Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 639-640 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baden-Powell, Robert Stephensen Smyth - Badenweiler - Badesteder - Badia y Lablich, Domingo - Badische Anilin- und Sodafabrik - Badong - Badrinath - Badskjær - Badstue, se Bad - Baëna - Baensch, Otto - Baer, Karl Ernst v. - Ordbøgerne: B - Beiwerk ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og vandt her stor berømmelse ved den standhaftighed,
med hvilken han forsvarede den slet befæstede by under
den lange beleiring (fra oktober 1899 til mai 1900).
Efter krigen blev B.-P. generalmajor og chef for det
ridende politi, der oprettedes i de beseirede lande.

Badenweiler, landsby i storhertugdømmet Baden,
kreds Lorrach, ved foden af Schwarzwald, 427 m. o. h.
Varme kilder (26°), badested, klimatisk kursted (nervøse
lidelser), 5000 badegjester, ruiner fra romernes tid.

Badesteder er specielle anstalter, byer o. l, hvor
badning benyttes som kurmiddel. Dels anvendes kolde bad,
kolde overgydninger, afrivninger o. l. («koldtvandskur»):
dels benyttes varme bad. De første anvendes særlig som
oplivende middel, bl. a. mod nervøsitet o. a. lidelser
i nervesystemet, ligesom en forsigtig koldtvandskur
ogsaa kan virke heldig paa blodfattigdom. Varme
bad anvendes bl. a. mod reumatisme, leddegigt o. a. —
Dels anvendes alm. ferskt vand, dels vand, som indeholder
forskjellige salte (sjøvand og vand fra mineralske
kilder). Ofte benyttes paa badestederne foruden bad
ogsaa kurmæssig brønddrikning (Karlsbad, Wiesbaden,
Vichy o. m. a ). — Til de mere almindelig benyttede
badesteder i Norge hører f. eks. Sandefjord, Larvik, Hankø,
Modum og Eidsvold bad. — Navnlig ved udlandets store
b. udfoldes et karakteristisk badeliv (jfr. Ostende,
Trouville etc.).

Badia y Lablich (Leblich), Domingo (1766—1818),
merkelig sp. reisende, studerede først naturvidenskab og
orientalske sprog. Efter at have ladet sig omskjære
foretog han 1801 som muhammedaner en videnskabelig
reise i Nord-Afrika, ogsaa med det politiske formaal at
knytte nærmere handelsforbindelser med Marokko for
senere ved et spansksindet partis hjælp at skaffe Spanien
herredømmet i dette land. Det lykkedes ham ved
forfalskede genealogiske papirer at vinde tiltro som
profetens slegtning, og paa grund af sin orientalske luksus,
sit indgaaende kjendskab til Islams ceremonier og sin
enestaaende færdighed i arabisk opnaaede han at blive
æret som den marokkanske sultans ven og broder.
Da den spanske regjering opgav den hele plan, forlod
B. Marokko under paaskud af en valfart til Mekka,
som han naaede efter en reise gjennem Berberiet og
Ægypten, overalt modtaget med store æresbevisninger.
Gik 1814 i fransk tjeneste og døde i Syrien som fransk
udsending til Indien.

Badische Anilin- und Sodafabrik, i Ludwigshafen
ved Rhinen, er Tysklands største kemiske fabrik. Grundl.
1865 med en aktiekapital paa 21 mill. mark. Havde i
1900 6200 arbeidere, 148 videnskabelig uddannede
kemikere, 75 ingeniører og 305 merkantile funktionærer.
Tilvirker væsentlig kunstige tjærefarvestoffe, deriblandt
alizarin og indigo, men ogsaa anorganiske produkter,
som svovlsyre og salpetersyre. Betydelige eiendomme
og anlæg ved Kristiansand (Kristiansands elektrokemiske
aktieselskab).

Badong, stat med hovedstad af samme navn paa
spidsen af sundaøen Bali. 140000 indb. Tributpligtig
til Nederlandene. Telegrafstation og havn. Anløbes
hyppig af norske dampskibe.

Badrinath, fjeld i Himalaya, ved udspringet af
Alak-nanda, en af Ganges’ kildeelve, ca. 7000 m. høit.
I en høide af ca. 3000 m. ligger et rigt Vishnii-tempel,
som aarlig besøges af ca. 50000 pilgrimme.

Badskjær, opr. bartskjær, kaldtes i gamle dage de
privilegerede barberere, der ogsaa gav sig af med kirurgisk
praksis, hvorfor ordet ogsaa brugtes i betydning saarlæge.

Badstue, se Bad.

Baëna, by i sydlige Spanien, prov. Cordoba, 14539
indb. (1901). Handel med korn, olje og salt. Ruiner
fra oldtiden og middelalderen.

Baensch [bænš], Otto (1825—98), t. vandbygningsingeniør,
har især gjort sig bekjendt ved bygningen af
Nord-Østersjøkanalen.

Baer [bar], Karl Ernst v. (1792—1876), t.-rus. zoolog
og anatom, en af den moderne embryologis grundlæggere,
har først opdaget pattedyregget (1827). I sit hovedverk:
«Ueber Entwickelungsgeschichte der Tiere» (1828—37)
skildrer B. hvirveldyrenes, særlig hønens
embryonaludvikling, udvikler nærmere den saakaldte
kimbladsteori (se Kimblad) og viser, hvordan
de forskjellige væv og organer opstaar ved differentiation
af fælles anlæg. — I overensstemmelse med Cuvier henførte
B. samtlige dyreformer til følgende hovedtyper :
hvirveldyr, bløddyr, leddyr og straaledyr.

Karl Ernst v. Baer.

Et dyr af den ene type skulde efter B. aldrig kunne
gjennemgaa udviklingstrin, som svarede til dem, et dyr af
en af de andre maatte gjennemgaa; derimod betragtede han
alle dyr af samme række som ulige høit staaende variationer
af samme grundtype. Af alle de eiendommeligheder, som findes
hos et hvirveldyr, skulde saaledes de, som er fælles
for alle hvirveldyr, udvikles straks, hvorimod de, som er
karakteristiske for den klasse, orden, slegt og art, hvortil
dyret hører, først bagefter lidt efter lidt skulde udfolde
sig. Ved siden heraf havde B. den bestemte anskuelse,
at ingen form indenfor en af klasserne, f. eks. intet
pattedyr, nogensinde under sin udvikling havde et
udseende, som var identisk med det færdigdannede legeme
hos et lavere staaende hvirveldyr, f. eks. en fisk. Naar
et pattedyr paa et vist trin af sin udvikling minder om
en fisk, beror dette paa, at fisken i mindre høi grad
end pattedyret har skilt sig fra det for begge fælles
udgangsstadium. — Paa grund af disse sine anskuelser
brød B. med den tidligere herskende lære om
«gjennemgangsstadierne», efter hvilken ethvert dyr skulde
have gjennemløbet ligesaa mange skikkelser, som der var
dyretyper lavere end den, hvortil det selv hørte. —
Efter sin antagelse af fire skilte dyretyper kunde B. ikke
helt slutte sig til den Lamarck-Darwinske udviklingslære,
efter hvilken alle dyr er af fælles afstamning.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>