Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belle-Ile - Belle-Isle, Charles Louis Auguste Fouquet, greve, senere hertug af - Belle-Isle - Bellermann, Friederich - Bellermann, Heinrich - Bellerofon - Belles-Amours - Belleville - Bellevue - Belli, Giuseppe Gioachino - Belliard, Augustin Daniel - Belling - Bellingen - Bellingham - Bellingshausen, Fabian v. - Bellini - Bellini, Vincenzo - Bellinzona - Bellis, se Tusenfryd - Bellit - Bellman, Carl Michael - Ordbøgerne: B - boscage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Belle-Ile [bælī’l], ø i Atlanterhavet ved sydkysten
af Bretagne, depart. Morbihan, 85 km.2 med 9771 indb.,
bjergfuld. Indb. lever af akerbrug, fangst af sardiner,
tunfisk og hummer. Hovedstad Le Palais.
Belle-Isle [bælī’l], Charles Louis Auguste Fouquet,
greve, senere hertug af (1684—1761), fr. hærfører.
Ivrig for at faa Frankrige til at gaa mod Maria Theresia
i den østerrigste arvefølgekrig. Overanfører for den
franske hær. Dristig og raadsnar, beundret og æret af sin samtid.
Belle-Isle [belail].
1. Stræde mellem Labrador og øen New Foundland (Nordamerika),
100 km. langt, 18 km. bredt, forbinder Atlanterhavet med St.
Lawrencebugten.
2. Ø ved B.-I.-strædets vestlige indløb med redningsstation
for skibbrudne.
Bellermann, Friederich (1795—1874), ligesom
faderen direktør for et gymnasium i Berlin, særlig bekjendt
ved sit hovedverk om græske tonerækker og noteskrift
og andre verker om gammelgræsk musik.
Sønnen Heinrich B. (1832—1903), professor i musik ved
universitetet i Berlin, medlem af Kunstakademiet, har i sine
skrifter særlig beskjæftiget sig med middelalderens musik.
Bellerofon (el. fontes), i de græske sagn en
korinthisk kongesøn; paa grund af et vaadedrab flygtede
han til kong Proitos i Tiryns. Da han forsmaaede dennes
hustru Anteias kjærlighed, bagtalte hun ham, saa han
blev sendt til Iobates i Lykien med et hemmeligt brev,
hvori denne opfordredes til at lade B. dræbe. Iobates
sendte ham saa mod Chimæra (s. d.), som han overvandt
ved sin vingede hest Pegasos (s. d.), hvorefter Iobates
tog ham til svigersøn. Da han senere vilde svinge sig
op til himmelen paa Pegasos, kastede hesten ham af, og
han sloges af guderne med blindhed (sml. det danske
Amled-sagn).
Belles-Amours [bælzamur], havn i britisk
Nordamerika, Labrador.
Belleville [bælvi’l].
1. Bydel af Paris, før 1860 egen kommune, nord for
kirkegaarden Pére-Lachaise, 54272 indb.
2. B. [be’lvil], by i de Forenede stater, staten Illinois,
17484 indb.; jernbaneknudepunkt, kulgruber, fabriker.
3. By i Kanada, Ontario, ved en bugt af Ontariosjøen,
9117 indb. Livlig handel; universitet, døvstumskole.
Bellevue [bælvy’] («smuk udsigt»), alm. brugt navn
paa lystslotte og smukke udsigtspunkter (ital. Belvedere).
Særlig bekjendt er lystslottet B. ved veien fra Sedan
til Donchéry; her blev kapitulationen efter slaget
ved Sedan undertegnet 1870.
Belli, Giuseppe Gioachino (1791—1863), ital.
digter, blev tidlig forældreløs, havde i mange aar meget
at kjæmpe med. Sit ry har han vundet ved sine
talrige sonetter med ypperlige skildringer af folkelivet
i Rom, skrevet i livlig, farverig romersk dialekt. Han
skrev ogsaa skarpe politiske sonetter mod det pavelige
styre under Gregor XVI.
