Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baad - Baadbenet - Baadbrok - Baade, Knut Andreassen - Baader, Franz Xaver von - Baadkrabber - Baadshage - Baadsmand - Baadstø - Baae - Båhus, se Bohus - Baake - Baal - Ordbøgerne: B - befæstning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilhjælp i havsnød, er særlig lagt vegt paa evnen til at
holde sjøen i altslags veir, paa lethaandterlighed og paa
manøvredygtighed i krapt farvand og med liden besætning.
De er fordelt paa den lange kystlinje fra den
svenske til den russiske grænse, og det tør antages, at
deres nærværelse i de nordlige farvande har fremskyndet
den ovenfor omtalte overgang ved de store fiskerier til
tryggere baadformer ved at vise den tidligere lovpriste
nordlandsbaads underlegenhed, hvor det gjælder en kamp
mod elementerne. De første redningsskøiter blev
konstrueret og bygget af Colin Archer.
Foruden de egentlige seilbaade findes paa sydkysten
en stor mængde skjegter (snekker, kogger). Disse er i
regelen 6—7 m. lange, aabne, men med «skvetgange» langs
siderne. Skjegten er en kombineret ro- og seilbaad (med
spriseil) og egner sig især for fiskeri i skjærgaarden.
Dog ser man den ofte med sine bakker (liner) i aaben
sjø. I kyndige hænder er den for sin størrelse en
ypperlig seiler og en god sjøbaad.
I den allersidste tid har en helt ny baadtype,
motorbaaden, faaet adskillig anvendelse som fiskerbaad.
Petroleumsmotoren, der egner sig bedst for dette brug,
lider vistnok endnu af mangler og ufuldkommenheder,
men disse vil utvilsomt efterhaanden afhjælpes, og man
tør sikkert antage, at motoren i fremtiden vil spille en
betydningsfuld rolle som drivkraft i vore brugsbaade.
Fra Jæderen og nordover har man følgende baadtyper:
1. Hardangertypen. Mindre baade (færinger) er af ældre
type, medens større aabne baade (garnbaade, notbaade)
har antaget meget af listertypens karakter.
Bruges fra Egersund til Feie, men vinder stadig i brug
hele kysten nordover. Nær hardangerbaaden staar osebaaden
og lysefjordbaaden, en lettere og mere gratiøs baadtype.
2. Nordfjordtypen. Mindre baade (færinger, seksringer)
benyttes fra Feie til Vanelvfjord, medens større baade
af denne type helt er ombyttet med lister- og
hardangertypen.
3. Søndmørstypen (fra Stad til Ona). Mindre baade
(færinger og seksringer) er en del forandret. Større
aabne baade af ældre type blev helt aflagt og erstattet
med en ny (møring), men ogsaa møringen har omtrent
overalt ophørt at eksistere, og i stedet bruges
dæksbaade af den nye romsdalstype.
4. Nordmørtypen (fra Ona til Smølen) bruges endnu
meget, men ombytning med nyere typer, der har
meget af hardangertypen hos sig, er i fuld gang.
5. Aafjordtypen (fra Smølen til Namsenfjord) holder
sig tappert, men ogsaa denne begynder at fortrænges
af nyere typer; særlig blandt de større baade er dette
tilfælde.
6. Nordlandstypen (fra Vikten og nordover). Mindre
baade (lige til den store ottring) af den gamle type bruges
almindeligst endnu. Den største baad (fembøringen) er
omtrent helt aflagt og erstattet med skøiter af flere
forskjellige nyere nordlandstyper. Mindre aabne og
dækkede baade af nyere typer bruges i stor udstrækning.
Se planche Norske baad-typer. [Om baadtyper bl. a. i
«Norges fiskerier», udgivet af «Selskabet for de norske
fiskeriers fremme», I, «Norsk havfiske», Bergen 1905.]
Baadbenet, et lidet ben i haand- og fodroden,
se Menneskets anatomi.
Baadbrok, sjøudtr., strop omkring en baad som
hænger i daviderne, til at understøtte denne.
Baade, Knut Andreassen (1808—79), n. maler, var
Dahls elev, men blev under indflydelse af romantiken
er produktiv skildrer af maaneskin og natstemninger,
der gjorde ham populær og gav ham en stilling
inden kong Ludvigs kunstnerkreds i München. Hans
kunst eier koloristiske fortrin, men kan ikke frakjendes
flygtighed; den behandler, som læreren bemerkede, «et
landskab i almindelighed». (To billeder i Kunstmuseet
i Kristiania.)
Baader [ba’dər], Franz Xaver von (1765—1841),
d. i München, hvor han var professor i filosofi. Han var
væsentligst religionsfilosof og af tro katolik. Paavirket
af ældre mystikere udvikler han i sine skrifter en
verdensbetragtning, der forener spekulativ filosofi med
kristelig dogmatik.
Baadkrabber (el. baadskrabber), sjøudt., træklamper,
der støtter en baad, som staar paa skibsdækket. B. er
udskaaret efter formen af baadens bund, saa at de
danner et leie for denne.
Baadshage (udt. baass’hake), stang med krog og spids
af jern i den ene ende, krogen til at holde fast med,
spidsen til at støde af med, naar farkosten ligger ved
skib, brygge eller lignende.
Baadsmand (udt. baass’mann), i marinen en høiere grad
blandt matrosunderofficererne. B. paa et handelsskib er
førstemand blandt matroserne; han har opsyn med skibets
forraad af redskaber, taugverk, garn, blokke, stroppe
o. s. v. — Baadsmandsmat, i marinen en
underofficersgrad efter baadsmanden.
Baadstø el. baadlænding findes i regelen i enhver
baadhavn, lods- eller fiskerleie. Man vælger dertil helst
en lun vik eller ofte blot en smal fjeldkløft, bortskaffer
de større stene og lægger saakaldte lunner af træ i
passende afstande, fra sjøen opover mod sjøhusene, hvorved
baade let kan trækkes op paa land. Til befæstelse af
lunnerne og til at træde paa ved landingen anbringes paa
hver side en rad af stene («vor»).
Baae, grunde, hvor det bryder. Ordet er oldn. boði,
der egentlig betyder «bebuder, forkynder», idet vandets
bryden røber grunden eller det skjulte skjær. Bruges
tildels ogsaa om dybe grunder, op til 20 fod. (Jfr. Flu.)
Båhus, se Bohus.
Baake (tildels baakn) er et merke (af træ eller sten), som
sættes op paa et skjær for at gjøre det lettere kjendeligt.
Ordet er laant fra frisisk bâken og er identisk med eng.
beacon, sjømerke. Samme ord er ogsaa baun, s. d.
 |
| Baake. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
