Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bayern - Ordbøgerne: B - blak ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Næringsveie: 90 pct. produktivt land. heraf 40.2
pct. aker og have, 17.1 pct. england, 3.5 pct. havnegange
og 32.5 pct. skog. Der avles: alm. kornsorter (2.7 mill.
tons), hø (6.2 mill. tons), poteter, humle, vin (815000
hl.), frugt og grønsager (Rhin og Main dalen), turnips,
hamp, sukkerroer, tobak o. s. v. Der var i 1904 ca.
400000 heste. 3.5 mill. okser og kjør, 680000 faar,
1.86 mill. svin, en del gjeder, høns, ænder og bier. —
Der er adskillig skog, særlig s. f. Donau, i Böhmerwald,
Spessart, aarlig afkastning 60 mill. kr., 1/3 er statsskoge,
1/2 privatskoge. Der udvindes noget stenkul (1.2 mill. tons),
jern (170000 tons , stensalt, litografskifer o. s. v.,
flere mineralkilder (Kissingen o. s. v.). —
Industri betydelig i flere byer, Sehwaben, Mellem-Franken, Pfalz
o. s. v. Produktion: staalvarer, øl (17 mill. hl., særlig i
München, Nürnberg, Erlangen, Kulmbach), tekstilvarer,
glas, maskiner, trævarer, papir, legetøi (Nürnberg, Fürth),
blyanter, kemikalier o. s. v. Største industribyer:
Nürnberg, Fürth, München, Augsburg. —
Handelen er betydelig og befordres ved seilbare elve, kanaler
(Ludwigs-kanalen mellem Donau og Main), veie og jernbaner
(7205 km., væsentlig statsbaner). Vigtigste handelsbyer:
Nürnberg, München, Augsburg, Hof, Bamberg, Regensburg. —
Af befolkningen er 70 pct. katoliker (s. og ø.),
29 pct. protestanter (Franken, Pfalz); man regner,
at ca, 46 pet. lever af jordbrug o. s. v., 32 pct, af industri
(bergverksdrift), 10 pct. af handel. Der er tre
hoveddialekter: frankisk (Franken og Pfalz), bayrisk
(Øvre Pfalz og Øvre og Nedre Bayern (Isar og Inn)) og
schwabisk (Schwaben, ø. f. Lech). Tættest befolket er Pfalz
og Mellem-Franken. tyndest Øvre Pfalz og Nedre Bayern.
— Der er 3 universiteter (München, Erlangen. Würzburg),
1 teknisk høiskole, 1 akademi for bildende kunst
(München), mange gymnasier og andre almenskoler, fagskoler,
rige kunstsamlinger i München og Nürnberg o. s. v.
B. hører fra 1871 med til det Tyske rige, men har
flere særrettigheder. Forfatningen (af 26 mai 1818) er
indskrænket monarkisk. Kongen deler magten med
landdagen, som har to kamre (K. der Reiehsrate og K.
der Abgeordneten). Landet deles i 8 regjeringskredse:
Rhinpfalz. Øvre Pfalz, Øvre. Mellem, Nedre Franken.
Øvre og Nedre Bayern og Sehwaben. Budgettet er
toaarigt: indtægt og udgift for 1904/05 ca. 425 mill. kr.,
statsgjæld (væsentlig jernbanegjæld) 1660 mill. kr. —
Den bayerske hær udgjør en selvstændig del af den tyske
rigshær og kommanderes i fredstid af B.s konge, i krigstid af
den tyske keiser. Den hører til 4 armékorps af rigshæren.
Historie. B. er den ældste af de tyske stater.
Da romerne paa Augustus’ tid naaede disse egne, beboede
en keltisk stamme, vindelicierne, landet mellem Donau
og Alperne, Inn- og Bodensjøen. Paa folkevandringstiden
toges landet i besiddelse af germanske stammer, der
havde boet i Böhmen og her antaget navnet bojovarer.
Heraf landets navn Bojovarien, der i tidens
løb er blevet til B. Deres hertuger kom snart i
afhængighed af frankerne, og da den sidste hertug, Tassilo,
forsøgte at trodse Karl den store, blev han afsat og sat
i kloster 788. Under Karolingerne blomstrede B. op,
men led meget ved magyarernes herjinger. Da Karolingerne
uddøde, fik B. sin egen hertug under keiserens lenshøihed.
