Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aullagas - Aumale, Henri Eugène Philippe Louis, hertug af - Aumale - Aun - Aunfossen - Aunis - Aunsandfossen - Aur - Aura (Norge) - Aura (Finland) - Aura (epilepsi) - Aurangabad - Aurangzib - Auray - Aurbænk - Aurdal, se Søndre Aurdal og Nordre Aurdal - Aurdalsbyen - Aure - Aurea mediocritas - Aurelia, se Manæter - Aurelianus, Lucius Domitius - Aurelius, Marcus, se Antoninus - Aurelle de Paladines, Louis Jean Baptiste d' - Aurengzeb, se Aurangzib - Aureola - Aureus - Aurhelle - Aurich - Ordbøgerne: B - bauble ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved dens bred ligger byen A. med rige sølvgruber.
Aumale [åma’l], Henri Eugène Philippe Louis,
hertug af (1822—97), fjerde søn af kong Ludvig Filip,
udmerkede sig som ung officer i krigen mod maurerne i
Algeriet, hvor han 1847 blev generalguvernør. Tog 1848
efter februarrevolutionen, ved hvilken hans dynasti
styrtedes, ophold i England. 1870 meldte han sig til
fanen, men blev afvist. 1871 blev han medlem af
nationalforsamlingen og sluttede sig her til høire centrum.
S. a. blev han medlem af akademiet. 1872 fik han sine i 1852
konfiskerede godser tilbage, men skjænkede 1887 slottet
Chantilly med alle dets umaadelige kunstsamlinger til
staten. 1885 forvistes han som direkte descendent af
familier, der havde regjeret i Frankrige, men fik 1889
lov til at vende tilbage.
Aumale [åma’l], før Albemarle, by i Frankrige,
depart. Seine-Inférieure (paa nords, af Seines munding),
2383 indb. (1901), mineralkilder, fabrikation af klæde
og fajance. — A. var i middelalderen grevskab, senere
hertugdømme og blev i 1822 af Ludvig XVIII givet til
hertugen af Orleans’ fjerde søn.
Aun, sv. sagnkonge, som ifølge «Ynglingesaga» ofrede
sine børn til Odin for at leve længe og blev saa gammel,
at han i sine sidste aar liggende maatte suge melk af
et horn. Af hans navn forklarer Snorre urigtig ordet
«anesot» (gammelmandssygdom, affældighed); det
kommer af oldn. án, gammel mand, bedstefader.
Aunfossen, vandfald (3.4 m.) i elven Namsen, Grong
herred. Nordre Trondhjems amt.
Aunis [åni’s], landskab i Vestfrankrige, depart. Nedre
Charente, med hovedstad La Rochelle. Dyrkning af
korn og rødvin.
Aunsandfossen, stort vandfald i Storaaselven,
Snaasen herred.
Aur, en oftest brunfarvet blanding af sand, grus og
sten; bruges især om den faste grusgrund under det
øverste jordlag. Ordet forekommer ofte i stedsnavne.
En afledning er ør (øyr) om sandig strandbred
(Lærdalsøren, Øresund).
Aura, en elv, der fra Aursjøen i Lesje herred rinder
mod nordvest og nord gjennem Eikisdalen, danner
fossen Aurstaupene og derpaa Eikisdalsvandet, hvorefter
den falder i Romsdalsfjordens arm Eresfjorden.
Aura, liden elv i Finland; ved dens udløb ligger
byen Åbo. Digterisk benævnelse paa hele Finland.
Aura (lat.), luft, luftning; eiendommelig fornemmelse,
der gaar forud for epileptiske anfald o. a.
Aura popularis, folkegunst.
Aurangabad, by i Haiderabad, eng. vasalstat i Forindien,
36837 indb., garnisonsby, industri: silke, bomuld,
brokade. Tidligere Aurangzibs hovedstad (17 aarh.) og
har ruiner af flere pragtbygninger fra den tid.
Aurangzib (el. Aurengzeb), d. e. tronens pryd (1619—1707),
stormogul i Indien, afsatte 1658 sin fader og lod
sine ældre brødre og medbeilere myrde. Han beseirede
afghanerne og mahratterne og erobrede bl. a. Golkonda.
