Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bad og badeanstalter - Bad (kem.) - Bad (elektrolytisk) - Badachsjan - Badajoz - Badalona - Baddeck - Baddern - Badelundsåsen - Baden (storhertugdømme) - Ordbøgerne: B - Beil ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de forskjelligste former af led- og muskelreumatisnie
(alm. varme bad, gytje- el. slambad, furunaalsbad.
elektriske lys-, d. e. svedebad o. a.). Men de
bruges ogsaa mod andre sygdomme, f. eks. hjertesygdomme
(kulsyrebad, saakaldte Nauheimerbad).
Koldt bad stimulerer huden og forfrisker hele legemet;
bruges ofte som kur mod nervøsitet og andre lidelser.
Paa grund af sin saltgehalt antages ofte sjøvand at være
det virksomste. I forbindelse med svømning dyrkes
kolde bad som idræt (jfr. Livredning, Svømning),
men bør ikke overdrives, idet de berøver legemet varme;
blodfattige individer bør derfor kun opholde sig i
vandet et øieblik. (Se ogsaa Badesteder.)
Bad (kem.) kalder man de forskjellige apparater, som
i de kemiske laboratorier benyttes til overføring af en
jevnt fordelt, ensartet varme til de stoffe, der skal
opvarmes. Alt efter det stof, som tjener til overføring af
varmen fra varmekilden, taler man om vand-, olje-,
paraffin-, metal-, sand-, damp- og luftbad.
Bad (elektrolytisk el. galvanisk) er en opløsning af et
metalsalt; ved at sende en elektrisk ligestrøm gjennem
badet, udfældes det rene metal. Metalopløsningen maa
være kemisk ren og badets elektriske ledningsevne saa
stor som mulig (ofte anvendes af denne grund forskjellige
tilsætninger). Alt efter badets sammensætning fordres
en bestemt temperatur, spænding og strømtæthed (s. d.)
for at erholde den størst mulige ledningsevne.
Strømkildens positive klemme forbindes med anoden (s. d.),
den negative med katoden (s. d.).
Badachsjan, landskab i det nordøstlige Afghanistan,
syd for Amu, et fjeldland af storartet naturskjønhed.
I fjeldene stensalt og lapislazuli. Omtr. 150000 indb.,
som taler persisk. Vigtigste by Faisabad 1060 m. o. h.
Badajoz [badaᶄós].
1. Prov. i Spanien i landskabet Estremadura, 21849 km.2
med 520 246 indb., 24 paa hver km.2 B. ligger n. f.
Sierra Morena og omkring Guadiana og er i det hele
taget et tørt og lidet frugtbart landskab.
2. Hovedstad i prot. B., ligger ved Guadiana, lige ved
grænsen af Portugal, sterk fæstning, 30399 indb. (1900).
Over elven fører en lang, gammel bro, og i byen er der
en vakker domkirke. B. er sæde for generalkapteinen
og for en biskop, og der er nogen fabrikvirksomhed
(fajance, lædervarer o. s. v.). — B. er en gammel
romersk koloni, var senere hovedstad i et maurisk rige
og blev 1235 erobret af Kastilien.
Badalona, by i n.ø. Spanien, prov. Barcelona, ved
Middelhavet, 19240 indb. (1900); fabrikation af sukker
og petroleum. God havn.
Baddeck [bædək], flekke med havn i brit. Nordamerika,
Cape Breton Island. 500 indb. Postkontor, telegrafstation.
Baddern, dampskibsanløbssted med post og rigstelefon
ved en bugt af Kvænangsfjorden (Kvænangen) i Tromsø
amt; havneplads for de i Badderdalen værende
kobbergruber, der tilhører A/S Alten kobbergruber med
hovedsæde i Norge (Kaafjord, Finmarken).
Badelundsåsen, en stor sandaas, som fra n. til s.
strækker sig gjennem landskaberne n. og s. for Mälaren.
Paa B. stod i april 1521 et slag imellem Gustaf Vasa og
danskerne, om hvilket «Jutekäret» ved aasens fod endnu
minder.
