Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Audun Hugleikssøn - Audun raude Thorbergsson - Audunsen, Torgeir, se Augundson - Aue - Auenbrugger von Auenbrug, Leopold - Auer, Aloys - Auer, Ignaz - Auer, Leopold - Auerbach, Berthold - Auerbachs kjelder - Auerbrændere - Auersperg, Anton Alexander von - Auerstädt - Aufrecht, Theodor - Ordbøgerne: B - barsk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ophøiedes af Magnus Lagabøter til stallare og baron og
forlenedes med Tunsberg syssel. Sikkert har han ogsaa en
væsentlig del i denne konges store lovreformer, ligesom
han i det hele øvede stor indflydelse paa regjeringen
saavel under Magnus som under hans søn Erik, der
ogsaa benyttede ham som gesandt til Skotland (1293) og
Frankrige (1295). Men ved Eriks broder, hertug Haakons
tronbestigelse (1299) faldt A. straks i unaade; uden at
sammenhængen nøiere kjendes, dømtes han til døden
for landsforræderi og hængtes paa Nordnes ved Bergen.
Hans betydelige jordegods inddroges som forbrudt og
behandledes længe som et særskilt godskompleks, der
af kronen bortforlenedes samlet.
Audun raude Thorbergsson, korsbroder i Nidaros,
fra 1313 biskop til Hole paa Island, var tilstede ved
forliget mellem kong Magnus og erkebiskop Jon Raude i
Tunsberg 1277 som Nidaros dom kapitels fuldmægtig og
optraadte senere som korsbrødrenes fører i striden med
erkebiskop Jørund. Som biskop lod han Gudmund
Arasons ben opgrave og skrinlægge og udarbeidede den
første máldagabók (s. d.) for Hole.
Audunsen, Torgeir, se Augundson.
Aue.
1. By i Sachsen ved elven Mulde, 17139 indb. (1905).
Handelskole. Megen industri, maskinfabriker, væverier o. s. v.
2. Bielv til Weser.
Auenbrugger von Auenbrug, Leopold (1722—1809),
berømt læge i Wien. Opfinder af perkussionsundersøgelsen.
Se Perkussion.
Auer, Aloys (1813—69), høit fortjent som direktør
ved det k. k. hof- og statstrykkeri i Wien, forfatter af
typografisk-lingvistiske verker, fr. og ital. grammatiker,
opfandt maskiner til trykning paa endeløst papir o. a.
presser samt «naturselvtryk», der forøvrigt ogsaa
tilskrives urmager Kyhl i Kjøbenhavn.
Auer, Ignaz (1846—), t. socialdemokrat. A. blev
udhert som sadelmagersvend 1863, var først paavirket
af anarkisten Johann Most, men sluttede sig i 1872 til
Marxisterne og blev journalist. For presseforseelser sad
han flere gange fængslet. 1877—87 og siden 1890 har
han været medlem af den tyske rigsdag og er siden 1890
det socialdemokratiske partis generalsekretær.
A. repræsenterer partiets moderate retning.
Auer, Leopold (1845—), f. i Ungarn, elev af Joachim,
professor ved musikkonservatoriet i St. Petersburg og
soloviolinist i det keiserlige kapel; virtuos af første rang.
Auerbach, Berthold (1812—82), t. forfatter, f. i
Nordstetten (Schwarzwald) af jødisk afstamning, med
stor interesse for folkets brede lag, varmhjertet,
klarttænkende. A. studerede og oversatte Spinoza, for hvis
etik han altid bevarede en forkjærlighed, der var meget
merkbar i hans digtning, skrev ogsaa romanen «Spinoza»
(1837), der sammen med andre, hvoriblandt «Dichter
und Kaufmann». danner serien «Das Ghetto». Berømt
blev han først med sine levende billeder af sydtysk
bondeliv «Schwarzwälder Dorfgeschichten» (1843—54), der
fulgtes af de lige høit skattede bonderomaner «Barfüssele»
(1856), «Joseph im Schnee» (1861) og «Edelweiss»
(1861). Af hans øvrige arbeider kan nævnes hans
folkekalender «Der Gevattersmann», hvor han viser sig som
udmerket folkeskribent, samt romanerne Auf der Höhe»,
«Das Landhaus am Rhein», «Neues Leben» . «Waldfried».
