Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belgien - Ordbøgerne: B - bord ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luxemburg og Campinen. Indvandringen, som i det sidste
aar har været noget over 30000, viser et overskud
over udvandringen, som har holdt sig lidt under 30000.
En linje fra det sydlige af provinsen Vest-Flandern
til det nordlige af provinsen Lüttich betegner grænsen
mellem den flamsk talende og den vallonsk (fransk)
talende del af befolkningen. Ved aarhundredskiftet
talte 42.2 pct. af befolkningen flamsk, 38.5 pct. fransk
og 0.4 pct. tysk, mere end et af disse sprog 13.7 pct.,
intet af dem (herunder medregnet barn under 2 aar) 5.2 pct.
Flamsk og vallonsk er af lovgivningen ligestillede
sprog. Befolkningen hører næsten udelukkende til den
romersk-katolske kirke (erkebiskop i Mecheln (Malines)),
idet der kun tælles 20000 protestanter og 4000 jøder.
Over 1 1/3 mill. hører til den industridrivende stand.
Folkeoplysningen staar adskillig tilbage, idet der
kommer 19 analfabeter paa 100 (af personer over 8 aar).
De 4 universiteter er de to rigsuniversiteter i Gent og
Lüttich, det frie universitet i Brüssel og det katholske
i Löwen. Der findes talrige undervisningsanstalter
for den praktiske bedrift (landbrug, teknik, handel),
høit anseede kunstskoler og kunstsamlinger.
Baade landbrug og industri har i B. naaet en høi udvikling.
1/5 af befolkningen er sysselsat i landbruget; akerlandet
udgjør over 2 1/2 mill. ha., udstykket i talrige smaa
velstelte gaardsbrug. Foruden fodervekster, rug, havre
og hvede er lin og sukkerroer ogsaa vigtige dyrkninger,
lin især i Lys’ vanddistrikt med handelsmidtpunkt i
Courtrai. Kvægbestanden udgjøres især af kjør og svin.
Den belgiske industri støtter sig bl. a. til rige
forekomster af jern og kul. Ogsaa zink forekommer i
større mængde. Stenkul udvindes især i distrikterne
omkring Mons og Charleroi, jern omkring Lüttich og
Namur, zink ved Moresnet nær Verviers. Af stenkul omtr.
23 mill. tons i 122 gruber med 140000 arbeidere, af
jernmalm over 200000 tons. I industrien er det spinderierne
og væverierne, som indtager den første plads, fornemmelig
lin- og uldvarefabrikerne, de første i Tournai og
Courtrai, de sidste i Verviers. Gent er midtpunktet for
bomuldsindustrien, Brüssel er kjendt for sine kniplinger.
Hovedsædet for metalindustrien er Lüttich (Liège); i
Seraing har det berømte firma Cockerill en betydelig
tilvirkning af bl. a. dampmaskiner. — B.s indenrigshandel
viser en konstant udvikling svarende til stigningen
i landets almindelige velstand; men paa grund af
B.s geografiske beliggenhed er det udenrigshandelen, og
da især transithandelen, som har den største betydning.
I virkeligheden kan B. siges at være kommissionær for
en stor del af Tysklands, Frankriges og Englands handel,
og værdien af de varemængder, som aar om andet passerer
ud og ind over B., beløber sig til enorme summer.
I løbet af første 10-aarsperiode (1831—40) af B.s eksistens
som selvstændig stat udgjorde den aarlige gjennemsnitsværdi
af transitvarer ca. 17 mill. kr. For tiden beløber den
sig til henved 890 mill. kr. og udgjorde eksempelvis i
1904 ca. 1167 mill. kr. B.s sjøfart er trods den store
tonnagemasse, som aarlig klarerer ud og ind i landets
forskjellige havne, specielt Antwerpen, praktisk talt uden
betydning. — De vigtigste byer er Brüssel (Bruxelles),
Antwerpen (Anvers), Lüttich (Liège), Gent (Gand), Mecheln
(Malines), Brügge (Bruges).
