Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barbaroux, Charles Jean Marie - Barbastro - Barbauld, Anna Lætitia - Barbe (fisk) - Barbe (fransk ø) - Barbecue - Barberen i Sevilla - Barberere - Barberini - Barberton - Barbette - Barbettetaarne - Barbey d'Aurevilly, Jules Amédée - Barbier, Antoine Alexandre - Barbier, Henri Auguste - Barbier, Paul Jules - Barbier de Meynard, Charles Adrien Casimir - Barbieri, Francesco Asenio - Ordbøgerne: B - besætning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fr. politiker, en af girondisternes førere. Modstander
af Robespierre og bjerget, guillotineret. Memoirer.
Barbastro, by i nordøstlige Spanien, provins Huesca
(Aragonien), ved elven Vero, 7033 indb. Lervarer, tøier.
Biskopsæde, en gammel domkirke. I omegnen mange
haver og olivenplantager.
Barbauld [bábåld], Anna Lætitia, f. Aikin
(1743—1825), eng. forfatterinde, vandt bifald med sine
religiøse «Poems» og «Miscellaneons pieces in prose».
Efter at have giftet sig med en dissenterprest og oprettet
en skole skrev hun forskjellige skrifter for ungdommen,
«Devotional pieces», «Hymns in prose for children», der
vandt ikke liden popularitet, samt «Early lessons».
Barbe (barbus), slegt af karpefamilien. Den alm. b.
findes i Mellemeuropa, men ikke hos os. Uden økonomisk
betydning. Den vældige mahasir (barbus tor)
har hjemme i Indien. Dens skjæl er saa store som en
mands haand; den veier optil 40 kg. — Fiskes, særlig
i bjergstrømme, af engelske lystfiskere.
Barbe [barb] (opr. Barbara), ø i Saône ved Lyon,
yndlingsopholdssted for denne bys beboere. Ruiner af
en borg fra Karl den stores tid.
Barbecue [-kju’] kaldes paa de vestindiske øer et
svin, ristet paa spid, i Amerika en okse, tilberedt paa
samme maade. Af fr. barbe à queue, fra hoved til hale.
Barberen i Sevilla, opera af Rossini.
Barberere var ved udgangen af 18 aarh. i de fleste
norske byer saa faa, at laug neppe kunde opretholdes,
kun i Bergen var selvstændigt laug (fra 16 aarh.).
Kristiania havde kun 3 mestere, som regel udlændinger.
I begyndelsen af 19 aarh. var lauget forfaldt. Kirurgisk
praksis faldt bort, kun aareladning o. l. tillaa faget.
Frisering, krølling etc. udførtes paa barberstuen.
Barberernes antal voksede med bybefolkningen. I 1866
stiftedes en b.-forening i Kra., døde bort i 1870-aarene,
stiftedes paany i 1896 («Kra. barber- og frisørmesterforening»).
Foreningen fik søndngsbarbering ophævet (lov " 5 1897),
havde som formaal at hæve det faglige niveau.
Foreninger er desuden oprettet i Bergen, Stavanger,
Trondhjem, Drammen og Smaalenene. Antallet af
mestre: Kristiania 120, Bergen 39, Trondhjem 18 og
i det hele land ca. 400. — Fra 1907 eget fagorgan,
«Den norske barber & frisør».
Barberini, ital. adelsslegt fra Barberino i Val d’Elsa
i Toscana. Familien kom i veiret, da et af dens
medlemmer, Maffeo B., 1623 blev pave som Urban VIII og
snart skaffede sine slegtninge godser og høie stillinger.
Familien spillede i det 17 aarh. en stor rolle i Italiens
politik og aandelige liv; mange af samtidens stormænd,
Hugo Grotius, Galilæi o. a. har staaet i forbindelse med B.
I Rom byggede familien det prægtige Palazzo B., hvis
kunstskatte (der findes bl. a. Rafaels «Fornarina» og
Guido Renis «Beatrice Cenci») endnu vidner om dens
rigdom og kunstsans; men ættens indsamlinger skede
tildels ogsaa paa bekostning og med ødelæggelse af ældre,
fra oldtiden reddede mindesmerker, hvorfor det hed:
quod non fecerunt barbari, fecerunt B. Det berømte
bibliotek B. i Rom er grundlagt af pave Urbans
brodersøn Francesco.
