Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 919-920 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bert, Paul - Berthelot, Marcellin Pierre Eugène - Berthelsdorf - Berthier, Alexandre - Berthier-en-bas - Berthold fra Regensburg - Berthollet, Claude Louis - Bertholletia, se Paranødder - Berthon, Edward Lyon - Berthoud, se Burgdorf - Berti, Domenico - Bertillon - Bertin - Bertramrod - Ordbøgerne: B - Bündnis ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Af hans arbeider kan nævnes «Livet og livsfunktionerne»
(oversat paa dansk af F. Levison, 1882).

Berthelot [bertəlo’], Marcellin Pierre Eugène
(1827—1907), fremragende fr. kemiker, prof. ved Collège
de France, blev først kjendt gjennem sine undersøgelser
over glycerinets forbindelser og udførte senere en række
udmerkede undersøgelser over de organiske forbindelsers
syntese (d. e. dannelse af grundstoffene), samlet beskrevet
i B.s «Chimie organique, fondée sur la synthèse» (1860).
Hans egentlige livsverk er dog de omfattende
termokemiske undersøgelser, som findes meddelt samlet i
hans «Mécanique chimique, fondée sur la thermochimie».

Berthelot-medaljen. (Udført af J. C. Chaplain).

Forøvrigt har B. udvist en ualmindelig alsidighed,
hvorom saavel større verker af B. («Les origines de
l’alchimie», 1885, «Chimie des anciens», 1889) som
talrige afhandlinger i periodiske skrifter vidner.
En tid lang virkede B. som undervisningsminister.
Ved B.s 70-aars fødselsdagydede kemikere af alle
nationaliteter ham en samlet hyldest, og en medalje,
som akademiet kan tildele betydelige kemikere,
bærer B.s navn. Sammen med sin hustru, hvis død
indtraf umiddelbart forud for hans egen, blev han
bisat i Pantheon i Paris 25 mars 1907.

Berthelsdorf, by i kongeriget Sachsen, kreds Bautzen,
1869 indb., eies af brødremenigheden, sæde for dens
bestyrelse, redningshjem for kvinder. Forskjellig industri.

Berthier [bertjé], Alexandre, hertug af Neuchâtel,
fyrste af Wagram (1753—1815), fr. hærfører. Deltog i den
amerikanske frihedskrig. Skjønt han under revolutionen
viste sig kongetro, blev han dog baade benyttet og
forfremmet af konventet. Sluttede sig allerede 1796 nær
til Bonaparte. 1799 krigsminister, 1809 fyrste af Wagram.
Sluttede sig 1814 til Bourbonerne. Begivenhederne 1815
gjorde ham sindsforvirret. Døde ved selvmord.

Berthier-en-bas [bærtjé-ã-ba], havneby i brit.
Nordamerika. Prov. Quebec ved St. Lawrenceelvens høire
bred. 1400 indb. Handel med korn og tømmer. Postk.

Berthold fra Regensburg (d. 1272), en af
middelalderens største folkeprædikanter, tilhørte
franciskanerklosteret i Regensburg. Begyndte omkr. 1250 sin
virksomhed som omreisende prædikant. Kronisterne beretter
om, hvorledes kirkerne ikke kunde rumme de store skarer,
som strømmede sammen for at lytte til hans drastiske,
billedrige forkyndelse.

Berthollet [bertålæ], Claude Louis (1748—1822),
fr. kemiker, fremragende baade teknisk og teoretisk,
udførte udmerkede arbeider over ammoniak, blaasyre
svovlvandstof, klorsurt kali og den praktiske anvendelse
af klor. Af hans skrifter maa særlig nævnes «Essai de
statique chimique» (1803), der først i den senere tid er
skattet efter sit værd, fordi den deri fremholdte anskuelse
er grundlaget for den nu saa vigtige massevirkningslov (s. d. ).
Af sin samtid hædredes B. høit, saavel under Napoleon,
hvem han fulgte til Ægypten, som senere. I hans sidste
leveaar samledes fremragende videnskabsmænd hos ham
til regelmæssige sammenkomster, om hvilke meddelelser
udgaves under titelen «Mémoires de la société d’Arceuil»
(1807—17).

Bertholletia, se Paranødder.

Berthon [bəþn], Edward Lyon (1813—99), eng. prest,
men væsentlig bekjendt for sine opfindelser paa det
maritime omraade: en tobladet propel, et loggeapparat
samt klapbaade. Disse sidste, som har været adskillig
anvendt, bestaar af sterk, dobbelt seildug med kjøl,
stævner og langskibsgaaende spanter af træ.

Berthoud [bærtú], se Burgdorf.

Berti, Domenico (1820—97), ital. statsmand og filosof,
professor i filosofi, deputeret, undervisningsminister,
handelsminister, har udgivet forskjellige skrifter
bl. a. om flere af renaissancetidens berømte mænd:
Copernicus, Galilæi, Giordano Bruno o. fl., ligeledes
en bog om Cavour.

Bertillon [bærtijõ’].

1. Louis Adolphe B. (1821—83), fr. læge og statistiker,
en af grundlæggerne af den moderne videnskabelige
befolkningslære (demografi), deltog 1876 i oprettelsen
af den antropologiske skole i Paris, hvor han ogsaa
holdt forelæsninger; 1880 blev han chef for byen
Paris’ statistiske bureau. Hans hovedverk er det
fortræffelige «Démographie figurée de la France»
(1874), der ledsages af et stort atlas over landets
befolkningsforhold, behandlet fra helt nye synspunkter.
Han advarede sine landsmænd mod anvendelsen af
«to-barns-systemet». —

2. Hans søn Jacques B. (1851—) blev faderens
efterfølger som chef for Paris’ statistiske bureau
og fortsætter arbeidet med at bygge op en demografisk
videnskab; deltog i 1899 i det Internationale
statistiske instituts konference i Kra., er ivrig
nøgterhedsven. —

3. En anden søn Alphonse B. (1853—), antropolog,
er ophavsmand til det system af antropologiske
maalinger, som danner grundlaget for den nu i alle
kulturlande indførte fremgangsmaade for signalement
og identificering af forbrydere, den saakaldte
Bertillonage. (Se figurerne næste side.)

Bertin [bertæ’].

1. Louis Francois B., kaldt den ældre (B. l’ainé)
(1766—1841), fransk bladmand, kjøbte 1799 sammen med
sin broder eiendomsretten til den i 1789 grundlagte
«Journal des débats», hvis uafhængige holdning
snart kom konsul-regjeringen paatvers. 1801—04
var B. som følge heraf landflygtig. Paa keiserens
befaling omdøbtes bladet herefter til «Journal de l’empire»
indtil 1814, da det fik sit gamle navn tilbage og blev
konservativt. Bladet nyder fremdeles stor international
anseelse for moderation og fornemhed. Talrige
videnskabsmænd skriver i det gamle blad, hvis indflydelse
staar i omvendt forhold til dets udbredelse. —

2. Louis Francois B. de Vaux (1771—1842), foreg.s broder,
grundlagde 1801 et bankhus, blev 1815 deputeret for Paris,
1827 medlem af statens raad (conseiller d’etat), spillede
under julimonarkiet en politisk rolle og blev 1830
udnævnt til pair.

Bertramrod (radix pyrethri), de tørrede rødder af
den til astersgruppen i de kurvblomstrede hørende urt

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>