Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belgien - Belgiojoso, Cristina - Belgkapsel - Belgplanterne - Belgrad - Belgravia - Belial - Bélidor, Bernard Forêt de - Belisarius - Ordbøgerne: B - Born ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Franz de Cort, Emmanuel Hiel, Jan van Droogenbroeck,
de to søstre Rosalie og Virginie Loveling, som har
skrevet baade vers og noveller, den meget virksomme,
frisindede forfatter Julius Vuylsteke og noget
senere i den talentfulde digter Pol de Mont og Helene
Swarth. Fra begyndelsen af 1880-aarene og til nu har
fransk indflydelse gjort sig sterkt gjældende, baade
parnassiernes kunst og naturalismen, symbolismen og
mysticismen har øvet virkning. Det har været en meget
rig litterær periode. Blandt forfattere i dette tidsrum
maa nævnes romanforfatteren og novellisten Camille
Lemonnier, en af de betydeligste mænd i B.s litteratur;
den mangesidige Edmond Picard; de undertryktes
lidenskabelige talsmand Georges Eekhoud; den magtfulde,
eiendommelige lyriker Émile Verhaeren; endvidere
Eugene Demolder, der har flyttet bibelens historier over
paa flamsk grund; drømmens og tusmørkets intime poet
Georges Rodenbach; symbolisten og den menneskelige
angstfornemmelses digter Maurice Maeterlinck; den milde,
religiøse mystiker Max Elskamp og den filosofiske
mystiker Victor Remonchamps; dernæst de belgiske
parnassiere, dyrkere af formens skjønhed, Albert Giraud,
Ivan Gilkin, Valère Gille, Émile van Arenberg og den
fine elegiker Fernand Severin; endvidere den katolske
forfatter Pol Demade, ironikeren Léon Donnay,
novellisten Cyriel Buysse og dramatikeren H. de Marez. —
Som den tredje betydelige litteraturbevægelse i B. maa
nævnes den vallonske, som daterer sig fra 1850-aarene,
og som har hjemme i den sydøstlige del af landet.
Gjennem denne litteratur gaar der en eiendommelig
revolutionær tone, skabt i et folk med grænsevagttraditioner —
de første til at reise sig, til at slaas, til at
lide, de sidste til at glemme. Valloniens gamle
klangfulde sprog, som har et næsten gammelfransk præg, er
filologisk meget interessant, og det erkjendes, at det
tilfører B.s franske litteratur en sterk og frisk strømning,
ikke mindre værdifuld end den flamske.
Belgiojoso [beldžojōso], Cristina, f. Trivulzio
(1808—71), ital. forfatterinde. 1828 gift med fyrst B.
levede hun dog mest for sig i Milano og Paris, helliget
litteratur og kamp for et frit, samlet Italien. 1848
støttede hun Milano-oprøret, forvistes og tabte sine godser.
1855—56 gav et orientophold hende stof til en række
reiseskildringer paa fransk. 1857 fik hun godserne
tilbage, agiterede kraftig i frihedsaaret 1859
(bladet «Perseveranza»), men trak sig fra 1860 mere
ud af aktiv politik.
Belgkapsel, enbladet, enrummet kapsel, som ved
modningen aabnes i bugsømmen; er oftest «delfrugt» i
en sammensat frugt, f. eks. bækkeblomst, pæon, mjødurt.
Belgplanterne (leguminosæ), orden af de frikronede,
hvis særkjende er den enbladede, enrummede støvvei,
der som regel udvikles til en belg. Hertil de tre familier
cæsalpiniaceer, mimosefamilien og de erteblomstrede,
(s. d.). B. har for landbruget, næst græsarterne, størst
betydning blandt plantefamilierne. Allerede i oldtiden
dyrkedes enkelte arter af dem, men først i de sidste
aarhundreder er dyrkningen blevet almindelig, og den
søges stadig udvidet paa grund af disse planters
fortrinlige egenskaber: stort næringsindhold, god
dækningsevne og skaansomhed ligeoverfor jorden. Den sidste
af disse egenskaber maa tildels begrundes i belgplanternes
evne til, ved hjælp af samlivsforhold med visse bakterier,
at tilegne sig luftens frie kvælstof (se Kvælstofassimilation). —
Alle kulturformerne blandt b. tilhører familien
erteblomstrede (papilionaceæ) og vil blive
omtalt nærmere der. De vigtigste af dem er ert, vikke,
bønne, rødkløver, hvidkløver, alsikekløver, lupin og
sneglebelg.
Belgrad (serb. Beograd), Serbien, hovedstad, ved Saves
iløb i Donau, 70000 indb., hvoraf femteparten er fremmede,
mest fra Østerrig-Ungarn. Byens beliggenhed gjør den
til en vigtig handelsplads og til et strategisk vigtigt
punkt. 70 km. nedenfor B. aabner Moravas dal sig,
hovedindmarsch-linjen paa Balkanhalvøen i n.
B. har derfor ofte været beleiret. Allerede i romertiden
laa her en befæstet plads, Singidunum. Efter et par
beleiringer af tyrkerne i det 15 aarh. blev byen erobret af
disse 1521, men blev senere gjentagne gange fravristet dem,
indtil den 1867 blev hovedstad i det uafhængige Serbien.
 |
| Belgrad. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
