Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beklædning (milit.) - Bel - Béla - Belag - Belastning - Belasco, David - Belbes - Belchen - Belcher, Edward - Belcredi, Richard - Beldenak, se Andersen, Jens - Bele - Beleiring - Ordbøgerne: B - bolverk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skal være steilere, end at jorden vil staa af sig selv
(naturligt anlæg), eller for at gjøre brystvernets yderside
lig det omgivende terræn. Som beklædningsmateriale
anvendes ved feltbefæstninger græstorv, bord, ris, faskiner
eller skansekurve; ved permanente verker bruges
murverk af granit eller beton.
Bel, «herre», babyl. gudenavn, hyppig anvendt om
Babylons gud Marduk (jfr. Babylonien og Baal).
Historien om B. i Babel og om dragen i Babel er senere
forfattede tillæg til Daniels bog.
Béla, konger af Ungarn.
1. B. I stødte 1061 sin broder Andreas fra tronen ved
polakkernes hjælp. Hans regjering var fredelig udadtil,
indadtil bragte han orden tilveie og befæstede
kristendommen; d. 1063.
2. B. IV, konge fra 1235, hævdede seierrig kronens ret
overfor stormændene og tilbageviste med held den t. keiser
Fredrik II.s fordringer paa lenshøiheden over Ungarn.
Derimod maatte han efter tapper modstand vige for
mongolerne, da disse 1241 veltede ind over Ungarn.
Da mongolerne havde forladt landet, arbeidede han
med stor dygtighed paa at ophjælpe de frygtelig herjede
egne, opbyggede og befæstede byerne og byggede kirker;
d. 1270.
Belag, et gjestebudsdistrikt paa landet i Norge, en
bestemt begrænset kreds af gaarde, hvor man gjensidig
indbyder (beder) hinanden til bryllups og især til begravelse
(paa enkelte steder ogsaa til julegjestebud). B. og grænden
falder ofte sammen; i tvilstilfælde heder det gjerne, at
man skal «bede grænden».
Belastning.
1. B. er den vegt eller paavirkning, som et bygverk
f. eks. en søile, en bro eller et gulv er beregnet
paa at skulle bære eller være udsat for. Man skjelner
mellem konstruktionens egenvegt og belastningen, der
er den mere eller mindre tilfældige ydre paavirkning.
Belastningen bestaar foruden af «nyttelasten», nemlig
det, som konstruktionen har til formaal at bære, ogsaa
af andre paavirkninger, som uden at være nyttige maa
tages i betragtning, da de er uundgaaelige (f. eks. ved
en bro henholdsvis togets vegt og vindtrykket). Styrken
af vedkommende bygningsdel maa være tilstrækkelig til
med sikkerhed at kunne modstaa den samlede paavirkning
af egenvegten og belastningen. B.s-prøve af en
konstruktion anstilles, hvor man af en eller anden
grund ikke har fuld tillid til konstruktionens beregning,
udførelse eller materiale.
2. (Elektrotekn.). B. er den elektriske eller mekaniske
effekt (s. d.) udtrykt i kilowatt (kw.) eller
hestekræfter (hk.), som en elektrisk dynamomaskine
eller motor afgiver. Ved dynamomaskiner med konstant
spænding angives b. ogsaa ofte i ampere (s. d.).
Indeholder den strømkreds, hvortil dynamomaskinen
afgiver strøm, selvinduktion, kaldes ved vekselstrømsanlæg
b. «induktiv», i modsat fald «induktionsfri».
3. B. anvendes i medicinen som udtryk for en ved arv
erhvervet disposition til sygdom. En mand med mange
sindssyge slegtninge siges at være belastet med hensyn
til sindssygdom.
Belasco, David (1862—), nordamer, forfatter, fra
San-Francisco, har gjort lykke med en række skuespil
i melodramatisk retning, «May Blossom», «The girl I
left behind me», «Madame Butterfly», «The darling of
the gods» m. fl.
Belbes el. Belbeis, Ægypten, by i prov. Scharkie
i Nil-deltaets nordøstlige del, ca. 45 km. n.n.ø. f. Kairo,
med ca. 12000 indb.
Belchen, høieste top i Feldberggruppen i Schwarzwald,
1415 m. høi, vid udsigt; B.-passet, som er
1119 m. o. h., fører fra Wissenthal til Münsterthal.
Belcher [béltšə], Edward (1799—1877), eng.
sjøofficer, ledsagede i 1825 Beechey til Behringsstrædet,
foretog en jordomseiling 1836—42, ledede 1852—54 en
ekspedition for at opsøge Franklin, hvor han maatte
efterlade 4 af sine 5 skibe i isen. 1872 blev han
admiral. Af hans skrifter merkes: «Narrative of a voyage
round the world» (1843) og «The last of the arctic
voyages in search of Franklin» (1855).
Belcredi, Richard (1823—1902), østerr.
statsmand, blev 1864 statholder i Böhmen. Var som
medlem af rigsraadet (fra 1861) strengt konservativ,
blev 1865 ministerpræsident. B. og hans kollega, grev
Eszterhazy, søgte af al kraft at bekjæmpe liberalismen
og fremme adelens og kirkens interesser. Østerriges
nederlag 1866 gjorde det nødvendigt for regjeringen at
opgive denne politik; det gjaldt at udsone partierne og
imødekomme ungarernes fordringer; B. maatte gaa af
og efterfulgtes af Beust (febr. 1867).
Beldenak, se Andersen, Jens.
Bele.
1. N. sagnkonge i Fridtjofs saga.
2. Jette, som Frøy dræbte.
Beleiring af en fæstning indledes gjerne med
fæstningens fuldstændige indeslutning eller cernering (s. d.).
Naar derigjennem dens forbindelse med udenverdenen
er fuldstændig afbrudt, iverksættes angrebet mod den
valgte angrebsfront, der ved en moderne fortfæstning
(s. d.) oftest vil omfatte mindst 2 detacherede forter.
Efter beleiringsparkernes oprettelse anordnes paa
afstande af 4 km. eller mere en første artilleristilling,
hvori man optager kampen med forternes skyts
m. v., saaledes at angrebsinfanteriet kan trænge ind paa
ialfald 1 km.s afstand og her anlægge første parallel,
der udgjøres af sterke forskansninger for infanteri og
mitraljøser, og som kan have mange km.s udstrækning i
længde. Dækket mod udfald fra fæstningen ved denne
parallel søger man derefter at bringe artilleriet nærmere
ind mod forterne i en anden artilleristilling;
her udkjæmpes hovedkampen for at fordrive forternes
skytsbetjening og forberede stormen ved at skyde bresche
i voldene. Snarest mulig fortsætter infanteriet ved
ingeniørsoldaters hjælp sin fremtrængen, idet man fra første
parallel graver flere løbegrave (approcher, sapper)
fremover i skraa retning og i siksak, foråt de ikke skal
kunne beskydes langsefter fra forterne; paa passende
steder forbindes efterhaanden approcherne ved anlæg af
en anden og en tredje parallel. I parallelerne
anordnes, oftest under brystvernet, overdækkede rum
til skjul for besætningen, forbindingspladse,
ammunitionsrum o. s. v. Hvis fæstningsfronten er udstyret med
underjordisk minesystem (s. d.), vil angriberen efter
anlægget af tredje parallel være tvunget til at optage den
«underjordiske krig»; hvis ikke, graver han sig gjennem
glaciset foran fæstningsgraven frem til dennes forside og
afventer saa resultatet af artilleriets brescheskydning.
Er denne lykkedes, saa at der er dannet en gangbar
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