1070—1180 indehavde welferne hertugværdigheden
i B., men da den berømteste af Welferne, Henrik Löwe,
1180 blev erklæret i rigets akt, skjænkede Fr. Barbarossa
B. som len til pfalzgreve Otto af Wittelsbach,
der blev stamfader til det nu regjerende hus.
Ottos søn fik tillige Rhinpfalz. Senere deltes huset i
to linjer, den bayerske og den pfalziske, af hvilke den
sidste omsider beholdt kurværdigheden. Ved trediveaarskrigens
begyndelse regjerede kurfyrst Fredrik i Pfalz,
Hertug Maximilian i B. Da de protestantiske fyrster
indgik en union under Fredrik af Pfalz’ ledelse,
dannede Maximilian, som var fanatisk katolik, som modvegt
den katolske liga. Kort efter løsrev böhmerne sig fra
Østerrige og valgte Fredrik til konge; men Maximilian
kom keiseren til hjælp. Fredriks hær blev slaaet ved
det Hvide bjerg, keiseren lod ham erklære i rigets akt.
fratog ham hans lande og gav Maximilian Øvrepfalz
tilligemed kurværdigheden, som han beholdt ved den
westfalske fred. Rhinpfalz blev gjort til et 8de
kurfyrstendømme og tilbagegivet den ulykkelige Fredriks
søn. B. havde nu fred i 50 aar, men blev saa indviklet
i den spanske arvefølgekrig 1700—1714, da dets kurfyrste
tog parti for Ludvig XIV. Efter slaget ved Hochstädt
besatte østerrigerne landet, og kurfyrsten erklæredes
for afsat, men fik dog ved freden sit land tilbage.
1740 var Karl Albrecht kurfyrste i B. Han mente sig
arveberettiget til Østerrige, og Frankrige støttede hans
krav i den østerrigske arvefølgekrig 1740—45. Karl Albrecht
opnaaede endogsaa at blive kronet til tysk keiser 1742:
men Marie Theresias tropper fordrev ham fra hans land.
som atter blev hjemsøgt af krigen. Han døde 1744, og
hans søn. Maximilian Josef, sluttede fred med Østerrige.
1777 uddøde den bayerske linje med Maximilian Josef,
og B. gik i arv til kurfyrsten af Pfalz. Karl Theodor.
Saaledes forenedes atter Pfalz og B. efter at have været
adskilt i over 400 aar. Da Karl Theodor vilde afstaa
Nedre-B. til Østerrige, satte Fredrik II af Preussen sig
derimod, og det kom til en kort krig, den bayerske
arvefølgekrig. Den franske revolution og Napoleon fik en
afgjørende indflydelse paa B.s skjæbne. Ved freden i
Lunéville 1801 mistede B. landet v. f. Rhinen, men fik
rigelig erstatning i inddragne bispedømmer og sluttede
sig fra da af nøie til Frankrige. Dette fik ogsaa
indflydelse paa landets indre styrelse: klostrene ophævedes,
jesuiterne fordreves, der indførtes religionsfrihed, hoveri
og tiende afskaffedes; arméen blev omdannet efter fransk
mønster. 1805 deltog B. i koalitionskrigen paa Frankriges
side og fik til løn bl. a. Tyrol, Passau, Euchstädt
og et stykke af Schwaben. 1806 antog Maximilian IV
Josef kongenavn som Maximilian I; B. tiltraadte
Rhinforbundet og forpligtede sig til at stille tropper til
Napoleons krige. Lidt efter lidt kjølnede Napoleons
soldaterudskrivninger den begeistring for Frankrige og dets
keiser, som landets stadige vekst havde vakt i B., og
kort før slaget ved Leipzig sluttede det sig til hans fiender.
Ved Wienerkongressen maatte B. afstaa de fra Østerrige
erhvervede lande, men fik igjen Rhinpfalz, som
Frankrige maatte afstaa, saaledes at B. beholdt omtr. den
udstrækning, Napoleon havde skaffet det. B. var den første
tyske stat, der fik en fri forfatning (1818). Ludvig I
(1825—48) regjerede ogsaa i begyndelsen ganske frisindet:
men da han blev uenig med sit ministerium, tog han
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
