Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Atkarsk - Atkinson, Thomas William - Atlanter - Atlanta (by) - Atlanta (zool.) - Atlanterhavet - Atlantic City - Atlantic Cove - Atlantic shipping trust - Atlantis - Ordbøgerne: B - bar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Atkarsk, by i rus. guv. Saratov, 9750 indb. (1897).
Handel med rug.
Atkinson [ætkinsn], Thomas William (1799 — 1861),
eng. opdagelsesreisende, tegner og arkitekt, foretog
i midten af det 19 aarh. flere reiser i Altaïfjeldene,
samt i Sibirien, Mongoliet og ørkenen Gobi. hidtil af
europæere ubetraadte egne. Fra sine reiser medbragte han
ca. 600 egenhændig tegnede prospekter, hvilke nu er det
værdifuldeste ved de to verker, han udgav om sine reiser.
Atlanter (af ent. Atlas, s. d.), kraftige mandlige
figurer, der blev benyttet som bærende led istedetfor søiler
eller pilastre, oprindelig i den græske bygningskunst.
Atlanta [ætlænta], hovedstad i den nordamr. stat
Georgia, 89872 indb. (1901); jernbaneknudepunkt, 3
universiteter (2 for negere), maskin- og bomuldsindustri,
handel med bomuld, mais og tobak.
Atlanta, en slegt kjølsnegle (s. d.) med spiralskal og laag.
Atlanterhavet ligger mellem Europa og Afrika i øst
og Amerika i vest samt meridianerne over disse
verdensdeles sydspidser; mod polhavene danner polarcirklerne
skillet. Det sydlige A. er uden større bugter, men det
nordlige strækker sine arme dybt ind i fastlandene.
De største bugter i Amerika er det Karibiske hav, den
Meksikanske golf og Hudsonsbugten, i Europa den
Biskaiske bugt, Nordsjøen og dens fortsættelser helt ind
i Bottenviken. Ogsaa Middelhavet er blot en bugt af A.
Den del af A., som ligger mellem Island og Norge, kaldes
det Norske hav. Uden bugter er størrelsen 79.8 mill.
km.2 d. e. 8 gange Europa. A. er lidt større end det
Indiske hav, men blot halvparten af Stillehavet. Smalest
er det mellem Kap St. Roque i Brasilien og S. Leone i
Afrika, nemlig ca. 2600 km. (Norge fra Lindesnes til
Vardø er ca. 1 800 km.). Lidt større er bredden mellem
Irland og New Foundland, men overalt ellers er det
meget bredere. — Dybdeforholdene. Det Norske
hav er skilt fra den øvrige del ved en ryg fra Skotland
over Færøerne (Wyville Thomson-ryggen) til Island og
Grønland. Dybden her er ikke større end 600 m. En
anden ryg, som gaar parallel begge kyster sydover, deler
A. i to store bækkener. Paa ryggen er dybden i
almindelighed mindre end 3000 m., paa begge sider meget
mere. Største maalte dybde, n.v. for Portoriko, er 8341 m.
(største maalte dybde i havet er 9636 m., Stillehavet).
Langs kysterne er der flere steder store banker, New
Foundlandsbankerne, bankerne om de Britiske øer og Norge,
hvor dybden blot er et par hundrede meter. Her
foregaar jordens rigeste fiskerier. — Temperatur.
I det nordlige A. er overfladens temperatur større end paa
tilsvarende bredde i Stillehavet. Dette skyldes Golfstrømmen.
Selv om vinteren er temperaturen udenfor Norge flere
grader over 0. Ved ækvator er temperaturen 25—30°,
men «varmeækvatoren» ligger nordenfor den
geografiske ækvator. I dybet er der lignende forhold.