Baden, storhertugdømme i det sydvestlige Tyskland,
15081 km.2 (med den til B. hørende del af Bodensjøen
15263 km.2), Tysklands 4de stat af størrelse. Den største
længde er 284 km., den største bredde 139 km., den
mindste, ved Karlsruhe, 18 km. B. grænser i s. til
Schweiz, i ø. til Württemberg, i n. til Bayern og Hessen,
i V. til Pfalz (Bayern) og Elsass; Rhinen danner skillet
mellem B. og de to sidste lande. — Natur. Langs med
Rhinen ligger der en 15—20 km. bred stribe lavt og
fladt land, men den øvrige del af landet er opfyldt af
høiere og lavere fjelde. Det høieste fjeld er det
skogrige Schwarzwald, som strækker sig fra Rhinen
nordover. Høieste top er Feldberg, 1493 m. Nordenfor
Schwarzwald indtil Neckar ligger Neckars bakkeland,
som er meget lavere, og nordenfor Neckar det lidt høiere
Odenwald (ca. 600 m.). Schwarzwald skraaner i vest
temmelig brat ned mod Rhindalen, i øst udbreder fjeldet
sig til høisletter, som i det sydøstl. Baden gaar over
i Rauhe Alb (el. Schwabisk Jura), hvis høide i Baden
naar ca. 960 m. — Rhinen er Badens vigtigste elv. Ved
Basel er dens høide over havet 252 m., ved Mannheim
90 m. Fra Schwarzwald optager den mange bielve;
den største er Neckar. I Badens sydøstl. del udspringer
Donaus to kildeelve, men de har blot et kort løb i
landet. — Klimaet er i Rhindalen mildt (Karlsruhes
middeltemperatur 10.3°). I fjeldene er det koldere,
Schwarzwald har kold vinter med megen sne. I fjeldene meget
nedbør, paa sletten noksaa lidet. — Befolkning. B. har
2009320 indb. (1905), d. e. 133 pr. km.2, altsaa tæt
befolket. I Rhindalen kan der bo indtil 300 paa 1 km.2,
i Schwarzwald synker befolkningstætheden til 40. Af
befolkningen er 60.6 pct. katoliker, 37.8 pct. protestanter,
1.4 pct. jøder. I den sydlige del er befolkningen
alemannisk og schwabisk, i den nordlige del blandet, dog
mest frankisk. I s. bor bønderne mest spredt paa
enkelte gaarde, i n. i landsbyer. — Næringsveie.
Jordbrug. Rhinsletten er meget frugtbar og godt opdyrket.
Fjeldlandet er ikke saa frugtbart paa grund af det kolde
klima, og her er der derfor meget skog (gran, furu og
bøk). Man regner, at ca. 38 pct. af grunden er aker og have,
18 pct. eng og havnegang, 1.3 pct. vinhaver og 37 pct.
skog. Der dyrkes de sedvanlige kornsorter, poteter,
hamp, tobak, humle, kastanjer og mandler (i Rhindalen),
frugt (æbler og pærer) og vin (aarlig ca. 375000 hl.).
Af husdyr holdes der (1900) ca. 76000 heste, 652000 kjør,
498000 svin o. s. v.; husdyrholdet er forholdsvis (til
folketallet) mindre end i Norge. Skogene giver en aarlig
produktionsværdi af ca. 25 mill. kr. B. har ikke meget af
nyttige mineraler, men derimod er der mange mineralske
kilder. Industrien er meget livlig, skjønt landet ikke har
kul. Vigtige industrigrene er bomulds- og silkespinderier,
tobaksfabriker, maskinfabriker, læder-, papir-,
gummifabriker, kemiske fabriker o. s. v. Vigtige fabrikbyer
er Mannheim, Karlsruhe, Pforzheim, Freiburg etc. Der
er stor handel og livlig trafik i landet. Rhinen er
farbar for store dampskibe til Kehl (ved Strassburg),
Mannheim har en stor havn. Jernbanenettet er over
2000 km. — Kultur og stat. B. har to universiteter
(Freiburg og Heidelberg), teknisk høiskole (Karlsruhe) og
talrige andre skoler af enhver art. Statsforfatningen er
indskrænket monarkisk (af 22 aug. 1818).
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