Belliard [bæJjā’r], Augustin Daniel, greve af
(1769—1832), fr. general. Udmerkede sig 1796 i Italien
og blev ved Arcole udnævnt til brigadegeneral. Viste
den største energi under det russiske felttog og i 1813
og 1814. Hyldede Ludvig XVIII, men sveg ham i de 100
dage. Derefter en tid fængslet. Som Ludvig Filips
gesandt i Brussel var han virksom for Holland og Belgiens
endelige adskillelse. Memoirer.
Belling, skind af foden paa et dyr, i Nordland ogsaa
leg eller skaft paa støvler, leggen paa strømper.
Desuden er «bellinger» det norske navn paa finnernes
vintergamascher, som forfærdiges af skindet paa renens ben.
Bellingen (Bellingkampene), 1115 m. høit fjeld ved
Bellingmoen jernbanestoppested i Østerdalen, Lille-Elvedalen herred.
Bellingham [béliŋhəm], bugt fra det Stille hav i
Amerikas Forenede stater, staten Washington, skyder sig
ind fra Georgiastrædet mellem fastlandet og øen Vancouver.
Her forekommer rige brunkulslag, der bearbeides.
Kullene udføres fra havnen Whatcom.
Bellingshausen, Fabian v. (1778—1852), rus.
sjømand, d. som guvernør i Kronstadt. B. foretog 1819—21
en ekspedition til Sydishavet, trængte frem til 70°
s. br. og opdagede Alexanderland og Peterøen.
Bellini, berømt kunstnerfamilie, som har havt stor
betydning for udviklingen af den venetianske malerkunst.
Af stamfaderen Jacopo B.s (ca. 1400—64) arbeider er
faa bevaret. Hans ældste søn Gentile B. (1426—1507)
vandt hurtig stor anseelse i Venedig, hvor han udførte
en række store vægbilleder til Dogepaladset og andre
offentlige bygninger, der giver et udmerket billede af
livet under republikens blomstringstid. Under indtryk
af et ophold hos sultanen, til hvem han modtog kaldelse,
anvender han ofte orientalske typer i sine bibelske
billeder. Bærer hans kunst endnu præg af noget haardt
og ubehjælpsomt, blev broderen Giovanni B.
(ca. 1428—1516) den, som skulde give den venetianske
kunst sin harmoniske, maleriske karakter. Udmerket og
alsidig uddannet indførte han oljetekniken i Venedig og
malte en række billeder, der vel ikke udmerker sig ved
straalende fantasi, men ved fuldendt harmoni og malerisk
mesterskab. Fra hans atelier er Tizian, Giorgione og
andre toneangivende venetianske malere udgaaet.
Bellini, Vincenzo (1802—35), fra Sicilien, en i sin
tid verdensberømt komponist, hvis operaer som «Norma»,
«La Sonambula», «Puritanerne» m. fl. med første rangs
kunstnere i hovedpartierne henrykte den halve verden
med sine følelsesfulde og indsmigrende melodier.
Bellinzona (tysk Bellenz), by i det sydlige Schweiz,
hovedstad i kanton Tessin ved elven Tessin,
St. Gotthardbanen, veiene over St. Gotthard og St. Bernhard;
4949 indb., befæstet, strategisk vigtig som nøglen til
ovennævnte passager.
Bellis, se Tusenfryd.
Bellit, et i Sverige opfundet sprængstof, der i det
væsentlige, ligesom securit, bestaar af ammoniumnitrat
og dimitrobenzol.
Bellman, Carl Michael (1740—95), sv. digter
(«Sveriges Anakreon»), f. i Stockholm, viste tidlig sine
poetiske anlæg. Efter at have prøvet forskjellige stillinger,
som han ikke passede for og derfor maatte opgive, blev
B. ved Gustaf III’s gunst 1776 sekretær i tallotteriet med
en løn af 3000 rdl. kobbermynt og fik titel af hofsekretær.
Ved 25-aarsalderen begynder B. den digtning, som har
sikret ham et verdensry, og fra de følgende aar stammer
de fleste af «Fredmans epistlar» og en stor del af
«Fredmans sånger». Ved 30-aarsalderen staar han paa sin
middagshøide. Oprindelig har B. neppe tænkt paa at udgive
disse digte, som var skrevet for venne- og familiekredsen,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
