Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bibliografi ... - Ordbøgerne: C - camp ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bibliografi, en efter biblioteksmæssige principer
udført beskrivelse af bøger. Beskrivelsen kan være
indskrænket til en korrekt angivelse af forfatternavn, titel,
trykkested, trykkeaar og format (sideantal), men omfatter
ofte ogsaa indholdsangivelse, litterære og typografiske
oplysninger, angivelse af den specielle samlerværdi
(sjeldenhed, auktionspriser) o. s. v. En særegen art af
bibliografisk litteratur danner de saakaldte forfatterleksika,
hvor det bibliografiske materiel forekommer indordnet
under de enkelte forfatteres biografier («bio-b.»).
B. over hele verdenslitteraturen findes ikke; selv
katalogerne fra de største biblioteker (særlig da Bibliothèque
nationale i Paris og Library of the British museum)
danner her kun smaa tilløb. Et omfattende
forfatterleksikon har man i Jöchers «Allgemeines
Gelehrten-Lexikon» (1750—51), forts, af Adelung (1784—87),
Rotermund (1810—19) og Günther (1897). Flere bibliografiske
verker behandler sjeldne og dyrebare bøger, saaledes
især Brunet, «Manuel du libraire et de l’amateur de
livres» (5 udg. 1860—65) med «Supplément» (1878 — 80),
og Graesse, «Trésor de livres rares et précieux (1859—69).
Den ældste trykte litteratur har været behandlet af talrige
bibliografer i større verker, hvoraf fremhæves Panzer.
«Annales typographici ad a. 1536» (1792—1803), og Hain,
«Repertorium bibliographicum ad a. 1500» (1826—38)
med «Indices» af Burger (1891) og supplementer af
Copinger (1895—1902) og Reichling (1905—07).
Af internationale kataloger inden enkelte fag haves
flere. Et produkt af nutidens kooperative tendenser er
saaledes «International catalogue of scientific literature.
Published for the International council by the Royal
society of London» (1902 ff.), i 17 forskjellige afdelinger.
Periodiske publikationer af lignende art for andre
videnskaber har man i «Bibliographie agricole» (1905 ff.), «Revue
de l’ingénieur et index technique» (1898 ff.), «Internationale
Bibliographie der Kunstwissenschaft 1902 ff.» (1903 ff.).
Af de forskjellige nationalbibliografier skal enkelte af
de betydeligste nævnes. Af tyske: Heinsius, «Allgemeines
Bücherlexikon der von 1 700 erschienenen Bücher» (bd.
1—19, 1812—94); Hinrich, «Verzeichnis der im deutschen
Buchandel neu erschienenen und neu aufgelegten Bücher»
(1797— dato); Georg og Ost, «Schlagwort-Katalog» (1889 fl.);
«Bibliographie der deutschen Zeitschriften-Literatur»
(1897 ff.). Af franske: Quérard, «La France littéraire»
(1827—64) og sammes «La litterature française contemporaine»
(1840—57); Lorenz, «Catalogue général de la
librairie française contemporaine» (1867 ff.). Af engelske:
Lowndes, «The bibliographer’s manual of English
literature» (1869); Allibone, «Critical dictionary of English
literature» (1859—71) med «Supplement» (1891); «The
English catalogue of books 1835—1900» (1864 — 1901).
Af amerikanske: Evans, «American bibliography 1639—1750»
(1903—04); «American catalogue» (1880 ff.); Poole,
«Index to periodical literature», 3 opl. med
supplementbd. (1882—1905).
