Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bengalsk sprog og litteratur - Ben Ghasi - Bengel, Johann Albrecht - Bengerd, se Berengaria - Bengkoelen - Benglas - Bengt Algotsson - Bengt Magnusson - Bengtsson, Sven - Benguella - Benhinde - Béni (arab.) - Béni (geogr.) - Beni Asra - Benicarlo - Benicia - Benidorm - Beni Hassan - Benin - Beninnegere - Ordbøgerne: B - bracelet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«anglicisterne», som bevæger sig i en mere moderne sfære;
den repræsenteres fornemmelig af novellisterne Pshari
Tshand Mitra og Bankima Tshandra Tshattopadhshasha,
satirikeren Kaliprasanna Singh og dramatikeren
Dinabandhu Mitra. Ogsaa gjenoplivelsen af den folkelige
digtning har bidraget til at trænge den tidligere
eneraadende stive arkaiserende retning i litteraturen tilbage.
Ben Ghasi, Nordøst-Afrika, hovedstad i det tyrk.
mutessarifat B., paa vestkysten af halvøen Barka ved
den Store Syrte under ca. 32° n. br. B. havde tidligere
en livlig karavan-handel over Kufra-oaserne med det
indre Afrika, særlig Wadai, og tillige en livlig sjøhandel
med Italien. Men paa begge omraader har der i den
senere tid været tilbagegang, saa at B. nu kun har ca.
6000 indb. I nærheden ruiner af oldtidens Berenice.
Bengel, Johann Albrecht (1687—1752), t. teolog,
var 1713—41 lærer ved klosterskolen i Denkendorf i
Württemberg, senere prælat (biskop). B. hører til den
gamle pietismes ædleste skikkelser, endnu berømt som
bibelfortolker («Gnomon novi testamenti») og som den,
der har lagt grunden til en videnskabelig bedømmelse
af de nytestamentlige haandskrifter. Ved megen syslen
med Joh.s aabenb. kom han til det resultat, at herrens
gjenkomst skulde ske 1836, hvad mange württembergske
pietister sikkert ventede.
Bengerd, se Berengaria.
Bengkoelen, hollandsk residentskab paa sydvestkysten
af Sumatra, 24440 km.2 med ca. 160000 indb.,
frugtbart, men usundt, producerer krydderier og ris.
Tilhørte oprindelig England, som 1825 byttede det bort
mod besiddelser paa Malakkakysten. Hovedstaden af
samme navn har 7707 indb. (1900), var før en betydelig
handelsby, men er nu i forfald.
Benglas el. melkeglas, opalglas, alabastglas
er hvidt, ugjennemsigtigt glas, fremkommet ved
indsmeltning af kryolit, feldspat, tinoksyd, benaske o. s. v.
Bengt Algotsson (d. 1360), sv. stormand, hertug af
Finland og Halland, statholder i Skåne. Som modstander
af stormændene og som Magnus Erikssons yndling og
gjenstand for nærgaaende beskyldninger blev han
forjaget 1356. Under et forsøg paa at komme tilbage blev
han myrdet i Skåne.
Bengt Magnusson (d. 1294), sv. stormand, lagmand
i Östergötland og rigsraad. Han var anden gang gift
med Sigrid «den fagre». Et sagn har urigtig gjort
Birger jarl til hans broder og ladet B. egte den
lavættede Sigrid mod jarlens ønske (emnet for Hedbergs
«Brölloppet på Ulfåsa»), Gjennem datteren Ingeborg
blev B. morfader til den hellige Birgitta.
Bengtsson, Sven (1843—), sv. kunsthaandverker,
har med glimrende teknisk dygtighed udført en række
arbeider i træ og metal, som har sikret ham stor
anseelse og fundet en udstrakt anvendelse saavel til
kirkelig som verdslig brug.
Benguella, Vest-Afrika, distrikt i den port. koloni
Angola mellem ca. 12 og 15° s. br., n. f. Mossamedes
og s. f. Loanda- og Lunda-distrikterne. 250 000 km.2
med ca. 470000 indb. (1.8 pr. km.2). Hovedstaden San
Filippo de B. har en malerisk, amfiteatralsk beliggenhed
i en usund skogrig kystegn med vakre haveanlæg, men
daarlig havn. Ca. 2000 indb., men i stadig vekst.
Forvisningssted og tidligere slavehandelens midtpunkt,
nu centrum for gummi-handelen (ca. 2 mill. kg. aarlig),
desuden udførsel af elfenben og voks. Fra B. fører en vei
til Biké i det indre, og fra den nærliggende Lobito-bugt
anlægges en jernbane over B. til Katanga i Kongostaten.
— Efter B. benævnes den nordgaaende «kolde» havstrøm
langs Syd-Afrikas vestkyst.
Benhinde, periosteum, se Benvæv. B.-betændelse
kan optræde akut og kronisk under samme forhold som
benbetændelse (s, d,). En særegen form optræder paa
skinnebenet efter særlige anstrengelser, navnlig hos soldater.
Béni, gammelarb. banū, forbindelsesformen af banūna,
fl. af arab. ibn, søn (jfr. Bēn), anvendes til at danne
familie- og stammenavne, f. eks. Banū Hāshim, Beni Amer.
Béni (Veni).
1. Elv i Sydamerika (Bolivia), udspringer paa østsiden af
Anderne og forener sig med Mamore, en af Madeiras kildeelve.
2. Depart. i republiken Bolivia, omkring elven B., 264456 km.2
med 31680 indb., hvoraf ca. 6000 vilde indianere. Længst i
sydvest fjelde, forøvrigt et stort lavland, væsentlig bevokset
med urskog og lidet kjendt. Akerbrug er den vigtigste næringsvei.
Hovedstad Trinidad (de Mojos), 5230 indb.
Beni Asra, folkestamme i vestre Arabien, bjerglandskabet
Asir. Sagnet beretter, at de mænd af stammen, som
elskede en kvinde, maatte dø; digterisk behandlet
af H. Heine og Carl von Vincenti.
Benicarlo, by i Spanien, provins Castellon (Valencia),
ved Middelhavet, 7251 indb. God havn, udførsel af
rødvin (spansk rødvin) og johannisbrød.
Benicia, by i det vestlige af de Forenede stater, staten
Kalifornien, n.ø. for San-Francisco, ved San-Franciscobugten,
2751 indb., før statens hovedstad. God havn, unionsarsenal
og store verksteder.
Benidorm, havneby i det østlige Spanien, ved
Middelhavet, provins Alicante. 3600 indb. Kystfart.
Sardin-og tunfiskeri. Telegrafstation.
Beni Hassan, landsby i Mellemægypten paa Nilens
østlige bred, ca. 230 km. s. f. Kairo. Berømt for sine
39, høit oppe i steile klipper udhugne gravkamre fra
det 12te dynastis tid (2380—2167 f. Kr.) med
overordentlig interessante billeder og indskrifter.
Benin, Vest-Afrika.
1. Bugt paa Øvre Guineakysten v. f. Nigers delta.
2. Kyst, land og by (B. city) indenfor denne bugt i
britisk Syd-Nigerias Western division, hvor ogsaa
Nigers vestlige delta-arm kaldes River B., ved hvis
munding den lille by New B. ligger. Frugtbart sumpland
med et for europæere meget usundt tropeklima. Britisk 1885.
Beninnegere bebor det frugtbare, men meget usunde
lagunedistrikt vest for Nigerdeltaet paa Guineakysten.
 |
| Beninnegere: Hoved af bronce. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
