Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Astronom - Astronomiske instrumenter - Astronomisk sted - Astruc, Jean - Astrup, Eivind - Astrup, Hans Rasmus - Astrup, Nicolai - Astrup, Nils - Ordbøgerne: B - bane ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der dels betragter kloderne som siddende paa en hulkugle om
iagttageren i centret (sfærisk a ), dels af de tilsyneladende
bevægelser udleder de sande bevægelser (teoretisk a.)
og endelig behandler lovene for disse bevægelser saavel som
klodernes naturforhold (fysisk a.), samt praktisk a.,
der omfatter iagttagelse og beregning. A. er en af
de ældste, maaske den allerældste videnskab. Den første
iagttagelse, vi kjender, angaar en solformørkelse i Kina
aar 2158 f. Kr., et fænomen, hvis realitet er paavist ved
tilbageregning. A. udvikledes ved mænd som
Hipparch, Ptolemæus, Kopernikus, Tyge Brahe, Galilei,
Kepler, Newton, Ole Rømer, Bradley, William og John
Berschel, Laplace, Gauss, Bessel, Leverrier, Schiaparelli
o. m. a. A. giver grundlaget for karttegning saavel som
for navigationen og lærer os at maale tiden.
Astronomiske instrumenter, apparater til undersøgelse
af himmellegemerne, var indtil 17 aarh. noksaa
primitive, skjønt ofte af betydelige dimensioner, og var
udelukkende maaleapparater: armillarsfære, triquetrum,
gnomon, astrolabium, kvadrant (se disse art.).
Kikkertens opfindelse betegner et vendepunkt
i astronomien, og Galilei, den første astronom med
kikkert, begyndte 1610 sine epokegjørende iagttagelser
og opdagede mangt og meget, som intet menneskeøie
før havde seet. Efter de store forbedringer, kikkerten
senere har undergaaet, er den ubetinget hovedinstrumentet
paa ethvert astronomisk observatorium. Ved at indsætte
et fint traadkors i kikkerten der, hvor billedet
dannes, fik man en bestemt sigtelinje, og ved en
hensigtsmæssig indretning af stativet (parallaktisk
opstilling) blev man istand til at foretage nøiagtig
indstilling af stjerner, endog om dagen. Dette saakaldte
ækvatorialinstrument (s. d.) er i regelen forsynet med
urverk, forat det kan følge stjernernes gang. Et andet
vigtigt instrument er meridiankikkerten, som kun
kan bevæge sig i meridianens plan og tjener til maaling af
stjernepositioner samt til bestemmelse af tiden. I
forbindelse med dette instrument bruges derfor
astronomiske ure, som maa være særlig omhyggelig forarbeidet
og gaa meget nøiagtig (daglig afvigelse ca. 1/20 sek.;
T. Brahes bedste ur afveg daglig 5—7 min.). Paa de
moderne astronomiske pendelure angiver den lange viser
minuterne, hvorimod der er to smaa skiver med sekund-
og timeviser. En mindre kikkert med forholdsvis store
glas og kort brændvidde egner sig til opsøgen af
taagepletter og kometer, hvorfor den kaldes kometsøger.
Forøvrigt bruges i forbindelse med større kikkerter en
mængde biapparater, hvoraf der for hvert enkelt gives
talrige konstruktioner, saasom mikrometret til fine
maalinger, fotometret (colorimetret) til bestemmelse
af stjernernes lysstyrke (farve), spektroskopet til
kemisk undersøgelse af stjernerne. I de senere aar
forfærdiges særlige fotografiske kikkerter.
Astronomisk sted, sfærisk sted, det punkt paa
himmelkuglen, bestemt f. eks. ved rektascension og
deklination, hvor en stjerne sees. Naar dette korrigeres
for refraktion, aberration og nutation, faaes stjernens
middelsted, og ved præcessionen kan dette henføres til en
anden epoke; se Geocentrisk og Heliocentrisk sted.
Astruc [astry’k], Jean (1684—1766), Ludvig XIV’s
livlæge, udgav 1753 et skrift, hvori han, paa grundlag
af de forskjellige navne paa Gud i 1 Mos., Elohim og
Jehova, søgte at vise, at Moses ved affattelsen af 1 Mos.
havde benyttet forskjellige kildeskrifter. Han udtalte
herunder tanker, som den senere kritiske undersøgelse
af pentateuken har ført videre og begrundet.
Astrup, Eivind (1871—95), n. polarforsker, uddannet
paa Kra. handelsgymnasium, drog derpaa til Amerika,
hvor han kom i forbindelse med Robert Peary (s.d.),
i hvis to ekspeditioner til udforskning og kartlægning
af Nordgrønlands indlandsis han deltog.
 |
| Eivind Astrup. |
|
| H. R. Astrup. (Fot. af L. Szacinski.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