Barberton, Syd-Afrika, by i det østlige Transvaal,
ø. f. Drakensberge, i «Gebrokenveld», ca. 220 km. v. f.
Delagoa Bay, hvortil jernbane. Ca. 4000 indb. Centrum
i Kaap-guldfelterne. Anlagt 1883.
Barbette [-be’t], kanonbænk, bruges almindelig i
betydning b.-taarn, d. e. et til opstilling af skyts
tjenende pansertaarn, hvor kanonens forstykke rager
ud over taarnranden.
Barbettetaarne [-be’t-], paa krigsr.kibe, aabne
pansertaarne, hvor kanonerne er anbragt paa dreibare
skiver og skyder over taarnkanten, «over bænk».
Barbey d’Aurevilly [barbæ dorvili], Jules Amédée
(1808—89), fr. forfatter, kritiker, romanskribent, dristig,
raffineret, brillierende, stundom søgt paradoksal, hævdede
sig som fanatisk katolsk, optraadte samtidig som
diaboliker og var en af forløberne for 1880- og 1890-aarenes
dekadenter og symbolister. Hans første roman «L’amour
impossible» (1841) fulgtes bl. a. af «Une vieille maitresse»
(1851), der som flere af hans bøger blev angrebet som
usedelig. Samtidig gjorde han opsigt med sine udfordrende,
personlige litterære artikler. Hans bedste bøger er
«L’ensorcelée» (1854) og «Le chevalier Destouches» (1864),
hvis emner er hentet fra de normandiske chouanner og
deres kampe; endvidere maa nævnes «Un prétre marié»,
«Les diaboliques» og af hans kritiske arbeider «Les
œuvres et les hommes. Dix-neuviéme siècle».
Barbier [barbjé], Antoine Alexandre (1765—1825),
fr. bibliograf, var prest til 1793, senere biblioteksmand
i Paris, hvor han bl. a. indrettede bibliotekerne i
Fontainebleau og Louvre. Meget vigtigt i bibliografisk
henseende er hans «Dictionnaire des ouvrages anonymes
et pseudonymes» (1806—08; ny udgave 1872—79, med
suppl. 1889).
Barbier [barbjé], Henri Auguste (1805—82), fr.
digter, gjorde stor opsigt med sine vrede, veltalende
satiriske digte «lambes», der udkom umiddelbart efter
julirevolutionen, og hvor han angreb tidens moralske
forfald, de høiere klassers materialisme og
Napoleonsdyrkelsen. Hans senere digte naaede ikke op i samme
høide, nævnes kan samlingerne «11 pianto» og «Lazare»,
den første om italienske og den sidste om engelske forhold.
Barbier [barbjé], Paul Jules (1825—1901), fr.
forfatter, har (oftest i forening med andre) skrevet en
mængde dramaer, lystspil og vaudeviller, «Jenny
l’ouvrière», «La loterie du mariage», «Cora ou l’esclavage»
o. s. v. Sammen med sin medarbeider Michel Carré
var han librettoforfatter ved Opera comique og har
skrevet tekster for Massé, Thomas, Meyerbeer, Gounod,
Rubinstein, Offenbach: «Galathée», «Les noces de
Jeannette», «Psyché», «Mignon», «Hamlet», «Faust», «Roméo
et Juliette», «La reine de Saba» o. s. v. Hans drama
«Jeanne d’Arc» med musik af Gounod har Sarah
Bernhardt gjort berømt.
Barbier de Meynard [barbjé də mænar], Charles
Adrien Casimir (1827—), fr. orientalist, var attaché
ved det franske gesandtskab i Persien, senere professor
i tyrkisk og professor ved Collège de France i persisk.
Har udfoldet en betydelig forfattervirksomhed, bl. a.
forfattet et tyrkisk-fransk leksikon og leveret den vigtige
udgave af Masudis «Guldenge».
Barbieri, Francesco Asenio (1823—94), professor
ved konservatoriet i Madrid, medlem af det spanske
akademi, stifter af Madrids koncertselskab, alsidig og
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