Wyville Thomson-ryggen hindrer det kolde vand fra
Ishavet i at naa ind i A. I 600 m. dybde n. f. ryggen
maales — 0.7°; i samme dybde s. f. den maales 7°. Mod
bunden aftager temperaturen til henimod 0 (undtagen i det
Norske hav, hvor den synker meget under 0), men
gjennemsnitstemperaturen i det nordlige A. er større end i
noget andet hav i samme ækvatorafstand. — Vinde og
strømme. Om ækvator ligger et belte med lavt
lufttryk, derefter følger paa begge sider belter med høit
tryk (indtil ca. 35°) og derefter, igjen belter med lavt
tryk. Da vinden afhænger af lufttrykket, kommer der
omkring ækvator til at være et stillebelte, derefter
følger passaterne (nordost-p. og sydost-p.) og
udenfor disse (fra ca. 35°) paa den nordlige halvkugle
sydvestlige vinde, paa den sydlige nordvestlige vinde.
Et skib, som skal seile fra Europa til Kap, maa først
følge Europas kyst, til det naar nordost-passaten, saa gaa
med denne over til Sydamerika, følge denne til søndenfor
sydost-passaten og saa tage med de nordvestlige vinde
over til Kap. — Til vindene svarer strømmene.
Paa begge sider af ækvator strømmer fra øst til vest
ækvatorstrømmene, og mellem dem en modstrøm fra vest
mod øst, Guineastrømmen. Den sydlige ækvatorstrøm deler
sig ved Brasiliens kyst. En gren gaar sydover, derefter
afbøies den østover (paa grund af jordomdreiningen) ogsaa
nordover for igjen at gaa sammen med ækvatorstrømmen.
En anden gren gaar nordover ind i det Karibiske hav.
Den nordlige ækvatorstrøm deler sig ogsaa, en gren gaar
udenom Antillerne, Antillerstrømmen, en anden indenfor
og forener sig med den nordlige gren af den sydlige
ækvatorstrøm. Forenet gaar disse ind i den Meksikanske
golf, hvor vandet stuves op, og saa forlader strømmen
golfen gjennem Floridastrædet, forener sig med en del
af Antillerstrømmen og kaldes nu Golfstrømmen; denne
fortsætter helt ind i Ishavet. En del af Golfstrømmen
bøier østover og tilslut sydover for igjen at gaa
over i den nordlige ækvatorstrøm. I den derved dannede
hvirvel ligger Sargassohavet. Ved New Foundland møder
Golfstrømmen den kolde Labradorstrøm; denne fortsætter
delvis sydover langs Amerikas kyst indenfor Golfstrømmen
(amerikanernes «cold wall»). Langs Grønlands
østkyst gaar en lignende kold strøm. — A. er det mest
befærdede hav. Det krydsedes første gang af norske
vikinger for 900 aar siden. 500 aar senere kom Columbus
til Amerika. Første dampskib gik over A. i 1819, brugte
25 dage. Regelmæssig dampskibsfart fra 1838, 15 døgn
mellem Liverpool og New York. Nu talrige dampskibslinjer,
de hurtigste dampskibe gaar samme vei paa 5—6 dage.
Første telegrafkabel 1866 (fra Valentia i Irland
til New Foundland), nu mange baade mellem Europa,
Nordamerika, Sydamerika og Afrika.
Atlantic City [ætlæntik si’ti], by i Forenede stater,
staten New Jersey. Meget besøgt sjøbadested.
27838 indb. (1900).
Atlantic Cove [œtlœntik kov], havn paa St. Pauls
Island, St. Lawrence Gulf, brit. Nordamerika. 47° 10’ n. br.
Atlantic shipping trust [œtlœntik šipping trɑst]
(Atlanterhavstrusten) er navnet paa en sammenslutning
af amerikanske og britiske dampskibslinjer, som 1902
blev istandbragt af amerikaneren J. Pierpont Morgan i
den hensigt at monopolisere atlanterhavstrafiken. Paa
grund af modstand fra Cunardlinjens, Nordtyske Lloyds
og Hamburg—Amerika-linjens side lykkedes det imidlertid
ikke at faa planen realiseret i sit fulde omfang.
A. udgjør i sin nuværende skikkelse en sammenslutning
af 3 britiske og 2 amerikanske dampskibslinjer med en
samlet aktiekapital paa 120 mill, dollars.
Atlantis. Platon (i «Timaios» og «Kritias») beretter,
at der i Atlanterhavet skulde have ligget et stort ørige
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
