeorakler o. s. v.). Hans
dyrkelse bredte sig derfra videre. Hos Homer nævnes
han som søn af Apollon og opdraget af Cheiron (s. d.) ;
men da han narrer Hades for hans ofre, klager denne
til Zeus, og han dræber A. med sit lyn. A. dyrkedes
navnlig i Epidauros og paa Kos, og ved hans
helligdomme var i regelen hospitaler og lægeskoler; den
berømteste asklepiade var Hippokrates (s. d.) fra Kos. —
A. fremstilledes i regelen staaende: en yngre mand med
skjeg, med et venligt udtryk, i kappe, der lader brystet
frit, og støttet til en stav (ofte med en slange).
Askold (Termination-Island), rus. ø ved Stillehavskysten,
nær den kinesiske grænse. Guldforekomster. Havn.
Askov, Jylland, landsby omtr. midtveis mellem
Kolding og Ribe med en folkehøiskole grundlagt 1865.
I 1878 blev vinterskolen omdannet til «udvidet»
folkehøiskole, samtidig med at P. la Cour blev knyttet
til den som lærer i naturvidenskab. Siden 1885 har
vinterskolen havt baade mandlige og kvindelige elever.
Askroven, en 7.5 km.2 stor ø med 281 indb. i Kinn
herred. Nordre Bergenhus amt.
Askvold, herred i Nordre Bergenhus amt, 178 km.2
med 2692 indb.; 15 pr. km.2 Herredet, der svarer til
A. prestegjeld med A. og Vilnes sogne, bestaar af en
smal strimmel land omkring mundingen af Dalsfjorden
samt af en del vestenfor liggende øer, blandt hvilke
Atløen med Vilnes kirke er den største. Staveneset
inden dette prestegjeld angives ofte som det vestligste
punkt af Norges fastland; dette er imidlertid feilagtigt,
da Vardetangen i Lindaas herred ligger noget længer
mod vest.
Askøen, herred i Søndre Bergenhus amt, 94 km.2
med 7503 indb.; 84.8 pr. km.2 Herredet, der svarer til
A. prestegjeld med Strudshavn og Laksevaag sogne,
omfatter en del af Askøen samt en del af fastlandet vest
og sydvest for Bergen, inden hvilket sidste parti der
findes flere ganske fremtrædende fjelde, blandt hvilke
Lyderhorn (396 m.) og Løvstakken (475 m.). Inden det
nævnte fastlandsomraade ligger derhos et af de
betydeligste til «Bergens befæstninger» hørende anlæg, Kvarven.
Herredet har ikke liden fabrikdrift bl. a. ved Laksevaag,
der nærmest kan betragtes som en forstad til Bergen.
Askøen, en 89 m.2 stor ø lidt udenfor Bergen i
Askøen, Alversund og Herlø herreder. Søndre Bergenhus
amt, bekjendt for sin naturskjønhed. 3980 indb.
Aslaksen, Konrad (Axelsen, Kort) (1564—1624), f.
i Bergen, var som student Tyge Brahes medhjælper og
søgte at forene naturvidenskabens resultater med bibelens
lære. Under et 6-aarigt studieophold i udlandet
hendroges han til kalvinismen, men maatte dog senere,
som professor i teologi ved Kjøbenhavns universitet (fra
1607), optræde som streng lutheraner. Han var den
første norskfødte professor efter reformationen.
Aslaug, sagnhelten Ragnar Lodbroks anden hustru,
udmerkede sig ved sin skjønhed og klogskab. Ifølge
sagnet blev hun, der angives at være en datter af Sigurd
Faavnesbane, i sin tidlige barndom stjaalet af sin
fosterfader Heines’ mordere og opdraget som trælkvinde under
navnet Kraaka paa gaarden Spangereid ved Lindesnes,
hvor hun blev fundet af Ragnars mænd. Hendes eventyrlige
historie fremstilles i flere nordiske folkeviser og
fyldigst i sagaen om Ragnar Lodbrok.
Asmara, Afrika, fæstning i den ital. koloni Eritrea,
ca. 60 km. s.v. for Massaua og det Røde hav, paa
øst-randen af det abessinske plateau, 2423 m. o. h.,
behersker adgangen til dette. îtal. 1888.
Asmodæus (hebr. Asmodi, i Septuaginta Asmodaios),
ifølge den jødiske tradition en dæmon, som efterstræber
kvinder. I Tobias’ bog fortælles, hvorledes han myrder
hver af de syv mænd, som Sara, Raguels datter, forloves med.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
