- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
727-728

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barlow, Peter - Barlows sygdom, se Skjørbug - Barlus - Barma, se Birma - Barmakiderne - Barmen - Barmhjertige brødre og søstre - Barmouth - Barn - Barnabas - Barnabiter - Barnard, Edward Emerson - Barnard, Henry - Barnard, John Gross - Barnard Castle - Barnardo, Thomas John - Barnato, Barnett Isaacs - Ordbøgerne: B - betty ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hjulets nedre del befinder sig mellem en magnets poler.
Ledes en tilstrækkelig sterk elektrisk strøm gjennem
hjulet fra akselen til kviksølvet, vil hjulet rotere.

Barlows [bálo] sygdom el. «infantil skjørbug»
(d. e. skjørbug hos børn), se Skjørbug.

Barlus (chermes), en bladlusslegt, hvis arter kun lever
paa bartrær, især paa gran; men de optræder i vekslende
generationsrækker ogsaa paa furu og lærketrær, idet der
finder en vandring sted med omskifte af næringsplante.
Bekjendt er de ananaslignende udvekster eller galdannelser
paa granskuddene, som granbarlusen (ch. abietis)
frembringer; denne arts vandregeneration lever paa
lærketrær, hvis skud ofte sees helt bedækket af hvid uld,
som lusene afsondrer.

Barma, se Birma.

Barmakiderne el. Barmekiderne, efterkommere af
Barmak, af en gl. pers. prestefamilie, beklædte under
de abbasidiske kalifer (fra 749 af) de høieste embeder;
under Harun-ar-Rashid (786—809) faldt de pludselig i
unaade, uden at aarsagen dertil vides med vished.

Barmen, by i Preussen, regjeringsdistrikt Düsseldorf
(Rhinprovinsen) i Wupperdalen, gaar i et med Elberfeld,
156148 indb., deles i Øvre, Mellem og Nedre B. Stor
industriby i baand, traad, silkevarer, tepper, maskiner
o. s. v. (værdi over 108 mill. kr. pr. aar), sæde for det
rhinske missionsselskab (missionshus og seminar), mange
fagskoler, museum, 11 kirker (2 katolske) o. s. v.

Barmhjertige brødre og søstre. Barmhjertige brødre
er navnet paa en romersk-katolsk hospitalsorden,
som 1540 blev stiftet af portugiseren Johannes
Ciudad, med tilnavnet «di Dio», d. e. af Gud, og som
antog Augustins regel. Foruden de tre munkeløfter
aflægger medlemmerne et fjerde løfte om for livstid at
pleie syge. I slutningen af 16 aarh. spaltedes ordenen
i to grene: en spansk vestindisk under en general i
Granada, og en de øvrige lande omfattende under en
general i Rom. Da Spanien mistede sin herskende
stilling, blev hele ordenen lagt ind under én general,
hvis sæde er Joh. Calybita’s kloster i Rom. —
Barmhjertige søstre er navnet paa forskjellige
romerskkatolske kvindelige ordener, som særlig ofrer sig for
syge- og fattigpleien. Den bekjendteste er Vincentinderne,
opkaldt efter stifteren Vincent de Paul. De følger en
af ham forfattet ordensregel, som 1668 blev stadfæstet
af Clemens IX. Efter denne skal søstrene pleie alle
syge, hvad sygdom de end maatte lide af, daglig staa
op kl. 4 og vise sine foresatte ubetinget lydighed.
Et livsvarigt løfte aflægges ikke; men hvert aar fornyer
søstrene sit løfte. Denne orden har bredt sig til de
fleste romersk-katolske lande.

Barmouth [bāə’muþ] (eg. Abermaw), britisk havneby i
Wales ved Cardigan Bay. 2045 indb. Jernbanest., sjøbad.

Barn. Den udviklingsperiode i menneskets levetid,
som strækker sig fra fødselen til 13—14de aar hos kvinden
og 15—16de aar hos manden, kaldes barnealderen. Denne
inddeles igjen i to perioder: den spæde barnealder, fra
fødselen til det første tandfrembrud (7—8de maaned),
og den senere barnealder. Den sidste tid af denne, i
hvilken kjønsfunktionerne begynder at udvikle sig, kaldes
overgangsalderen (puberteten).

Barnabas, en levit fra Cypern, hed oprindelig Josef,
men fik af apostlerne navnet B., d. e. formaningens søn.
Han indtog en anseet plads i den ældste menighed
i Jerusalem, som han skjænkede al sin eiendom;
Ap. gj. 4, 36—37. Efterat han havde ført Paulus sammen
med apostlerne, arbeidede han senere sammen med ham i
Antiochia og foretog i forening med ham en missionsreise
til Cypern, Pamfylien, Pisidien og Lykaonien.
Paulus omtaler ham senere leilighedsvis i sine breve,
1 Kor. 9, 5, Gal. 2, 13. En tradition, som gaar tilbage
til Tertullian, tilskriver ham Hebræerbrevet.
Det saakaldte B. brev, som henregnes til de
apostoliske fædre, er ikke forfattet af ham.

