Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 773-774 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baumgartner, Gallus Jakob - Baun - Baunagar - Baur, Ferdinand Christian - Baus - Bauschinger, Johann og Julius - Baut - Bauta - Bautain, Louis Eugene Marie - Bautasten - Bautschi, se Jakoba - Bautzen - Baux, Les - Bauxitt - Bavaria - Bavai - Bavian (maritim) - Bavian (by) - Ordbøgerne: B - blaalig ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1847 fordreves han fra landet, men vendte 1848 tilbage,
erklærede sig for den nye forbundsregjering og blev
paa ny landammann i St. Gallen. Han har skrevet
«Die Schweiz in ihren Kämpfen und Umgestaltungen».

Baun, vedstabel paa høider, hvilke tændtes som
varetegn ved fienders ankomst, er en dansk form af det oldn.
bâkn, tegn, merke, der igjen er identisk med baake, s. d.

Baunagar.

1. Britisk tributstat i Forindien, præsidentskab Bombay,
7407 km.² med 464671 indb. (1891), avl af bomuld.

2. Hovedstad i staten paa halvøen Kathiavar ved
Cambaybugten, 57653 indb. (1891;, vanskelig tilgjængelig
havn, bomuldsindustri og handel med bomuld.

Baur, Ferdinand Christian (1792—1860),
t. protestantisk teolog, blev 1826 professor i historisk
teologi i Tübingen og virkede i dette embede til sin
død. B.s teologiske betydning beror paa at have
indledet en historisk undersøgelse af kristendommen ud
fra indre grunde. Hans egen historiske betragtning var
bestemt af den hegelske filosofi. Fra denne havde han
laant det treleddede skema, gjennem hvilket han lærte,
at kristendommen havde udviklet sig. Oprindelig
herskede en jødekristelig-nomistisk retning, repræsenteret
af de 12 apostler. I modsætning til denne fremkom en
hedningekristelig-lovfri retning med Paulus. Disse
bekjæmpede en tid hinanden, indtil de omsider forenedes
i den katolske kirke. De nytestamentlige skrifter, af
hvilke B. kun anerkjendte Romerbrevet, de to breve til
Korinthierne og Galaterbrevet samt Johannes’ aabenbaring
som apostoliske, er de litterære vidnesbyrd om denne
udviklingsgang. B. samlede mange disciple, med hvem
han dannede den saakaldte Tübingerskole, som navnlig
blomstrede fra 1835—48. Nu har denne opfatning i
det væsentlige kun historisk interesse.

Baus, norsk ord for «stolt, kjæk», eg. svulmende
(sml. t. bausen, svulme).

Bauschinger.

1. Johann B. (1834—93), t. matematiker og
bygningstekniker, blev 1868 professor ved den tekniske
høiskole i Munchen, hvor han konstruerede sindrige
apparater til prøvning af byggematerialers styrke o. s. v.
Han har skrevet adskillige verker. —

2. Julius B. (1860—), t. astronom, søn af ovenst., blev
1886 observator i München, 1896 professor ved universitetet
i Berlin. Er ogsaa direktør for det astronomiske
regneinstitut i Berlin.

Baut er opr. det engelske bout, about (omkring, rundt).
Et skib «gaar baut», «gjør baut», naar det styres op
mod vinden og ved hjælp af sin fart (og ved manøvrering
med seilene) bringes til at gaa rundt i en bue, saa
det tilsidst faar vinden ind fra den anden side; denne
maade at vende paa kaldes at «stagvende» («gaa over
stag»). At baute (krydse) er at seile frem i siksak
paa skraa mod vinden og saa nær dennes retning som
muligt («bidevind», s. d.). En b. (eller et slag) kaldes
det stykke, man seiler mellem hver gang, man vender.

Bauta, en sproglig ganske urigtig fork. af bautasten.

Bautain [båtæ’], Louis Eugene Marie (1796—1867),
fr. romersk-katolsk teolog, f. i Paris, blev 1816
professor ved gymnasiet og nogle aar efter ved
universitetet i Strassburg. Da han lærte, at fornuften ikke
kan bevise Guds tilværelse og sjælens udødelighed og
forkastede den skolastiske filosofis metode, kom han i
strid med sin kirkelige øvrighed. Omsider lod han sig
bevæge til at tilbagekalde sin lære og drog derefter til
Paris, hvor han levede som høit anseet prest og lærer
til sin død.

Bautasten, oldn. betegnelse for utilhuggen mindesten
af obeliskform, anvendtes som gravminde allerede i
broneealderen, men blev særlig almindelig i vikingetiden.

Bautasten, 7 1/2 alen høi, ved Hasle i Tjølling, Jarlsberg. Kaldes nu «Halvdan Hvitbeins bautasten». (Fot. af Ltz. L. Bryn, Larvik.)

B. er aldrig forsynet med indskrift, men har undertiden
enkelte indridsede figurer, f. eks. kors.
I Norge og Sverige er b. almindelige, i Danmark
sjeldnere, vel fordi passende materiale der savnedes.
I vor tid er skikken gjenoptaget, og b. anvendes
ofte som gravmonumenter eller mindestøtter.

Bautschi, se Jakoba

Bautzen, by i kongeriget Sachsen, ved elven Spree,
29418 indb., jernbaneknudepunkt (Dresden — Görlitz).
Betydelig industri: uld- og klædesvarer, papir,
jern, maskiner, betydelig handel. B. er omgivet af
gamle mure med taarne, vakkert raadhus, domkirke,
slottet Ortenburg, mange skoler, garnison. Napoleons
seier over russere og preussere 20—21 mai 1813.

Baux, Les [le bå], landsby i sydøstlige
Frankrige, depart. Bouches-du-Rhone (Provence),
ved foden af et fjeld, 200 indb., ser med sine huse,
sin gamle fæstning og mure ud som en middelaldersk by;
slot fra 11 aarh. og kirke fra 12 aarh. I trubadurtiden
var baronerne af B. en af Provences bekjendteste slegter.

Bauxitt el. beauxit, mineral, som findes i røde, gule
eller hvide kornagtige eller leragtige masser og
hovedsagelig bestaar af aluminiumhydroksyd forurenset med
større eller mindre mængder af jernsilikat. Det anvendes
til fremstilling af aluminium og aluminiumforbindelser
samt til ildfaste lervarer. Mineralet har sit navn efter
byen Baux i sydøstlige Frankrige, hvor den vigtigste
forekomst findes.

Bavaria (lat. navn for Bayern) kaldes en kolossalstatue
(figuren vel 20 m.) med indvendige trappeanlæg, der,
udført af Schwanthaler, i 1850 blev afsløret ved München.

Bavai [bavæ’], by i nordlige Frankrige, depart. Nord,
ved nordbanen, 1910 indb. (1901). Jern- og kobberhytter,
sukkerfabrikation. B. er nerviernes gamle hovedstad
Bagacum; i den romerske keisertid var den en af det
belgiske Galliens største byer, hvorfra der førte syv veie;
her findes endnu indskrifter, ruiner af bad,
vandledninger o. s. v.

Bavian, mand, der er sat til vagt i en baad, medens
resten af besætningen er borte.

Bavian, landsby i tyrk. Asien, vilajet Mosul, 30 km.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>