Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Babylonien
- Babyloniske fangenskab, Det
- Bacalao en salsa
- Baccalaureus
- Baccarat (by)
- Baccara(t) (kortspil)
- Baccelli, Alfredo og Guido
- Bacchanalia
- Ordbøgerne: B
- behauen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
religion et umiskjendeligt præg af astralreligion.
Foruden de store guder var der talrige mindre og
utallige aander. — Den babyloniske kosmologi inddeler
verdensaltet i den syvdelte himmel, jorden og vanddybet.
I jordens indre befinder sig de dødes rige, mørkt og
fuldt af støv, regjeret af gudinden Ereshkigal. Om
verdens tilblivelse (gjennem gudernes kamp med uhyret
Tiamat) fortæller en myte, der samtidig har til hensigt
at forherlige Babylons gud Marduk. Hvordan mennesket
gik glip af udødeligheden, berettes dels i legenden
om Adapa, dels i eposet om Gilgamesh (hvoraf et
mindre afsnit indeholder fortællingen om syndfloden).
En myte fortæller om Ishtars nedfart til dødsriget,
hvorved al frugtbarhed og vekst paa jorden ophørte. —
Gudsdyrkelsen indtog en betydelig plads i det
nationale liv. Høiere end nogen anden bygning ragede
templerne tilveirs; og kongerne opfattede det altid som
en fremtrædende pligt at sørge for deres vedligehold,
udsmykning eller restaurering. Blev en babylonier
rammet af ulykke, var det tegn paa, at hans skytsgud
havde svigtet ham og prisgivet ham til alt det
djævelskab, som fandtes rundt om; aarsagen kunde være en
synd, han havde begaaet endog uden sit vidende.
 |
Bronccløve fra Sargons palads (Khorsabad), |
For igjen at stemme guden naadig maatte han søge
bistand hos presterne (som i den anledning bl. a.
reciterede, afvekslende med den bodfærdige, de
saakaldte «bodssalmer»). Presterne besørgede ogsaa
de regelmæssige ofre. Og da de samtidig var jurister,
var deres indflydelse meget stor, ikke bare paa det
religiøse omraade, men ogsaa paa det kommercielle, og
overhovedet paa det sociale. — Selv om man vogter sig for
«panbabylonistisk» overdrivelse, maa man indrømme, at
den babyloniske kulturs indflydelse udadtil har været
overordentlig vidtstrakt og indgribende. Allerede i det
2 aartusen f. Kr. omfattede den hele Vestasien; endog
mellem kanaanæiske fyrster og den ægyptiske farao førtes
den diplomatiske korrespondance i babylonisk sprog og
med babylonisk skrift (se art. Amarna). Videre er
den græske astronomi direkte afhængig af den
babyloniske; og ligeledes har den græske kunst under dens
første udfoldelse været befrugtet af den babyloniske.
At B. ogsaa har været af stor betydning for retsudviklingen,
ikke alene i den forasiatiske, men ogsaa gjennem
indflydelse paa romerretten i den europæiske kulturkreds,
vil sikkert fremgaa med stedse større klarhed.
Sluttelig kan nævnes, at vor tidsinddeling er babylonisk.
— Sterk interesse er i senere tid vakt for spørsmaalet
om B. indflydelse paa Israel («Babel og Bibel»). Den
naaede sit høidepunkt paa Manasses tid og har utvilsomt
havt følger saavel i formel henseende (stilen i de
hebraiske hymner og især i klagesalmerne er nær beslegtet
med den tilsvarende babyloniske; som i reel (babyloniske
myter, navnlig syndflodsfortællingen, eller elementer
deraf har fundet vei til Israel. Noget lignende gjælder
forøvrigt sandsynligvis ogsaa Israel i dets forhold til
Ægypten). Paa den anden side maa det betones, at
Israel ikke har overtaget det fremmede stof slavisk,
men har forstaaet at gjennemtrænge det med sin aand
og nyttiggjøre det for sin religion. [Jfr. W. Schencke.
«Ægypten-Israel-Babylonien», Kra. 1904.1
Babyloniske fangenskab, Det, (eksilet) kaldes
Israels folks bortførelse til Babylon under Nebukadnezar.
Allerede 597 f. Kr. havde Nebukadnezar overvundet
kong Jekonja (Jojakin) og ført ham og en stor del af
hans folk i landflygtighed. Til konge over de
tilbageblevne indsatte han Sidqija. Da denne gjorde oprør,
vendte Nebukadnezar 586 tilbage og indtog og ødelagde
Jerusalem. Konge og folk førtes til Babylon, og kun
en liden del fik lov til at blive tilbage. Det bortførte
Israel levede gjennemgaaende under taalelige forhold.
