Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 893-894 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergsildre - Bergsildrefamilien - Bergskole - Bergslagen - Bergslien, Brynjulf Larsen og Knud Larsen - Bergstrand, Vilhelm Alexander - Bergström, Per Axel - Bergström, Richard - Bergstuer - Bergsøe, Carl Vilhelm Otto - Bergþórshváll - Bergtjære, se Asfalt og Petroleum - Bergues - Bergumer hav - Bergverksdrift - Ordbøgerne: B - Brust ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har runde, haarede, hvidnervede blade, som er røde
paa undersiden, og smaa hvide blomster, endvidere de
i Sydeuropa hjemmehørende arter, porcellænsblomsten
(s. umbrosa) og den lille fine, sterkt tuede s. hypnoides,
hvilken sidste ogsaa nylig er fundet vildtvoksende et
sted i vort land (Kinn i Søndtjord).

Bergsildrefamilien (saxifragaceæ) indbefatter urter
med spredte blade samt tokjønnede, regelmæssige,
frikronede og 4—5-tallige blomster. Kronbladene og
støvdragerne er fæstet i randen af en skaalformig
udvidet blomsterbund. Kapselfrugt. Hos os 3 slegter:
bergsildre (saxifraga), maiguld (chrysosplenium) og
jaablom (parnassia) (s. d.} B. opfattes nu oftest kun som
en underfamilie af saxifragaceæ, hvortil da ogsaa
ribsfamilien regnes.

Bergskole, en læreanstalt for at uddanne unge
bergmænd til underordnede funktionærer ved bergverkerne
(som stiger til andre opsynsmænd). Hos os haves en
bergskole paa Kongsberg, der i toaarige kurser oplærer
eleverne saavel praktisk som teoretisk. I Sverige haves
bergskoler i Falun og Filipstad.

Bergslagen, Sverige, bruges som betegnelse for
Dalarnes mindre, sydøstlige del. Nedre Dalarne. Blandt
traktens rige jernmalmfelter er Bispbergs og Grängesbergs.
Her ligger Sveriges største jernverk, Domnartvet, Korsnäs
sagbrug og Falun med Sveriges vigtigste kobbergrube.
Bergslags fogderi er den tilstødende del af Västmanland.
Bergslagernas järnväg, Bergslagsbanan, kaldes linjen
fra Göteborg til Falun langs vestsiden af Vänern,
ved Mellerud optagende Smaalenene—Dalsland-banen.

Bergslien, Brynjulf Larsen (1830—98), n.
billedhugger (fra gaarden B. paa Voss ved sydenden af
Vangsvandet), uddannet ved Kjøbenhavns akademi, udfoldede
senere en meget betydelig virksomhed her hjemme.
Statuerne af Karl Johan, Wergeland, Asbjørnsen og
Johs. Brun i Kristiania skyldes hans frugtbare begavelse.
Af det pompøse og freidige i hans kunst giver udkastet
til «Kristian Kvart» i Kunstmuseet et indtryk.

Brynjulf Bergslien. (Fot af J. Lindegaard.)

Broderen Knud Larsen B. (1827—), som har udført en
række historiske billeder og portræter, fortsatte en
tidlang Eckersbergs malerskole i Kra. Hans hovedverk,
«Oscar II’s kroning i Trondhjem», findes paa Kra. slot.

Bergstrand, Vilhelm Alexander (1850—91), sv.
journalist og politiker. Fra 1874, da han indtraadte i
«Nya dagligt allehanda», og indtil sin død var han en
af sit lands dygtigste, men tillige mest hensynsløse
pressemænd. Særlig opmerksomhed og paa mange hold ogsaa
harme vakte en række i brochureform udgivne indlæg
fra hans pen i unionsstriden. De har forfattermerket
«Marcellus» og blev, ialfald i Norge, betragtet med
uvilje; skriftet «Den norske konflikten» (1882) blev her
i landet endog forbudt, hvad der var at gjøre det altfor
megen ære. Siden 1885 var B. sit blads chefredaktør.
I økonomiske spørsmaal repræsenterede han det A. O.
Wallenbergske bankkonsortium.

Bergström, Per Axel (1823—93), sv. stats- og
embedsmand, der foruden forskjellige embeder har indehavt
en mængde kommunale og politiske hverv. I andet
kammer gjorde han sig (1867—78) bemerket ved sit store
frisind, og som statsraad (1870—75) har han fortjenester
af jernveienes udvikling. 1888 var han justitsminister.

Bergström, Richard (1828—93), sv. biblioteksmand,
har især gjort sig fortjent ved folkloristiske arbeider
og undersøgelser, hvoraf maa fremhæves den af ham
i forening med musikeren L. Höijer besørgede udgave
af Geijers og Afzelius’ «Svenska folkvisor» og hans
syslen med svensk religiøs folkedigtning.

Bergstuer, arbeidernes kasernelignende huse ved
gruber. Paa Kongsberg kaldes b. zekkenhuse.

Bergsøe, Carl Vilhelm Otto (1835—), d. forfatter,
var oprindelig zoolog, men en øiensygdom hemmede
tidlig hans videnskabelige virksomhed; dog vandt han
doktorgraden 1864. Udgav 1866 «Fra Piazza del Popolo»,
der vakte enorm opsigt ved sine uforbeholdne skildringer
fra datidens Kjøbenhavn, ved sin vilde fantasi og sine
brogede billeder fra Italien, som forf. kjendte gjennem
lange ophold. Af andre fortællinger kan nævnes
«Fra den gamle fabrik» (1869).

Bergþórshváll, gaard paa Islands sydkyst i
Vestr-Landeyjar; her hoede Njáll Þorgeirsson (s. d.).

Bergtjære, se Asfalt og Petroleum.

Bergues [bærg], by i nordlige Frankrige, depart.
Nord, ved Dunkerque-kanalen, 5227 indb. Handel med
korn og andre landbrugsprodukter; befæstet med fire
forter, vakkert gammelt taarn fra 16 aarh.

Bergumer hav, indsjø i Holland, prov. Friesland,
15 km. øst for Leeuwarden, 11 km. i omkreds, fiskerig.

Bergverksdrift er indbegrebet af de arbeider, hvorved
de nyttige mineraler og ertser udvindes og forædles.
De arbeider, hvorved disse udtages af jordskorpen,
kaldes grubedrift (s. d.), de, hvorved mineralerne paa
mekanisk maade bliver adskilt fra hinanden og befriet
for værdiløse bestanddele, kaldes opberedning (s. d.)
og de, hvorved de i ertserne indeholdte metaller
fremstilles ved kemiske processer, kaldes hyttedrift (s. d.).

B. er en af de ældste industrigrene. Allerede
ægypterne og assyrerne drev b. flere tusen aar f. Kr.
Det er sandsynligt, at den første b. væsentlig bestod i
at nedsmelte de metaller, som forekommer i naturen som
gedigne, men allerede tidlig i oldtiden kjendte man til
saadanne metaller, der kun forekommer kemisk bundet
til andre stoffe. I Mosebøgerne omtales saaledes følgende
metaller: guld, sølv, kobber, jern, tin og bly. Om
fønikerne vides, at de var dygtige i metaludvinding og
bragte denne kunst til Grækenland, hvor b. naaede en
betydelig udvikling. Særlig berømte er sølvgruberne ved
Laurion, hvor man antager, at der er udtaget over
2 mill. tons bly med mere end 8 mill. kg. sølv.
Bergverkerne her gav Athen en betydelig statsindtægt, og
under Temistokles udrustedes for den indtægt, driften

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>