Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Bajaset I og II
- Bajaset
- Bajazzo
- Bajer, Fredrik
- Bajersk øl, se Øl
- Bajocco
- Bajonet
- Bajuda
- Bajus, Mikael
- Bajza, József
- Bajæ
- Bak. (fork.), se Baker, J. G.
- Bak (sjøudtryk)
- Bakaïri
- Bakalahari, se Betschuaner
- Bakana
- Bakarac
- Bakargansj
- Bakchiaderne
- Bakchos, se Dionysos
- Bakchylides
- Bakel
- Ordbøgerne: B
- bell ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tvunget af janitscharerne til at abdicere til fordel for
sin søn Selini døde han (ved gift) 1512.
Bajaset (Bajesid), by i asiatisk Tyrki, vilajet
Erzerum, nær Ararat og den russiske grænse, over 2000 m.
o. h., ca. 2000 indb., mest kurdere, vigtigt strategisk
punkt, kampe mellem tyrkere og russere i 1854 og 1877.
Bajazzo (ital. baja, løier), spasmageren ved kunstberider-
og akrobatselskaber. Dragt: hvid, poset frakke med
store, runde knapper, spids hat og stor pibet halskrave.
Se Klown.
Bajer, Fredrik (1837—), d. politiker og forfatter, hvis
navn især er knyttet til fredssagen. Har stiftet «Dansk
fredsforening» og har som formand for denne deltaget i
kongresser og interparlamentariske konferencer.
Bajersk øl, se Øl.
Bajocco (fl.bajocchi) [-åkko, -åkki], var indtil 1867
skillemynten i Kirkestaten, af værdi omtr. 3.6 øre.
100 b. = 1 scudo, 10 b. = 1 paolo.
 |
| Bajocco |
.
Bajonet, en spids kniv eller sabel, der anbringes paa
geværet for at gjøre dette brugbart som stødvaaben.
B. har sit navn efter den franske by Bayonne, hvor den
skal være anvendt første gang i midten af 17 aarh. Af vore
tidligere armégeværer har Remingtongeværet sabelbajonet (1),
længde 71 cm., og Jarmanngeværet en tynd kaardebajonet (2),
medens vort nuværende Krag-Jørgensengevær har en kort
knivbajonet (3), længde 34 cm., ligesom flere moderne
geværer. I krigen mellem Rusland og Japan 1904—05
blev der baade af russere og japanere foretaget
talrige bajonetangreb, navnlig ved natlige kampe.
|
| Bajonet: 1. Remington-b. 2. Jarmann-b. 3. Krag-Jørgensen-b. |
Bajuda, Afrika, kaldes et vandfattigt, af lave høidedrag
(indtil 820 m.) opfyldt strøg i det sydvestlige Nubien,
omsluttet (undtagen i s.v.) af den sydlige del af Nilens
sydbøining fra Abu Hamed i nord til Khartum i syd,
mellem ca. 19° 30’ og 15° 30’ n. br., gjennemskaaret
i hele sin længde af Wadi Mokattem. Den nordlige
del kaldes B.-ørkenen, den sydlige del B.-steppen.
De faa kamelbeiter udnyttes af nomadiserende
kababischstammer af væsentlig arabisk æt.
Bajus, Mikael (1513—89), romersk-katolsk teolog,
blev som saadan 1551 professor i Löwen og søgte at
grunde sin teologi paa den hellige skrift og kirkefædrene,
navnlig Augustin. Herved indvikledes han i langvarige
stridigheder med franciskanerne og jesuiterne. I aaret
1560 fordømte Sorbonnen 18 sætninger, som var uddraget af
hans skrifter, og 1567 fordømte pave Pius V 79 sætninger
af hans skrifter. B. og universitetet underkastede
sig formelt, men holdt i virkeligheden fast ved den
augustinske teologi. B.s teologi er en forløber for den
senere jansenisme.
Bajza, József (1804—58), ungarsk forfatter, begavet
som digter, øvede særlig indflydelse som skarp kritiker,
«Kritikai lapok» («Kritiske blade»). Han redigerede en
tid Kisfaludy-selskabets organ «Aurora», senere
tidsskriftet «Athenæum» og var den første leder af
det i 1837 oprettede nationalteater i Pest.
Bajæ, i oldtiden by paa Kampaniens kyst, 16 km. nord
for Neapel; nu ligger her en liden flekke, Baja.