Auerbachs kjelder, vinkjelder i det i 1530 opførte
bygningskompleks «Auerbachs Hof» i Leipzig, ifølge
sagnet skuepladsen for flere af Fausts eventyr og
verdensberømt gjennem Goethes «Faust». Benyttes endnu som
vinstue.
Auerbrændere (gasglødelys), opfundet af dr. Carl
Auer v. Welsbach i Wien, har fortrængt alle andre
gasbrændere; de giver 1 normallys af 1.5—1.8 l. gas;
gasforbruget er derfor 5—6 gange saa lidet som ved
gammeldagse brændere. A. er et cylindrisk net af bomuldsgarn.
impregneret med en sterk opløsning af thorium- eller
ceriumsalte (se Afbrænding) og bringes til glødning
ved en modifikation af bunsenbrænderen (s. d.) og
udsender da et intenst lys. Da der ved glødenettets
afbrænding kun bliver levnet et askeskelet, var dette net,
ogsaa kaldet hætte eller strømpe, i begyndelsen saa
skjørt, at det ikke taalte rystelsen paa gaderne eller
sterkt lufttræk, hvorfor Auer-belysningen fra først af
ikke var skikket til gadebelysning; senere er det dog
lykkedes at forfærdige saa sterke glødehætter, at
mangelen nu er hævet og Auers opfindelse omtrent overalt
er kommet til anvendelse ved belysning af gader. Den
samlede produktion af glødenet overstiger nu 200 mill.
om aaret. A. leveres i flere forskjellige størrelser, men
det langt overveiende antal, som bruges, er den
saakaldte C-type, som forbruger 100—110 liter i timen og
giver en lysstyrke af 60—80 normallys (s. d.) eller endnu
mere, dersom nettet er godt. Auers brændere blev
naturligvis straks eftergjort trods patentbeskyttelse og
søgsmaal fra hans side; men Auers egte brændere var
de bedste af alle i handelen forekommende. Nu er
dog opfundet en sort gasglødenet, kaldet
«cerofirm-kobber-cellulose-glødenet» eller i korthed
«cerofirmnet», der siges at udmerke sig ved større holdbarhed
og lysstyrke. En i mange tilfælde vel anvendelig
afart af den oprindelige a. er invertbrænderen, der.
som navnet antyder, tilligemed nettet er anbragt i
omvendt stilling, altsaa viser nedad, i modsætning til den
ved brændere almindelige opadvendte stilling. En anden
afart er intensivbrænderen, som giver to eller tre
gange saa meget lys som den almindelige a., men ogsaa
forbruger betydelig mere gas end denne. Fremdeles har
man Lucas-, Millenium-, Pharos-, Selas-, Keithlys
o. a. (se Presgas), men i regelen er dog den alm.
Auers C-brænder at foretrække. (Se endv. Belysning.)
Auersperg, Anton Alexander von (1806—76).
øster, digter, pseudonymen Anastasius Griün, virksom
politiker, medlem af nationalforsamlingen i Frankfurt
1848, senere af det østerrigske herrehus. angreb i sine
frisindede politiske digte «Spaziergänge eines Wiener
Poeten» (1831) i friskt paagaaende strofer Metternichs
styre og varslede i «Schutt» begeistret om en kommende
fri tid.
Auerstädt, by i preussisk Sachsen, mellem Naumburg
og Jena, skuepladsen for det bekjendte slag 14 oktober
1806, hvor franskmændene under Davoust slog de i
antal overlegne preussere under hertug Ferdinand af
Braunschweig samme dag, som Napoleon slog preusserne
ved Jena. Davoust belønnedes med titelen hertug af A.
Aufrecht, Theodor (1821 -), t sprogforsker.
Professor i sanskrit og sammenlignende sprogforskning ved
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
