Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Avignon - Avignonkorn - Avila, Sancho de - Avila - Aviles - Avis - Aviso - Avisoveksel, se A vista - Ordbøgerne: B - bedragersk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Erkebispesæde, rigt museum. Det er en gammel by,
endnu omgivet af sine middelalderlige mure, og
med mange gamle huse. Paverne residerede her
fra 1309—77; det palads, hvori de boede, staar
endnu og danner en af de største seværdigheder i A.
Byen tilhørte paven lige til 1791, da den gjorde oprør
og blev indlemmet i Frankrige. I romertiden hed A.
Avennio; fra denne tid er der mange ruiner.
Avignonkorn [aviñõ’-] er de umodne, tørrede bær af
endel rhamnus-arter. A. er store som erter, gule eller
med anstrøg af grønt og brunt og har en sødlig smag. De
bedste er de sterkt gule, persiske af rhamnus oleoides,
ellers samles de ogsaa i mængde i Mellem- og Sydeuropa.
Navnet a. tilhører oprindelig kun de franske (af r. infectoria).
A. indeholder gule og olivengule farvestoffe, som
anvendes dels til farvetrykning af tøier, dels ogsaa til
farvning af papir, læder og konditorivarer.
Avila, Sancho de, sp. general i den nederlandske
frihedskrig, tjente under Alba og Alexander Farnese,
faldt 1579 ved beleiringen af Maastricht.
Avila.
1. Prov. i Spanien i landskabet Gl. Kastilien,
ca. 8000 km.2 med ca. 200 000 indb. (1900),
d. e. 25 pr. km.2 I syd er der fjelde med
skog, i nord er det en træbar høislette. Ikke megen
korndyrkning, men stort sauehold (merinossauen).
2. Hovedstad i prov. af samme navn, 1144 m. o. h.,
11855 indb. (1900). Før en blomstrende landsby, har
en stor domkirke og levninger af den gamle bymur.
Aviles, by i Spanien, prov. Oviedo (Asturien), 12763 indb.
(1900), har en god havn, livlig industri, glasfabriker,
bomuldsvæverier, kalkbrænderier. I omegnen store jern-
og kulgruber.
Avis betyder oprindelig udtalelse, efterretning,
meddelelse; efterhaanden har ordet faaet betydning af
et trykt, med korte mellemrum og regelmæssig
udkommende blad, gjennem hvilket offentliggjørelsen af
efterretningsvæsenets stof formidles. Den moderne a. stiller
sig til opgave at redegjøre for alle nyheder, enhver
begivenhed og tankestrømning, hvor og i hvilken
forbindelse de end forekommer, naar de blot tillægges mere
almen interesse, og ved siden deraf give den private adgang
til direkte gjennem den betalte bekjendtgjørelse (annonce,
avertissement) at henvende sig til almenheden. Den
store a. er i vore dage «samtidens speil», «historiens
sekundviser» ; i den erholder samfundets aandelige og
materielle liv i alle ytringsformer sit kraftigste og mest
umiddelbare udslag; den er blevet det hurtigste, lettest
tilgjængelige og derfor vigtigste af alle aandelige
meddelelsesmidler, og som saadant gjenstand for
kulturmenneskets daglige behov. Gjennem sin a. faar hver
mand ind i stuen et mere eller mindre sammentrængt og
alsidigt billede af verden, som den lever i nuet, ofte
udfyldende og retledende forklaret, og gjennem den kan
han fremme sine private interesser udad. Efterhaanden
er a.s stofmasse svulmet op til encyklopædisk alsidighed,
til at omfatte enhver art af aandelig produktion, og ikke
nok hermed, i konkurrancekampens medfør drives den
moderne a. til stedse mere at søge ikke blot at være den
første paa pletten med nyheder, men ogsaa til at skaffe sig
særegne nyheder, ofte med overordentlig stor bekostning.
A. har i vore dage anlagt egne telegrafkabler, udrustet
videnskabelige ekspeditioner, opstillet betydelige præmier
for opfindelser o. s. v. Udgivelse af en større a. er
blevet et kapitalistisk foretagende, der organiseres som
en paa masseprodution beregnet industri, hvor aandsmagt,
bragt i anvendelse paa de forskjelligste interesseomraader,
samarbeider med en stedse mere fuldkommengjort
teknik for hurtigst og i den lettest tilgjængelige
form at levere den mest righoldige og ved værdien af
sit indhold mest indflydelsesrige a. Thi enhver a. beiler
til publikums gunst. Som regel indskrænker den moderne
a. sig ikke til at være nøitralt gjengivende; den taler
ogsaa i eget navn for at vinde tilhængere for en politisk,
socialøkonomisk, religiøs, litterær opfatning. Den bliver
derigjennem «organ» for et parti, en livsanskuelse, en
tankeretning o. s. v.
En paa offentlighed beregnet efterretningstjeneste var
kjendt allerede i det gamle Rom ; paa Cæsars tid
(59 f. Kr.) blev der nemlig givet folket meddelelser om
interessante begivenheder ved hjælp af offentlige tavler,
acta diurna eller populi, som dog snart atter gik af brug.
Det moderne a.-væsens oprindelse maa søges dels i de
flyveblade, som fra det 15 aarh. udgik fra et og andet
primitivt tysk trykkeri, dels i den efterretningstjeneste,
som fyrster, rigmænd og korporationer istandbragte ved bud
eller brevbærere (postryttere), først og fremst til eget
brug, men lidt efter lidt ogsaa til benyttelse for andre
mod erlæggelse af en takst. Postvæsen og avisvæsen
har saaledes en fælles rod. I Italien gik saadanne ved
bud overbragte efterretninger under navnet gazette, avisi,
novelle; i Frankrige kaldtes de gazettes, i England news
eller courants. Efter midten af det 16 aarh. blev de
trykte blade almindeligere, og sammenstillingen af deres
efterretninger antog fastere former. Den første ugentlige a.
dukker op i Strassburg 1609 og fandt snart efterligninger
i andre tyske byer. I England kjendes en a. fra
1622, og Frankrige faar sit første journalistiske
foretagende 1631 (se Renaudot). Det ældste kjendte
dagblad er det endnu eksisterende «Leipziger Zeitung», som
blev grundlagt 1660; først 1702 erholder England en
dags-a. i «The daily courant», medens Frankrige ikke
kommer efter før i 1777 med «Journal de Paris». Første
gang en a. benyttes som organ for politiske dagsspørsmaal,
er under det lange parlament i England 1649;
herfra udbredte denne skik sig over Holland til de tyske
rigsstæder. I Frankrige foregik denne betydningsfulde
forandring i a.s indhold først ved den store revolution;
til gjengjæld steg i dette land de politiske a.s tal
pludselig til over 1000. I de fleste øvrige lande opstod den
politiske dagspresse først i det 19 aarh. (Sml. Presse,
Trykkefrihed, egne artikler om presse under Norge,
Danmark samt særlige artikler om de betydeligere
a.-foretagender i disse og andre lande).
[Litt.: Otto Sylwan, «Den moderna pressen, dess uppkomst och utveckling intill våra dagar» (Stockholm 1906);
«Die Gesellschaft, Sammlung sozialpsychologischer Monographien», Bd. V:
J. J. David, «Die Zeitung» (Frankfurt a. M._1907).]
Aviso, mindre, upansret, hurtiggaaende og let armeret
krigsfartøi (krydser), hovedsagelig bestemt for
efterretningstjenesten. Den norske marine har ingen a.
Avisoveksel, se A vista.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