Endel vandt eiendom og formue, og enkelte jøder kaldtes
til høie embeder. De mægtigste religiøse skikkelser i
denne periode er profeten Ezechiel og den ukjendte
forfatter af sidste del af Esaias bog (kap. 40—66). Da
Kyros erobrede Babylon 538, tillod han jøderne at
vende tilbage til sit land. Kun 42360 israelitiske
mænd og kvinder skal have benyttet sig af tilladelsen.
Ved sin hjemkomst fandt de landet beboet af et
blandingsfolk, som de vægrede sig ved at anerkjende som
stammefrænder. — I kirkehistorien benyttes navnet B. f.
som betegnelse for pavernes ophold i Avignon 1309—77.
Bacalao en salsa, sp. ret, klipfisk, poteter og olje
med løg og tomater. I Nordland kjendt og anvendt
under navnet spanskfisk.
Baccalaureus, nylat. ord af uvis oprindelse, brugtes
opr. om riddersvende, derefter om adelsmænd, som ikke
kjæmpede under eget banner, om de laveste geistlige og
endelig fra 13 aarh. først i Paris om indehaverne af
den laveste akademiske grad, som maatte tages inden
magister- eller doktorgraden. Fra Paris gik navnet til
andre universiteter, og titelen har holdt sig baade i
England (bachelor, se B. A.) og Frankrige (bachelier).
Baccarat [bakara’], by i Frankrige, depart.
Meurthe-et-Moselle, 6609 indb. (1901), fabrikation af krystalglas.
Baccara(t) [bakara], et maaske opr. ital. hasardspil,
især udbredt i Frankrige, spilles med 3 spil kort;
herrebladene gjælder 10, de andre kort efter tallet af øine.
De spillende faar hver af bankøren 2 kort og kan tage ét til.
hvis summen ikke er 9 el. 19, 8 el. 18. Kombinationerne
9, 19, 29 slaar 8, 18, 28 af; disse ligeledes 7, 17, 27 o. s. v.
Baccelli [battše’lli].
1. Alfredo B. (1863—), ital. politiker, søn af Guido B.,
blev 1903 udenrigsminister og 1906 trafikminister i
kabinettet Sonnino.
2. Guido B. (1832—), f. i Rom, hvor han blev professor
i retsmedicin og patologisk anatomi og senere i indre
medicin. 1880—84, 1893—96, 1898—1900 minister for det
offentlige undervisningsvæsen, landbrugsminister 1901—02.
Paa B.s foranledning blev der taget kraftig fat paa de
romerske udgravninger og paa restaurationen af Pantheon,
Forum Romanum o. a. Har fremmet det ital. undervisningsvæsen.
Bacchanalia (lat.), eg. fester for Bacchus (se
Dionysos), bruges særlig om natlige Bacchus-fester i Rom,
[1]
[1]
behauen ⓣ tilhugge.
behaufe(l)n ⓣ hyppe.
behaupten ⓣ paastaa; hævde; forfegte. sich b. staa sig. holde sig. Behauptung f, paastand, hævdelse.
behausen ⓣ laane hus. Behausung f, husly; bolig.
behave ⓔ (op)føre sig, bære sig ad.
behaviour ⓔ opførsel, færd; holdning, maade at fore sig.
behead ⓔ halshugge.
beheben ⓣ hæve.
beheftet — ⓣ behaftet, belastet — ⓔ afflicted (with diseasej, beset (w. difficulties), encumbered (w. debt), involved — ⓕ chargé (d’hypotéques, de dettes), atteint (d’une maladie).
Behelf ⓣ m, udflugt; paaskud; nødhjælp.
behelfen ⓣ: sich b. hjælpe sig: slaa sig igjennem.
behelligen ⓣ falde besværlig, uleilige.
Behelligung ⓣ f, foruleiligelse.
behend(e) ⓣ behændig.
beherbergen ⓣ f, indlogere, huse.
beherske — ⓣ beherrschen — ⓔ rule (over), govern, sway, master; Control; (mil., om beliggenhed) command — ⓕ régner sur, gouverner; (fig.) dominer, maitriser; (et sprog) posséder; (rage op over) dominer; (sig) ogs. se contenir.
beherzigen ⓣ lægge sig paa hjerte.
beherzt ⓣ belijertet, modig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu May 29 21:03:15 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0347.html