Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Athamas - Athanasianske symbol - Athanasios den store - Athelstan - Athen - Ordbøgerne: B - banne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa at han dræbte sin ene søn, og Ino med den anden
styrtede sig i havet af frygt for ham.
Athanasianske symbol er det tredje af de saakaldte
økumeniske (fælleskirkehge) symboler. Navnet skyldes,
at man med urette har tillagt Athanasios den store det.
Efter begyndelsesordene benævnes det ogsaa «symbolum
quicunque». Det er sandsynligvis fremkommet i
Sydgallien i det 6 aarh. Dets indhold er væsentlig
læren om treenigheden og om Kristi person.
Athanasios den store (293—373), en af den græske
kirkes ypperste teologer, blev 326 biskop i Alexandria.
A.s liv er opfyldt af kampen mod arianismen. 5 gange
fik hans fiender ham forvist fra hans bispestol; men
han vendte stadig tilbage til sin menighed, der med
stor trofasthed hang ved ham. Det skyldtes væsentlig
hans kraft, teologiske dygtighed og urokkelige fasthed,
at den nicænske opfattelse seirede baade i vesten og
østen. Som biskop har A. bidraget meget til
munkevæsenets udbredelse. Hans verker er udgivet
af Maurinerne, Paris 1698, og af Migne 1857.
Athelstan, angelsachsisk konge (925—41), kom paa
tronen efter sin fader Edvard I. Han underkastede sig
933 Skotland og Wales, slog 937 de danske vikinger
ved Brunanborg og gjorde sig til herre over Danelagen.
A. var fosterfader til Harald Haarfagres yngre søn
Haakon Adelstensfostre, der senere blev Norges konge.
Athen (græ Athénai), hovedstaden i Attika i Grækenland,
ligger omtr. 5 km. fra kysten (havnestad Peiraieus,
«Piræus»), Ifølge grækernes sagn var A. anlagt af
Kekrops (s. d.) i fjern fortid. Det oprindelige by- og
borganlæg fandtes paa Akropolis, en aflang kalkklippe,
indtil 156 m. o. h., omtr. 80 m. over byen, 300 m. lang
og 100—130 m. bred. Allerede i ældgammel tid var
Akropolis befæstet med svære mure (senere forsterkede
af Peisistratiderne). Paa borgen fandtes oprindelig
herskerens hus og templer, navnlig for Zeus, Athene og
Poseidon. Efterhaanden dannede der sig i ly af
borgklippen en by, først paa vestsiden, senere ogsaa i
nord (kvarteret Kerameikos, d. e. «Pottemagerkvarteret»).
Vest for Akropolis laa to mindre høie, Areopagos og
Pnyx, sæde henholdsvis for en gammel domstol og for
folkeforsamlingerne. Peisistratos forskjønnede byen,
byggede et stort tempel for Zeus paa Akropolis og
forskjønnede det gamle hovedtempel for Athene; og
navnlig arbeidede han ivrig for byens vandforsyning.
480 indtog og ødelagde perserne A. med Akropolis,
som Themistokles havde bevæget sine landsmænd til at
prisgive for at gaa ombord paa flaaden. Efter seirene ved
Salamis og Plataiai (Platææ) blev byen gjenopbygget og
murene gjenreist, takket være Themistokles. Snart
forenedes ogsaa A. med Peiraieus ved de lange mure.
Midtpunktet for byens liv var nu torvet nord for Akropolis.
Denne høi blev fra at have været borg udelukkende
tempelplads: de afbrændte templer gjenreistes, navnlig det
gamle tempel for Athene (fundamenterne gjenfundet
1886). De pragtfulde byggeforetagender tog særlig fart
under Perikles (s. d.), hvis tid er A.s glansperiode
(indbyggerantal maaske 150000), da byen litterært og
kunstnerisk var Grækenlands centrum. Der indrettedes en
pragtfuld opgang til Akropolis, de saakaldte Propylæer
(s. d.), paa vestsiden; paa et fremspring foran
Propylæerne byggedes et lidet tempel for Athene Nike
(gjenreist af de fundne ruiner 1835—36). Oppe paa selve
Akropolis reistes paa sydsiden et vældigt nyt tempel
for Athene, Parthenon (s. d.), og lidt senere paa
nordsiden Erechtheion (s. d.). Paa Akropolis fandtes ogsaa
talrige kunstverker, f. eks. 4 grupper broncestatuer,
opstillet af kong Attalos II af Pergamon.
 |
| Athen. Lykabettos. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