Barnabiter, romersk-katolsk orden, stiftet 1530 af
adelsmanden Anton Maria Zaccaria med det formaal at
fremme deltagelsen i gudstjenesten og kristeligt liv i
almindelighed. Stadfæstet 1533 af Clemens VII. Navnet
skyldes klostret St. Barnaba, som efter en tids forløb
anvistes ordenen som bolig. Den har indlagt sig
fortjenester ikke blot af det praktiske kirkeliv, men
ogsaa af den teologiske videnskab.

Barnard [bānəd], Edward Emerson (1857—), amer.
astronom, blev 1888 ansat ved Lick-observatoriet, 1895
professor i praktisk astronomi ved Chicagos universitet
og astronom ved Yerkes-observatoriet, opdagede Jupiters
5te maane 9/9 1892, var den første, der opdagede en komet
ad fotografisk vei 12/10 1892; har opdaget 18 kometer
og omtr. 100 stjernetaager.

Barnard [bānəd], Henry (1811—1900), amer. skolemand
og pædagogisk forfatter (tidsskriftsartikler og bøger
om skoleforhold og pædagoger). Fik indført tilsyn med
offentlige skoler, forbedringer af skolebygninger; styrede
1867—70 «National board of education» i Washington.

Barnard [bānəd], John Gross (1815—82).
Ingeniøroberst i de Forenede stater, udmerkede sig ved
befæstningen af flere byer og er senere bekjendt fra sin
deltagelse i borgerkrigen.

Barnard Castle [bānəd kasl], by og kursted i
nordlige England, i Durhamshire, ved elven Tees,
4421 indb. (1901). Fabrikation af strømper, tepper o. s. v.
Ruiner af et slot fra 12 aarh.

Barnardo [banádo], Thomas John (1845—1906),
eng. læge, grundlægger af en i omfang enestaaende
velgjørenhedsvirksomhed med hovedsæde i London.
Denne begyndte B. 1866 med et lidet redningshjem for
forældreløse gutter, samlet op i Londons gader.
1873 oprettede han en lignende anstalt for piger, og
ved sin død stod han i spidsen for over 80 forskjellige
instituter for redning af børn og unge mennesker.
Alle disse hjem, skoler, hospitaler og landbrugskolonier
vedligeholdes for den største del ved gaver, der i de
senere aar er strømmet ind til stiftelserne med et
samlet beløb af over 2 1/2 mill. kr. aarlig; men
alene til føde trænges over 1 1/2 mill. kr. aarlig.
Fra B.s hjem afvises ingen, og den store filantrop
rak at give tilbage til samfundet som arbeidsnyttige
mennesker over 62000 personer, som ellers var gaaet
tilgrunde i nød, last eller forbrydelse. Stiftelserne
omfatter i de senere aar omkr. 8000 børn, hvoraf over
1000 spædbørn; i 1906 optoges 2928, og 1171 blev sendt
til kolonierne.

Barnato, Barnett Isaacs (1852—97), sydafr. finansmand,
af jødisk afstamning. B. kom 1873 til diamantfelterne
i Sydafrika og blev 1876 medeier i gruber ved

[1]


[1]
betænke — ⓣ bedenken, erwägen; (en med) schenken; (sig) sich (eines andern) besinnen — ⓔ consider, think of, reflect on; (en med) bestow (st) upon one; (sig) change one’s mind, think better of it; (sig paa) think (twice) of, consider (of), hesitate about — ⓕ réfléchir, songer, penser (à qc); considérer (qc); (en med) faire cadeau de qc à q; (i testamente) laisser, lèguer (qc à q) par testament; (sig) reflechir, delibérer, hésiter, (skifte sind) se raviser.

betænkelig — ⓣ bedenklich; nachdenklich — ⓔ critical, problematical, doubtful — ⓕ critique
douteux; (om personer) indécis, hésitant.

betænkelighed — ⓣ Bedenklichkeit f, Bedenken n — ⓔ (persons) scruple. hesitation, doubt; (sags) doubtfu]ness seriousness — ⓕ scrupule, doute m

betænkning — ⓣ Bedenken n; (sagkyndig erklæring) Gutachten n — ⓔ reflexion, consideration; hesitation: (mening) opinion, judgment; (indberetning) report — (?) réflexion, délibération f; opinion f. avis m; rapport m. tage i b. — ⓣ überlegen; (ikke) kein Bedenken tragen — ⓔ hesitate, scruple — ⓕ hésiter à, se faire un scrupule de.

beugen ⓣ bøie.

beugler ⓕ brøle. beuglon m, taagelur.

Beule ⓣ f, hævelse, byld.

beundre — ⓣ bewundern ~ ⓔ admire — ⓕ admirer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:03:15 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free