Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benda, Franz - Benda, Georg - Bendeke, Claus - Bendemann, Eduard Jul. Friedr. - Bender, Wilhelm Friedrich - Bender - Bender Abbas - Bender Eregli, se Eregli - Bendigo - Bendin - Bendixen, Bendix Edvard Reutz - Bendixson, Ivar Otto - Bendl, Karel - Bendorf - Bendz, Henrik Carl Bang - Bendz, Jacob Christian Bang - Bendz, Wilhelm Ferdinand - Bene - Benecke, Georg Friedrich - Benedek, Ludwig von - Beneden, Pierre Joseph van - Beneden, Edouard van - Benedetti, Vincent de - Benedict, Sir Julius - Benedictsson, Victoria Maria - Ordbøgerne: B - boussole ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uddannede en række dygtige elever og efterlod mange
afholdte kompositioner, væsentlig soloarbeider, og
studie-verker for violin. —
En nær slegtning, Georg B. (1721—95), kapelmester
i Gotha, senere musikdirektør i Hamburg, vandt særlig
opmerksomhed som skaber af de første tyske melodramaer,
«Ariadne», «Medea» m. fl.
Bendeke, Claus (1763—1828), eidsvoldsmand,
mødte paa rigsforsamlingen 1814 som 1ste repræsentant
for Hedemarkens amt, hvor han da var amtmand.
B. udnævntes 1816 til assessor i Kristiansands stiftsoverret,
hvor han 1823 blev justitiarius.
Bendemann, Eduard Jul. Friedr. (1811—89),
t. maler, blev sin lærer W. v. Schadows efterfølger som
direktør for akademiet i Düsseldorf, hvor han nød stor
anseelse for sine religiøse og historiske billeder.
Bekjendte er ogsaa hans fresker i slottet i Dresden.
Bender, Wilhelm Friedrich (1845—1901), t.
teolog og filosof, blev 1876 professor i teologi i Bonn.
Da hans tale ved reformationsfesten i 1883, «Reformation
und Kirchentum», vakte anstød i kirkelige kredse, forlod
han det teologiske fakultet og overtog et filosofisk
professorat. Hans betydeligste skrift er «Das Wesen
der Religion und die Grundgesetze der Kirchenbildung»
(4 opl. Bonn 1888).
Bender, by i sydvestlige Rusland, guvernement
Bessarabien, kreds Bender, ved elven Dnjestr, sterk fæstning,
ca. 40000 indb., hvoraf mange jøder. Teglverker; handel
med træ, kvæg, korn. Bekjendt ved Karl XII’s ophold
1709—11 (Karl XII boede egentlig i en nærliggende
landsby Warnitza); russisk 1812.
Bender Abbas, by i det sydlige Persien ved den
Persiske bugt (paa nordsiden af Hormusstrædet), ca.
7000 indb., mest arabere; god havn, dampskibsforbindelse
med Indien, Busjer (Abusjer) og Basra, handel med
indiske og persiske varer. Havde før større betydning
end nu (veie til Kirman og Sjiras i det indre Persien).
Bender Eregli, se Eregli.
Bendigo (før Sandhurst), by i Australien, staten Victoria,
n.v. for Melbourne, 31020 indb. (1901). I nærheden rige
guldgruber (produktion 1900: 209614 unzer), bryggerier
og jernstøberier. Her er en katolsk biskop, mange
kirker, skoler, hospital og botanisk have.
Bendin, by i vestlige Rusland, guvernement Piotrkov
(før polsk), nær Galizien og Schlesien, 9200 indb. (over
halvparten jøder), zinkgruber, kromfabrik.
Bendixen, Bendix Edvard Reutz (1838—), bestyrer
af Tanks skole i Bergen, har i en række af aar været
knyttet til de historisk-videnskabelige institutioner i
sin fødeby Bergen, hvis lokalhistorie han indgaaende har
studeret; desuden forf. af talrige antikvariske afhandlinger.
Bendixson, Ivar Otto (1861—), sv. matematiker,
fra 1900 prof. ved den tekniske høiskole i Stockholm.
Hans vigtigste matematiske arbeider angaar
punktmængder og differentialligninger.
