Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 631-632 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bacon, Francis - Bacon, Sir Nicholas - Bacon, Roger - Bacon, se Flesk - Bács-Bodrog - Bacton - Baculus - Bacup - Bad og badeanstalter - Ordbøgerne: B - behördlich ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I sine «Essays» udtaler B. sine meninger og leveregler.
Han regnes til den engelske prosas klassikere, skjønt
han selv tvilede om de nyere sprogs fremtid som
skriftsprog og derfor oversatte sine hovedverker paa
latin. Hans «Novum organon» (1620) er den første
fremstilling af induktiv logik. B. er ophavsmand til
de bekjendte ord: «kundskab er magt», og hans
betydning i videnskaben er den, at han ikke sætter
videnskabens opgave i at tilfredsstille en spekulativ
eller religiøs trang, men i at tjene som middel til
at virkeliggjøre vore ønsker. Mennesket kan beherske
naturen, men kun ved at lyde den. Han formulerer
erfaringsvidenskabens metode, opstiller flere af de regler, som
langt senere Stuart Mill har givet navne (forskjels- og
retsmetoden), og undersøger hindringerne for en uhildet
erkjendelse. Bekjendt er især B.s inddeling af de
menneskelige fordomme (idoler) i de 4 grupper: idola
tribus, idola specus, idola fori og idola theatri eller de
fordomme, der skyldes 1. den fælles-meneskelige natur,
2. de individuelle synspunkter, 3. sprogets magt
over tanken og 4. traditionens magt.

Francis Bacon.

Bacon-Shakespeare-striden dreier sig om,
hvorvidt Lord Bacon eller Shakespeare har skrevet
de. dramaer, som gaar under den sidstes navn.
Bacon-teorien gaar ud paa, at Shakespeare efter
sin samfundsstilling og mangelfulde uddannelse
ikke har kunnet skrive de geniale dramaer, men
at de er forfattet af Bacon, og at denne har
laant Shakespeares navn, fordi det vilde have
ødelagt hans sociale og politiske stilling, om det
skulde blevet kjendt, athan skrev teaterstykker.
Teorien blev først fremsat af den amerikanske
forfatterinde Delia Bacon i en artikel i
«Putnam’s monthly» 1856. Samme aar udgav W. H.
Smith sin undersøgelse «Bacon and Shakespeare» og i
1857 udkom Delia Bacons skrift «The philosophy of the
plays of Shakespeare unfolded». Senere er der skrevet
en mængde skrifter med ofte spidsfindig forvredne
ræsonnementer om det samme emne, snart for og snart mod
denne teori (Ignatius Donnelly, «The great cryptogram»,
Edwin Reed, «Francis Bacon our Shakespeare»).

Bacon [be’kn], Sir Nicholas (1510—79), eng. retslærd
og ivrig protestant, fader til ovennævnte Francis B.
Yndet af Henrik VIII og Edvard undgik han med nød
og neppe at blive henrettet under Maria «den blodige».
Under Elisabet steg han til storseglbevarer.

Bacon [bé’kn], Roger (1214—94), eng. filosof, født af
adelig slegt, studerede i Oxford og Paris, var kyndig i
en mængde videnskaber og sprog, dyrkede ogsaa alkemi
og fik tilnavnet den vidunderlige doktor (doctor mirabilis).
Sin formue brugte han til bøger og eksperimenter. Han
indsaa den middelalderlige skolastiks tomhed, forkastede
den spekulative metode og satte erfaring og forsøg i stedet.
Optaget i Franciskanerordenen paadrog han sig de andre
munkes had, og i 10 aar var det denne forløber for en
ny tid forbudt at eie bøger og at skrive. Af pave
Clemens IV fik han dog lov til at fremsætte sine meninger.
Han skrev da sit «Opus majus» (1267), der indsendtes
til paven, men denne hans beskytter døde snart efter.
Senere blev B. ligefrem anklaget for at drive magi og
maatte henleve 14 aar af sin alderdom i fængsel.

Bacon [bekn], se Flesk.

Bács-Bodrog, komitat i sydlige Ungarn mellem Donau
og Theiss, 11000 km.² med 767000 indb. (1900), af meget
blandet nationalitet (magyarer, serber, tyskere). Landet
er lavt og myrlændt, men frugtbart. Hovedby Zomber.

Bacton [bæktən], flekke med havn i England,
grevskabet Norfolk. 394 indb. Postkontor, telegrafstation.

Baculus (lat.), stok, stav; b. pastoralis, hyrdestav,
bispestav.

Bacup [bækɑp], by i det nordvestlige England,
Lancashire, 25 km. n. f. Manchester, 22505 indb. (1901), driver
særlig bomuldsindustri. I nærh. kulgruber og stenbrud.

Bad og badeanstalter. Der findes mange sorter bad,
som vand-, luft-, sol- o. a. lysbad, sandbad, gytjebad
o. a. De er dels kolde; disse bad tages oftest, fordi
de er forfriskende og hærdende. Dels er de varme;
disse virker mest rensende paa huden. Ofte kombineres
begge disse bad ved at afslutte et varmt bad med en kold
dusch eller styrt. De almindeligste badformer er karbad og
duschbad. Duschbadet er særlig udbredt og fuldkommengjort
i Tyskland. Det har den fordel at kunne leveres meget
billig og at bruge lidet vand; videre virker det tryk,
hvormed vandet strømmer ned paa kroppen, oplivende
paa hudvirksomheden, ligesom det forbrugte skidne vand
rinder af huden og erstattes af rent. Desuden haves
svedebad.

Badstue i Rindalen.

Af disse eksisterer flere former. I romerbadet
er luften meget tør, i dampbadet meget fugtig,
medens badstubadet staar midt imellem. Fordampningen
af sveden berøver legemet varme og hindrer, at

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>