Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 897-898 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergverksdrift - Ordbøgerne: B - brynje ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

største bergverk og beskjæftiger for tiden mere end
1500 arbeidere. Foruden ved dette verk har der i den
nordligste del af landet været en ganske betydelig drift
paa kobber og svovlkis ved Alten verk (1830—78), der
atter for en tid siden er gjenoptaget, samt ved Bosmo
verk, Birtevarre i Lyngen, Kvænangen m. fl. st.
Forekomsterne giver formodning om, at ogsaa denne gren
af b. vil have en betydelig fremtid i vore nordligste
landsdele. Ogsaa i Telemarken har der været drevet
adskillige kobbergruber, der imidlertid er af en anden
type end de nordenfjeldske kober- og svovlkisforekomster.
Det betydeligste kobberverk i Telemarken har været
Aamdals verk, der med afbrydelser er drevet fra 1691.

Medens driften af vore kobberverker i det hele taget
har havt en betydelig fremgang i det sidste aarh., idet
produktionsværdien er steget fra 1 mill. til 4 mill. kr.
og arbeidernes antal fra 1000 til 2000 mand, er derimod
de gamle jernverker gaaet tilbage. De fleste af disse
fortsatte i den første del af det 19 aarh. sin drift
temmelig uforandret og leverede et produkt, som stod i høi
anseelse. Produktionen naaede sit høidepunkt i 1841—50, da
den beløb sig til omtr. 9800 tons aarlig, men væsentlig
paa grund af fattige malme, dyr transport og stigende
priser paa trækul blev fra midten af aarhundredet det
ene jernverk efter det andet nedlagt, et par allerede
i 1850-aarene, de fleste i 1860-aarene og nogle
først i 1870-aarene. Kun ét af vore gamle jernverker,
nemlig Nes, er fremdeles i drift. I den senere tid er
derimod interessen mere knyttet til nogle mægtige
jernforekomster i den nordlige del af landet, hvor der
er planer oppe om at igangsætte en meget betydelig drift.
Saaledes ved forekomsterne i Dunderlandsdalen, Melø i
Bjarkø, Ofoten, Salangen og Sydvaranger. Ogsaa paa
flere af de gamle kjendte jernforekomster i den sydlige
del af landet, saaledes ved gruberne i Arendalstrakten
og ved Norsjø, er der i de sidste aar udvundet endel
malm, som er eksporteret uden at blive forædlet her i
landet. Hertil kommer ogsaa den transit, som over
Narvik eksporteres fra svenske jernforekomster, og som
i 1906 var 1593132 tons. Paa titanjernsten har der
været drevet adskillig drift i nærheden af Egersund
og Sogndal. — Af vor b. paa andre metaller har især

Den gjennemsnitlige aarlige produklionsværdi af Norges samlede bergverksdrift (i tusen kroner).

	Sølv.		Guld.	Kobber og svovlkis.		Nikkel.		Kobolt.	Jern.		Andre metaller og ertser.	Apatit.	Feldspat.
	Fint sølv.	Sølverts.		Færdigt kobber.	Malm.	Hytte- produkt	Malm.		Rujern og Staal.	Malm.
1876—80	625	45	—	796	1424	877	50	230	307	52	3	363	96
1881—85	836	111	7	381	2122	532	21	129	255	19	17	965	150
1886—90	709	58	29	338	1408	235	—	48	127	—	67	593	153
1891—95	450	46	19	635	1101	222	14	48	110	1	25	171	137
1896—1900	373	19	12	1122	2320	15	7	16	112	40	37	81	216
1901—05	478	—	36	1387	5000	195	89	—	87	352	80	93	295

Den aarlige produktionsmængde af den norske bergverksdrift 1901—05 (i tusen kg.).

	Sølv.		Guld og guld- holdige sliger.	Kobber		Svovlkis.	Nikkel.		Zink og bly- malm.	Jern.		Apatit.	Feldspat.
	Fint sølv.	Sølverts.		Færdigt kobber.	Malm.		Hytte- produkt	Malm.		Rujern og Staal.	Malm.
1901	5.68	519	400	1073	40726	101894	40	2018	90	637	42252	738	18323
1902	6.22	471	1125	1348	40499	121247	60	4040	30	987	53675	2295	19591
1903	7.27	481	237	1383	35417	129939	75	5670	335	947	53476	1795	18590
1904	8.06	1297	—	1342	36891	133603	73	5352	42	745	45328	1456	20835
1905	7.10	1570	—	1153	37045	162 012	77	5477	4241	727	46582	2522	22508

Verdens-produktionen (i tusen kg.).

	Guld.	Sølv.	Kobber.	Bly.	Zink.	Nikkel.	Aluminium.	Kviksølv.	Jern og staal.	Stenkul.
1895	299	5211	354000	638000	417000	4388	1426	4066	46527000	580186000
1896	305	5232	398000	677000	424000	4427	1789	4020	49449000	597677000
1897	357	5696	426000	702000	443000	4758	3394	4328	54116000	633343000
1898	432	5259	456000	798000	469000	6898	4034	4137	60130000	665521000
1899	462	5213	491000	784000	489000	7855	6098	3803	67242000	723618000
1900	383	5400	502000	836000	478000	7526	7810	3326	68327000	765158000
1901	595	5382	529000	846000	507000	8810	7810	3121	72400000	790349000
1902	445	5194	540000	873000	545000	8739	8112	4073	79316000	804115000
1903	490	5302	581000	873000	571000	9850	8250	3696	83412000	882865000
1904	1510	5340	639000	927000	625000	12000	8750	3967	89971000	867020000

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>