Han antog navnet Alum Ghir, d. e. verdens beseirer, var
en fanatisk muhammedaner, men dog klog nok til at
stille sig paa en venskabelig fod med europæerne. A.s
rigdomme var umaadelige, og han var, til trods for sin
grusomhed, en strengt retfærdig hersker og en ynder
af kunst og videnskab.
Auray [åræ], sjøby i Vestfrankrige, depart. Morbihan
(Bretagne), ved bugten af samme navn, 6485 indb. (1901),
skibsbyggeri, sardelfiske, betydelig østersavl, mange gamle
bygninger. I nærheden valfartstedet St. Anne d’A.
Aurbænk.
1. Bænk, hvis underrum er fyldt med jord (se
aarestuens bænke. Sandvigske samlinger, Lillehammer).
2. Den bagerste bænk i stuen (Søndfjord).
Aurdal, se Søndre Aurdal og Nordre Aurdal.
Aurdalsbyen, en samling huse i nærheden af Aurdal
(oprindelig kaldt Frydenlund) jernbanestation paa
Valdresbanen (197 km. fra Kristiania), Nordre Aurdal
herred, Kristians amt. 195 indb.
Aure, herred i Romsdals amt, 505 km.2 med 3157
indb.; 6.4 pr. km.2 Herredet, der svarer til Aure
sogn under Aure prestegjeld, ligger noget nordøst for
Kristiansund, dels paa fastlandet og dels paa flere udenfor
liggende øer, af hvilke Ertvaagø, som dog ikke i sin helhed
tilhører herredet, er den største.
Aurea mediocritas, lat., den gvldne middelvei
(Horats’ Oder II, 10).
Aurelia, den alm. manæt, se Manæter.
Aurelianus, Lucius Domitius, rom. keiser 270—75 e. Kr.:
af ringe stand, dygtig feltherre, valgt til keiser
af tropperne i Sirmium; kjæmpede tappert mod
alamanner, goter og markomanner, udvidede riget i øst
ved erobringen af Palmyra (se Zenobia); regjerede
kraftig indadtil, byggede en endnu delvis bevaret
fæstningsmur omkring Rom; myrdet ved Byzants
(paabegyndt tog mod Persien). Hædersnavn: «Rigets og Roms
gjenopretter».
Aurelius, Marcus, se Antoninus.
Aurelle de Paladines [årel-də-paladi’n], Louis
Jean Baptiste d’ (1804—77), fr. general. Udmerkede
sig 1854 som brigadegeneral i kampene paa Krim, maatte
1869 paa grund af alder udtræde af aktiv tjeneste,
men traadte 1870, da krigen med Tyskland udbrød, atter
ind i tjenesten og fik kommandoen over Loirearméen.
Slog 9/11 1870 v. d. Tann ved Coulmiers, men
beseiredes 28/11 ved Orleans af prins Friedrich Carl.
hvorefter Gambetta fratog ham kommandoen. Blev 1871
medlem af nationalforsamlingen og 1876 livsvarig senator.
Aurengzeb, se Aurangzib.
Aureola, i fremstillinger af guddommen, jomfru
Maria o. l. en straaleglans, som omgiver den hele figur
(altsaa forskjellig fra glorie). Derefter om det, som
ligner en a., f. eks. den lyse rand, som kan optræde paa
fotografier omkring de direkte belyste punkter paa
pladen, naar belysningen har været meget kraftig.
Aureus, rom. guldmynt, først vistnok præget af
Cæsar (værdi omtr. 20 kr.), senere blev den mindre
(se Solidus).
Aurhelle, en aldannelse, der optræder i aur. Kornene
er sammenkittede af jernoksydhydrat, og den er brun
af farve. A. findes paa Vestlandet oftest lige under
humuslaget; men paa Østlandet træffes i almindelighed et
lag af kvitmele (blysand) mellem humuslaget og
aurhellelaget.
Aurich, by i Tyskland, hovedstad i distriktet A. i
preussisk prov. Hannover, 6141 indb. (1905), ved
Ems—Jadekanalen.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