Det udmerkede klima og den smukke natur i forening med
mange varme mineralske kilder gjorde i oldtiden B. til
et søgt badested, hvor elegante villaer og pragtfulde
templer reistes. Nu kun ruiner. I B. sluttedes det første
triumvirat, og her lod Nero sin moder Agrippina myrde.
Bak., bot. forkortelse for Baker, J. G., s. d.
Bak (bakke), sjøudtryk.
1. Madfad, som bruges i ruffen for det menige mandskab;
at bakke op, d. e. at øse op.
2. Halvdæk i forstavnen af skibe, er egentlig samme
ord som bakke, madbret: saa kaldtes en afdeling af
mandskabet, som var sammen om én bakke, dernæst hele
matrosmessen, og endelig overførtes ordet til rummet,
hvor de spiste og opholdt sig.
3. (Adj.). Et seil staar bak, naar vinden blæser paa
dets forside, saa at det driver fartøiet agterover.
Et skib (en baad) kaster bak, naar en del af dets seil
hales bak, saa at de ophæver virkningen af de øvrige
seil; skibet ligger da uden nævneværdig fart. —
At bakke er at gaa agterover, om seilfartøi og dampskib.
Bakaïri, karaibstamme ved Schingu’s kildeelve,
Central-Brasilien. Indtil 1884 levede b. afspærret fra
udenverdenen, paa alle kanter indesluttet af fiendtlige
stammer, helt uberørt af civilisationen. I det nævnte aar
opdagedes de af den kjendte tyske etnograf K. von den
Steinen. Endel b.-familier, bosat længere mod vest ved
Paranatinga, var allerede tidligere traadt i berøring med
spanske kolonister og munke.
Bakalahari, se Betschuaner.
Bakana, havneplads paa Nigerkysten, brit. Vest-Afrika.
Bakarac (el. Buccarizza), ung. havneplads ved Fiume.
Bakargansj, distrikt i Forindien, prov. Bengalen,
division Daka, ved den Bengalske bugt, 9450 km.2 med
2291812 indb. (1901), mange muhammedanere, ca. 650000
hinduer. Det er et sumpigt, fladt land i Ganges’ delta
med avl af ris, sukkerrør og bomuld. Hovedstad Barisal.
Bakchiaderne, herskerslegt i oldtidens Korinth;
oprindelig var medlemmer af B. konger; da kongedømmet
ophævedes, dannede slegten et faamandsvælde i byen,
men styrtedes 658(7) f. Kr. af Kypselos.
Bakchos, se Dionysos.
Bakchylides, græ. lyriker fra 5 aarh. f. Kr., f. i Iulis
paa øen Keos, søstersøn og elev af Simonides; levede med
denne en tid i Syrakus, senere landflygtig paa Peloponnes.
Bevaret epinikier (s. d.) og dithyramber (s. d.).
Bakel, Vest-Afrika, befæstet handelsplads ved
Senegals midtre løb i den franske koloni Senegal,
ca. 470 km. ret ø. f. Kap Verde, med ca. 2000 indb.
Handel med gummi, elfenben og guldstøv.
[1]
[1]
belægge (med citater) — ⓣ belegen — ⓔ support — ⓕ appuyer. (forstaa at) b. sine ord — ⓣ seine Worte belegen — ⓔ be fairspoken — ⓕ savoir bien parler; avoir la langue dorée.
belære se lære, undervise. belærende se lærerig.
belærelse — ⓣ Belehrung f — ⓔ information, instruction — ⓕ instruction, information f.
belæsse — ⓣ beladen, belasten — ⓔ load, charge, burden — ⓕ charger.
belæst — ⓣ belesen — ⓔ well read — ⓕ versé dans la littérature; lettré, instruit.
belæsthed — ⓣ Belesenheit f — ⓔ (extensive) reading — ⓕ lectures f pl, instruction f.
beløb — ⓣ Belauf, Betrag m — ⓔ amount — i® montant m, somme ⓕ totale, total m.
beløbe sig til — ⓣ sich belaufen auf, betragen — ⓔ amount to — ⓕ monter à.
belønne — ⓣ belohnen — ⓔ reward, recompense, remunerate — ⓕ récompenser, rémunérer.
belønning — ⓣ Belohnung f — ⓔ reward, recompense, remuneration — ⓕ recompense, rémunération f; prix m.
bemakeln, -mäkeln ⓣ kritisere smaalig.
bemande — ⓣ bemannen — ⓔ man — ⓕ équiper.
bemängeln ⓣ kritisere, dadle.
bemänteln ⓣ dække med en kappe; besmykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu May 29 21:03:15 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0362.html