Bendl, Karel (1838—97), musikdirektør i Prag,
nyder i Böhmen megen anseelse, særlig som komponist
af talrige čechiske nationale operaer, sange, kristelige
korverker, kammermusik.
Bendorf, by i Preussen, kredsen Koblenz. 5974 indb.
(1905). Bergverker, betydelig industri.
Bendz.
1. Henrik Carl Bang B. (1806—82), d. anatom,
virkede som læge, indtil han 1837 blev lærer ved
veterinærskolen i anatomi og fysiologi, hvilke fag
han allerede tidlig havde viet sin interesse og bl. a.
studeret under en 2-aarig udenlandsreise. B. var en
fremragende lærer, og hans store «Haandbog i
huspattedyrenes alm. og fysiologiske anatomi», der udkom
i 5 tykke bind, var et for sin tid banebrydende verk.
2. Jacob Christian Bang B. (1802—58), broder af
ovennævnte, er bekjendt for sine studier over den
ægyptiske øiensygdom.
3. Wilhelm Ferdinand B. (1804-32), d. maler, broder af
ovenst., har efterladt sig endel portræter, flere
genrebilleder og nogle landskaber.
Bene (lat.), godt, vel.
Benecke, Georg Friedrich (1762—1844), t.
germanist, blev 1814 prof. i Göttingen og udfoldede en
omfattende virksomhed. Foruden talrige udgaver af
gammeltyske tekster har han bl. a. udgivet «Beitrage zur
Kentnis der altdeutschen Sprache und Litteratur» og
paabegyndt «Mittelhochdeutsches Wörterbuch», afsluttet
af W. Müller og Zarncke.
Benedek, Ludwig von (1804—81) østerr. general.
Efter at have undertrykt et oprør i Galizien
deltog han i krigen mod Piemont, udmerkede sig ved
Navara; 1849 kjæmpede han mod ungarerne, 1859
udmerkede han sig i slaget ved Solferino og blev udnævnt
til feltmarskalk. 1866 blev han stillet i spidsen for
hæren i Böhmen og Mähren, men skuffede her den
tillid, man havde til hans feltherreevner.
Man gav hans mangel paa initiativ skylden for nederlagene
ved Sadowa; han blev stillet for en krigsret, men
sagen mod ham blev hævet paa keiserens forlangende.
B. fik dog sin afsked og tog bolig i Gratz.
Beneden.
1. Pierre Joseph van B. (1809-94), belg. zoolog.
Har skrevet om hvirveldyr, f. eks. om hvaler, men
har dog givet sig mest af med lavere dyr og navnlig
studeret indvoldsormenes biologi og udviklingshistorie.
2. Edouard van B. (1846—), søn af ovenst., berømt
embryolog, prof. i zoologi og sammenlign. anatomi i Liége.
Benedetti, Vincent de (1817—1900), fr. diplomat.
1864 gesandt i Berlin. Forhandlede i juli 1870 i Ems
med kong Wilhelm I om den hohenzollerske tronkandidatur
i Spanien, der blev den umiddelbare anledning til
den fransk-tyske krig. Udgav 1871 «Ma mission en Prusse»
og 1895 «Essais diplomatiques».
Benedict, Sir Julius (1804—85), t. komponist,
elev af Weber og Hummel, fik sit egentlige hjem i
England, hvor han som pianovirtuos, komponist af flere
operaer, kantater, symfonier og leder af de populære
mandagskoncerter spillede en meget fremtrædende rolle
i Londons musikliv og opnaaede de høieste udmerkelser.
Han gjorde ogsaa mange koncertreiser med andre
berømte kunstnere som Jenny Lind, Malibran, Bériot.
Benedictsson, Victoria Maria, f. Bruzelius (1850—88),
sv. forfatterinde, har under navnet Ernst Ahlgren
skrevet en række noveller og fortællinger med motiv
fra Skåne, hvori hun viser en betydelig iagttagelsesevne
og et skarpt blik for psykologiske eiendommeligheder.
Hendes fremstilling er heldig, ofte med udpræget
humoristisk sans. Af noveller kan nævnes samlingerne
«Från Skåne», «Folklif och små berättelser», ligesom
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