Efter grundloven af 1831, revideret 1893, er B. et
konstitutionelt kongedømme. Folkerepræsentationen
udgjøres af et senat paa 110 medlemmer, valgt dels
direkte, dels indirekte for en periode af 8 aar, og et
andetkammer paa 166 medlemmer (1 for hvert 40000 indb.),
valgt for en periode af 4 aar, begge valg efter
forholdssystemet. Residensstad er Brüssel (Bruxelles).
Statsbudgettet balancerer med noget over 400 mill. kr.
Statsgjælden er 2 1/2 milliard kr.
Om Kongostaten og B.s rettigheder overfor denne, s. d.
Historie. Aar 57 f. Kr. erobredes B. af Cæsar;
det beboedes da af belger (s. d.). Under navnet Gallia
Belgica var det en af de 4 provinser, hvori det romerske
Gallien var delt; denne provins var dog langt større
end det nuværende B., idet den omfattede landet mellem
Rhinen, Nordsjøen, Seinen og Marne. Paa folkevandringernes
tid blev B. erobret af frankerne og hørte siden
tilligemed Holland til Frankerriget. Ved forliget i
Verdun 843 kom den vestlige del (Artois og Flandern) til
Frankrige, medens resten tilfaldt Lothar. I lenstiden
opløstes baade Holland og B. i en mængde grevskaber
og hertugdømmer, hvis navne endnu er bevaret:
Brabant, Limburg, Hennegau, Luxemburg o. s. v.
Omsider kom Artois og Flandern 1384 til Burgund, og
det lykkedes de burgundiske hertuger ved kjøb, arv og
giftermaal at erhverve hele Holland og B. eller, som de
nu kaldtes, Nederlandene. Paa dette tidspunkt var disse
lande allerede berømt for sin rigdom, der skyldtes
deres handel og vidt fremskredne industri (klæde, tepper,
vaaben). De velhavende og frihedselskende byer gjorde
oftere opstand mod de burgundiske hertuger, og disse
maatte indrømme nederlænderne et vist selvstyre. Da
Karl var faldt ved Nancy 1477, tilfaldt Nederlandene
den tyske keiser Maximilian, som var gift med Karls
datter Maria. Under hans efterfølger Karl V reiste
specielt Gent sig til oprør (1539), men først Filip II’s
tyranni og katolske fanatisme fremkaldte den nederlandske
frihedskrig, som endte med de nordlige provinsers
fuldstændige løsrivelse fra Spanien (unionen i
Utrecht 1579), medens det lykkedes statholderen
Alexander Farnese at bevare de sydlige, det nuværende
B., for Filip. Kort før sin død (1598) overlod Filip B.
som et hertugdømme til sin datter Isabella og hendes
mand Albrecht VII af Østerrige, men ved den barnløse
Albrechts død kom landet igjen til Spanien. Ved den
westfalske fred 1648 fik Holland, der uafbrudt havde
fortsat krigen med Spanien, nogle smaa stykker af det
nordlige B. og fik desuden ret til at spærre adgangen
fra Nordsjøen til Schelde for B.s handelsskibe.
Under Ludvig XIV’s krige med Østerrige og Holland
led B. meget, da det i regelen maatte afgive valplads
for de kjæmpende; desuden maatte det svage Spanien
flere gange afstaa strækninger af B. til Frankrige.
Ved freden til Utrecht 1713, der endte den spanske
arvefølgekrig, tilfaldt B. Østerrige under navn af de
østerrigske Nederlande; Holland, der havde haabet at
erhverve en del af B., maatte nøies med retten til at
holde en række fæstninger besatte (se Barrièretraktaten).
Under den østerrigske arvefølgekrig (1740—48)
led B. igjen meget under franskmændenes invasion, men
fik derefter en række lykkelige aar. Landets fremgang
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