De betydeligste arbeider inden norsk b. er: Pettersen,
«Bibliotheca Norvegica. Bd. I. Norsk boglexikon 1643—1813»
(hefte 1—2, 1899—1901; hefte 3 [sidste] under
trykning); bd. II. «Skrifter om Norge, normænd og norske
forhold i udlandets literatur» (samling 1, nr. 1—3000), 1907;
«Norsk bogfortegnelse» 1814—47 (1848), 1848—65 (1870),
1866—72 (1877), register for 1848—65 og 1866—72 (1880),
1873—82 (1885) med register (1887), 1883—90 (1892),
1891 — 1902 (1902); «Norsk bogfortegnelse, udg.
af Universitets-biblioteket» (aarlig siden 1883);
«Aarskatalog over norsk litteratur, udg. af den Norske
boghandlerforening» (aarlig siden 1903); Botten-Hansen,
«La Norvège litteraire» (1868); Halvorsen, «Norsk
forfatterlexikon 1814—80» (1881—ff.; fra bd. 5, slutn.,
redigeret af Koht). Norske special-b. har man bl. a. i
Pettersens «Udlændingers reiser i Norge» (1897); [Schweigaard],
«Bibliografisk fortegnelse over skrifter og afhandlinger
vedrørende Norges topografisk-historisk-statistiske
beskrivelse» (1897); «Katalog over Norges geografiske
o-maalings norske landkartsamling», ved Sejersted (1904);
Munthe, «Oversigt over, hvad der findes af bidrag til
norske slægters historie i den før 1904 trykte litteratur»
(1906); Halvorsen, «Bibliografiske oplysninger til Henrik
Ibsens verker» (1901); «Holberglitteratur i det
Deichmanske bibliothek», ved Nyhuus (1906).
Af dansk b. vedrører en stor del Norge, saaledes især
«Bibliotheca Danica, systematisk fortegnelse over den
danske htteratur 1482—1830» (1877—1902) og Nyerup og
Kraft, «Almindeligt litteraturlexicon for Danmark, Norge
og Island» (1818—20). Af en større «Dansk bogfortegnelse»
er hidindtil (1861—1903) under forskjellige redaktører
udkommet 5 bd., omfattende perioden 1841—1900; en
mindre bogfortegnelse med samme titel udgives aarlig
af G. E. C. Gad (1861 ff.). Desuden kan merkes Erslew,
«Almindeligt forfatter-lexikon for Danmark med bilande
1814—53» (1843—68) og «Aarsberetninger og meddelelser
fra det Store kgl. bibliothek» (1870—98), hvoraf bd. 1—2
indeholder en udførlig fortegnelse over den danske trykte
litteratur før 1550. Af special-b. af interesse for Norge
skal, udenom de forskjellige Holberg-b , kun nævnes den
«Fortegnelse over historisk litteratur», som aarlig
indtages i dansk «Historisk tidsskrift». Islands b er leveret
i Lidderdales «Catalogue of books printed in Iceland
1578—1880 in the British museum» (1885) med supplementer
af Fiske (1886—90); aarlige islandske bogfortegnelser
gives desuden som tillæg til «Dansk bogfortegnelse».
En b. over sagalitteraturen har man i Möbius’ «Catalogus
librorum Islandicorum et Norvegicorum» (1856), forts, i
hans «Verzeichniss der auf dem Gebiete der altnordischen
Sprache erschienenen Schriften» (1880). Grønlands
og Færøernes b. leveres i Lauridsens «Bibliographia
Groenlandica» (1890) og Paturssons «Færøyskt bokatal» (1905).
Af almindelige svenske b. kan nævnes Linnströms
«Svenskt boklexikon for 1830—65» (1867—84), forts, i
«Svensk bokkatalog» for 1866—75 (1878), 1876—85 (1890),
1886—95 (1898—1900) samt den aarlige udkomne
«Årskatalog for svenska bokhandeln» (1855 ff.). Af de talrige
svenske special-b. findes flere i «Kungl. bibliotekets,
handlingar» (1879—1905); for de øvriges vedkommende
henvises til Lundstedts «Aperçu de la principale
litterature bibliographique de la Suède» (1900).
I Finland har man bl. a. «Katalog ofver den svenska
literaturen i Finland samt arbeten paa främmande språk
af finländska forfattare eller utgifna i Finland» 1886—90
(1892), 1891—95 (1897), 1896 — 1900 (1902); Vasenius,
«La litterature finnoise, catalogue alphabétique et
systématique 1544—1877» (1878) med supplementer.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
