Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Baluba
- Baluster
- Balutsjistan, se Belutsjistan
- Balzac, Honoré de
- Ordbøgerne: B
- Beschlag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egte bantukultur.
 |
Baluba: Husflidsgjenstande fra det sydlige Kongo-bækken.
1 og 2. Bægere. 3. Drikkehorn. 4. Bryne for barberknive, af træ.
5. Laag af farveæske. |
Alle haandverk staar høit, en udpræget dekorativ sans gjør
sig overalt gjældende, især i træskjæreri, smedekunst samt i
teppevævning, hvori b. dog overtræffes af sine naboer bakuba
og bassongo. B. ernærer sig ved jordbrug, baseret paa slavehold.
Baluster, balustrade, et søileagtigt bærende bygningsled af
udbuget form. Benyttes ved gelændere, trapper, balkoner o. l.
Danner ved sin afdækning en balustrade, der betegner et
som-oftest i sten udført brystvern. Er ogsaa ofte anbragt
paa flade tage, indspændt mellem postamenter, dekoreret
med vaser og figurer.
|
Balustre: A fra Santa Trinita-kirken i Rom.
B fra domkirken i Siena.
C fra Casa de Pilatos, Sevilla. |
Balutsjistan, se Belutsjistan.
Balzac [balza’k], Honoré de (1799—1850), fr.
forfatter, den store banebryder inden det 19 aarh.s franske
realistiske roman. Han skildrede sin tids mennesker,
som han saa dem med deres lidenskaber, dyder og laster,
og skabte et imponerende galleri af skikkelser fra de
forskjelligste samfundskredse fra hele Frankrige og først
og sidst fra Paris, hvis urolige, brogede, sammensatte
menneskeliv var den uudtømmelige guldgrube for hans
romaner. Han var i besiddelse af stor fantasi, levende
indbildningskraft, den skarpeste iagttagelsesevne og
psykologisk blik; han var baade fin og plump, følsom
og brutal, alvorlig og kynisk djerv, en bred, blodfuld
natur. Han var ikke stor som tænker, hans idéer paa
det politiske, sociale, religiøse felt var hverken nye
eller klare, han var heller ingen moralist, men han
var den store digter, som trængte ind til grunddrifterne
hos samtidens mennesker og blottede dem hensynsløst.
Og idet han saa ind i den lidenskabelige kamp om livets
goder, saa han pengenes centrale rolle i menneskenes
jagen efter nydelse, magt og anseelse. Som skribent
var han mindre end som digter, hans fremstilling løber
ud i detaljeret bredde, og hans stil er ujevn og usikker.
|
| Honoré de Balzac. |
B. var født i Tours, drog ung og fattig til Paris for
at blive digter, var alt fra først af meget produktiv,
men havde ikke held med sig. Optaget af tanken paa
at tjene penge begyndte han at spekulere og gik i
gang med at udgive, trykke og sælge billige udgaver
af franske klassikeres verker; men spekulationen
mislykkedes og satte ham i bundløs gjæld, som han
stadig kjæmpede med ud gjennem aarene, og som end
mere ansporede ham i den utrættelige forfattervirksomhed,
som han fra nu af helt og holdent kastede sig ind i med en
beundringsværdig voldsom energi. Han gjorde først opsigt
med romanen «Le dernier Chouan ou la Bretagne en 1800»
(1829), der efterfulgtes af «Physiologie du mariage»,
«La maison du Chat-qui-pelote», «La peau de chagrin»,
de dristige erotiske fortællinger i gammelfransk stil
«Gontes drôlatiques», endvidere «Le médecin de
campagne», «La femme de trente ans», «Eugénie Grandet»,
«La recherche de Tabsolu», «Le pére Goriot» samt
«Le lys dans la vallée» m. fl. I 1836 fattede han
den storslagne plan at samle de romaner, han havde
skrevet og vilde skrive, til ét verk under titelen
«La comédie humaine», hvorigjennem han vilde give et
psykologisk billede af hele sin samtid. Verket falder i
følgende underafdelinger: «Scenes de la vie privée», «Scenes
de la vie de province», «Scenes de la vie parisienne»,
«Scenes de la vie militaire», «Scenes de la vie politique».
[1]
[1]
beschweren ⓣ besvære, sich b. klage (over).
beschwichtigen ⓣ bringe til at tie, berolige, dulme.
beschwindeln ⓣ snyde, bedrage.
beschwingen ⓣ bevinge.
beschworen ⓣ besverge.
bese — ⓣ besehen — ⓔ view, inspect, look over — ⓕ regarder; (aller, venir) voir; examiner, visiter.
beseech ⓔ bønfalde.
beseem ⓔ sømme sig for.
besegeln ⓣ beseile; forsyne med seil.
besegle (fig.) — ⓣ besiegeln — ⓔ seal — ⓕ confirmer.
beseire — ⓣ besiegen — ⓔ vanquish — ⓕ vaincre.
beseitigen ⓣ rydde afveien; fjerne; bilægge.
beseligen ⓣ (lyk)saliggjøre.
Besen ⓣ m, (feie)kost; tjenestepige, tøs.
beset ⓔ omringe; beleire; blokere. besetting sin skjødesynd,
beset ⓕ m, alle esser.
besetzen ⓣ besætte; optage; brolægge.
beshrew ⓔ forbande.
besi ⓕ m. pære.
besicles ⓕ f pl, (stang)briller.
besidde — ⓣ besitzen — ⓔ possess; (lovspr.) occupy — ⓕ posséder.
besiddelse — ⓣ Besitz m; (land-) Besitzung f — ⓔ possession — ⓕ possession f. sætte sig i b. af — ⓣ sich in den Besitz setzen — ⓔ take possession of — ⓕ prendre possession de.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu May 29 21:03:15 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0380.html
