Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bevægelse ... - Ordbøgerne: C - caducée ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vi skulde nu vente at kunne iagttage elektriske,
magnetiske eller optiske virkninger af den ponderable materies
b. i forhold til den fastliggende æter, f. eks. virkning af
jordklodens b. i verdensrummet paa lysets gang i vore
optiske instrumenter. Lysets aberration kan vanskelig
forklares uden ved at antage æteren fastliggende. Andre
fænomener er vanskeligere at forene med antagelsen.
H. A. Lorentz, Nobelpristageren fra 1902, har ved en meget
elegant fuldstændig teori forsøgt at bringe alle elektriske
og optiske fænomener i samklang med den fastliggende
æter. Men der har været visse vanskeligheder, og disses
antal har tiltaget, efterat vi i katode- og
Becquerelstraaler har faaet nye midler til at prøve teorien.
Stillingen er for øieblikket den, at teorien om den
fastliggende æter kanske maa falde, og det vil betyde en
vældig omveltning i de nu herskende fysiske
grundbegreber. — Den anvendte kinematik befatter sig med
studiet af maskindeles b., f. eks. Watts parallelogram,
tandhjuls-b., sveiv-b., rulling, b. af baandkjeder
(stang-systemer), mekaniske apparater som pantograf,
ekstraktor o. s. v.
Dynamiken behandler b. i forbindelse med de
aarsager, som bevirker forandringer i b. (kræfter).
Grundlaget er givet af Galilei («Discorsi», 1638), som paaviste
sammenhængen mellem kraft og acceleration. Paa Galileis
tanker byggede Newton sin lære («Principia», 1687), som
danner grundlaget for de senere tiders mekanik. Efter
at have opstillet en del definitioner: masse eller mængde
af stof i et legeme = produktet af tæthed og volum,
et legemes b.s-mængde = produktet af hastighed
og masse, et legemes træghed = dets evne til at gjøre
modstand mod hastighedsforandringer, ydre kraft
= en aarsag, som forandrer et legemes b.-tilstand,
opstiller Newton sine tre berømte aksiomer eller love
for b.:
1. Ethvert legeme forbliver i sin tilstand, enten af ro
eller af jevn retlinjet b., saalænge det ikke af ydre
kræfter tvinges til at forandre denne sin tilstand.
2. En forandring i et legemes b.s-mængde er proportional
med den ydre bevægende kraft og foregaar i den retning, i
hvilken denne kraft virker.
3. Reaktionen (modkraften) er altid lig aktionen (kraften)
og dens retning modsat dennes, eller: de kræfter, to
legemer gjensidig øver mod hinanden, er altid lige store
og modsat rettet.
Den første af disse love gaar under navn af Galileis
træghedsprincip. Paa grund af disse Newtons love udviklede
d’Alembert sit princip for beregning af massers b. under
paavirkning af kræfter, og af dette princip udledede
endelig Lagrange sine b.-ligninger, som maaske er
dynamikens vigtigste hjælpemiddel. Dynamiken kommer til
anvendelse i astronomien ved beregning af planet-b.
o. s. v., i utallige opgaver i matematisk fysik, ved
beregning af maskin- og bygningskonstruktioner o. s. v.
Newtons love for b. er oversat paa dansk og udgivet af
C. Christiansen, Kjøbenhavn 1877.
Bevægelse.
1. (PsykoL). De sjælelige tilstande
giver sig kun gjennem b af og i den legemlige organisme
tilkjende for ydre iagttagelse. Studiet af viljens psykologi
er, særlig af A. Bain, bragt i nøie forbindelse med studiet
af de forskjellige arter af legemlig aktivitet, automatiske,
refleksmæssige, instinktmæssige og vilkaarlige b. Medens
sjælelivets fænomener, som de fremtræder for den indre
iagttagelse, af psykologerne er behandlet under synspunktet
og betegnelsen «tilstande», der søgtes analyseret
i sine «elementer», har dansken C. Lambek i «Sjælelig
bevægelseslære», I—III, 1901—06, anvendt begrebet b. paa
selve de sjælelige fænomener. —
2. (Æstet.). B. kan
ligesom linjer give betragteren en æstetisk (begjærfri)
lyst, f. eks. ved rytme eller ynde, hvilken nærmest
beror paa, at b. udføres uden kraftspilde, d. e. unyttige
bibevægelser eller andre tegn paa anstrengelse.
Bevægelser, Planternes, er enten uafhængige af
livsvirksomheden og betegnes da som fysiske eller
kommer istand ved processer i levende celler og kaldes
da vitale. Til de første hører de saakaldte
hygroskopiske b., som udføres af mange modne og tørre
plantedele, f. eks. sporehuse, kapsler, der aabner sig i
tørt og lukker sig i fugtigt veir. Cellerne i disse dele
reagerer uensartet saavel overfor vandoptagelsen som
under fordampningen i den tørre luft, og ved den
spænding, som derved opstaar, fremkommer bevægelsen. De
vitale b. er af meget forskjellig art. En stedbevægelse
(«lokomotorisk b.») af hele planteindividet findes kun
hos lavtstaaende former, som f. eks. troldsmørret, hvis
smørlignende protoplasmamasser «kryber» henover raadne
træstubber i skogen. Lokomotorisk b. har ogsaa algernes
og soppenes svermesporer, samt spermatozoiderne hos
moser og karsporeplanter. B. er i disse tilfælde altid
bundet til vand og foregaar ved hjælp af særlige organer,
som kaldes svingtraade el. cilier.
Hos fastsiddende planter kjendes et stort antal former
af b., der enten foregaar ved planternes vekst («vekst-b.»)
eller udføres af helt udvoksede plantedele («variations-b.»).
I de fleste tilfælde fremkaldes denne slags b. af ydre
forhold, som lys, varme, fugtighed, tyngdekraften etc.
og resultatet af bevægelserne er, at plantedelene kommer
til at indtage en bestemt stilling i forhold til
paavirkningens retning. Videre herom under specialartiklerne
Foto-, Termo-, Hydro- og Geo tropisme, samt
Søvnbevægelser.
Bevægelsesfysiologl el. «fysiologisk mekanik» kaldes
den gren af fysiologien, som anvender mekaniken paa
undersøgelse af synlige bevægelser, fornemmelig
ledbevægelser i dyrenes (og menneskets) legeme.
Bevæggrund (motiv) kaldes saadanne følelsesbetonede
forestillinger, som bestemmer viljen til at iverksætte eller
ophøre med en handling, fatte eller opgive beslutningen
om en fremtidig handling (forsæt). B. til at afholde sig
fra en handling kaldes kvietiver. Hvor baade motiver
og kvietiver eller forskjellige b. samtidig optræder
i strid med hinanden, indtræder overveielse og valg.
Bevidstheden om ikke at være bundet af en enkelt
bevæggrund føles som «frihed».
Beväring er den svenske hærs vernepligtige.
Øvelsestiden var tidligere kun meget ringe, men ved loven af
1901 er tjenestetiden nu for kavaleri, feltartilleri og
feltingeniører 365 dage, rekrutskole 281 og 2 indkaldelser
à 42 dage i 2det og 3dje aar, og for resten 240 dage,
150 rekrutskole og 3 indkaldelser å 30 dage i 2det, 3dje
og 4de aar.
Bewick [bjúik], Thomas (1753—1828), eng. xylograf,
er skaberen af det moderne træsnit, «tonsnittet». —
I modsætning til det ældre, rent lineære træsnit og kobberstikket
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
