Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 689-690 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bananplanten - Banat, se Ban - Banbury - Banca, se Bangka - Banco, se Banko - Bancroft, George - Bancroft, Hubert Howe - Band, se Bann - Banda - Bandage, se Forbinding - Bandager (elektr.) - Bandagist - Bandak - Bandak-Norsjøkanalen - Ordbøgerne: B - beskikkelse ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men bliver ved modningen saftfuldt og velsmagende.

Bananplanten.

De dyrkede former mangler frø, og formeringen maa
derfor ske fra rodstokken. B. dyrkes hovedsagelig
i Vestindien og paa de Kanariske øer. Siden 1905
er b. blevet en betydelig importartikel til Norge.
I 1906 importeredes ca. 25000 bundter (à 150—200 stk.)
b. til en værdi af ca. 200000 kr.

Banat, se Ban.

Banbury [bænbəri], by i midtre England, Oxfordshire,
ved elven Cherwell, bielv til Themsen, 12968 indb. (1901). Kager
(B.cakes), ost, øl o.s.v. Warwicks seier over Edvard IV 1469.

Banca, se Bangka.

Banco, se Banko.

Bancroft [bænkråft].

1. George B. (1800—91), amer. historieskriver. Besøgte som
ung student universiteterne i Berlin og Gottingen. Efter
hjemkomsten til Amerika blev han professor i græsk og
begyndte kort efter paa det verk, der har gjort ham berømt:
«De Forenede staters historie». Som gesandt i London fik
B. udstrakt adgang til arkiverne baade i England og
Frankrige og samlede et uhyre kildemateriale til sit
hovedverk. «De Forenede staters historie» gaar fra
kolonisationens begyndelse til 1783; verket bestaar af
12 bind, det første udkom 1834, det sidste 1882.

George Bancroft.

Det udmerker sig ved forfatterens forbausende kundskaber,
der støtter sig paa et omfattende og paalideligt
kildestudium, og ved hans varme fædrelandskjærlighed.

2. Hubert Howe B. (1832—), amer. historieskriver,
boghandler i San-Francisco, tjente en formue og
grundlagde et bibliotek, der omfatter omtrent alt,
hvad der findes af skrifter om det vestlige Nordamerika
og Mexico, desuden talrige aktstykker og oldfund.
Han lod dette materiale behandle rent fabrikmæssig
af en talrig stab af medarbeidere. Resultatet er
blevet et verk, «Pacifikstaternes historie», hvoraf der
siden 1882 er udkommet henved 30 bind.

Band, se Bann.

Banda.

1. Distrikt i nordvestre Forindien, division Allahabad,
7928 km.² med ca. 700000 indb., hvoraf de fleste hinduer.

2. Hovedstad i distriktet, 22565 indb.; handel med bomuld,
har mange moskéer, templer og ruiner af paladser.

Bandage [bandáše], se Forbinding.

Bandager [bandášer] (elektr.) er traade af fortinnet
messing, deltametal og siliciumbronce, som vikles omkring
de elektriske maskiners ankere for at fastholde
ankerviklingen og for at forhindre vindingerne fra at blive
slynget ud af ankernoterne under rotationen. Anvendes
ankere med halvt lukkede noter, kan bandagerne erstattes
med kiler af træ eller isolationsmateriale.

Bandagist [bandášist] (fr.), forfærdiger af forbindingssager.

Bandak, den vestligste af de store telemarkske indsjøer
med vild fjeldnatur, areal 29 km.², 72 m. o. h.,
dybde 153—211 m., er gjennemsnitlig islagt i 94 dage
fra 17 jan. til 21 april. Den danner endepunktet for
«Bandak-Norsjøkanalen» (s. d.), og fra dens vestende ved
Dalen (Lastein) fører hovedvei over Haukelifjeld til
Hardanger.

Bandak-Norsjøkanalen kaldes det kanaliserede
elvestykke, som forbinder Norsjø med de vesttelemarkske
indsjøer: Flaavand, Kviteseidvand og Bandak. Da Norsjø
ligger i en høide af 15 m. o. h. og de nævnte andre
indsjøer 72 m. o. h., er følgelig høideforskjellen 57 m.
Dette fald overvindes ved hjælp af ialt 15 sluser med
en gjennemsnitlig løftehøide af henimod 4 m. Disse
er anbragt paa steder, hvor faldet er samlet ved store
dambygninger. Kanalen begynder ved Ulefoss, hvor
der er 11 m. høit fald og 3 sluser. Ovenfor denne er
der dannet en rende, som dels er indsprængt i fjeldet
og dels er dannet ved hjælp af store mure og skjerme.
Renden fører kort ovenfor ud i Eidselven, som ved
Ulefossdammen her er hævet 3 m. og derved gjort
seilbar til Eidsfossen, 3 km. ovenfor. Forbi denne, der
har en høide af 10 m., føres skibene gjennem 2 sluser,
og ovenfor er der ved dammen i Eidsfossen dannet et
roligt, dybt bassin op til Vrangfoss, hvor det sterkeste
fald er samlet. Før kanaliseringsarbeiderne blev udført,
var Vrangfoss et langt, vildt stryk, men er nu ved hjælp
af en høi stendam blevet en lodret fos med 23 m.s høide.
Dammen er med fundament 37 m. høi, har en bundbredde
af 21 m. og en kronbredde af 4 m. Den hviler tildels
paa et af svære granitkvadre dannet hvælv, og
fundamenteringen har været et overmaade vanskeligt
teknisk arbeide, idet grundens beskaffenhed var yderst
ugunstig. Forbi Vrangfoss fører 6 sluser, der er anbragt
paa elvens høire bred. Den ene sluse anvendes dog
kun som flomsluse. Omtrent 150 m. ovenfor dammen er
atter kanalen ført ud i elven, som her før gik i et dybt
gjel mellem høie, steile fjeldvægge, men som nu, efterat
vandstanden er hævet ved Vrangfossdammen, flyder
rolig i et dybt bassin. — Høiere oppe ligger Lunde sluse
og derpaa Kjeldal sluse, begge med 3 m.s faldhøide.
Fra Kjeldal er der 2 km. op til Hogga, hvor en reguleringsdam

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>