Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bibliotekar ... - Ordbøgerne: C - Canicule ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til folke-b. uddeler staten aarlig gjennem kirkedepartementet
ca. 2 000 kr. til anskaffelse af bøger efter en af
departementet udarbeidet katalog. Antallet af statsunderstøttede
folkebogsamlinger for aaret 1905 opgives til 710,
hvoraf 435 havde et sammenlagt udlaan af 971299 bd.,
hvoraf dog over halvparten falder paa Kra. og kun
232805 paa landdistrikterne. Udlaanet fra rigets samtlige
folke-b. 1905 kan efter dette med sandsynlighed anslaaes
til 1.3 å 1.4 mill. bd. — Staten bevilger desuden aarlig
10000 kr. til skolebogsamlinger paa landet og i de mindre
byer samt 7000 kr. til Centralstyret for de norske
barne-og ungdoms-b. [Se Fischer, Heiberg og Nyhuus,
«Folkebogsamlinger i Norge» (1901) og art. af Nyhuus i
«Kortfattet redegjørelse for skoleforholdene i de nordiske lande
1900—05» (1905).]
I Danmark er det Store kgl. b. i Kjøbenhavn med sine
650000 bd. og 20000 haandskrifter landets national-b.
Det flyttede sommeren 1906 ind i en ny bygning. Ved
siden af dette maa nævnes Kjøbenhavns universitets-b.
(325000 bd., 150000 dissertatser og 6500 haandskrifter),
Stats-b. i Aarhus (200000 bd.; bygning fra 1902), samt 4
stifts-b. i Roskilde, Maribo, Aalborg og Odense (størrelse
mellem 15000 og 40000 bd.). Af danske folke-b. er
Kjøbenhavns de betydeligste. De er 8 i tallet og
ekspederede 1905/06 et udlaan paa 371000 bd., hvortil svarede
en udgift af 38160 kr. Udenfor Kjøbenhavn er der ca.
550 folke-b., som for den største del eies og drives af
foreninger. 1905 havde 528 af disse tilsammen ca. 286000
bd. og ca. 611000 udlaan med en samlet kommunal
understøttelse af 12000 kr. Et statstilskud paa 19000 kr.
(1906/07) fordeles gjennem «Statens komité til
understøttelse af bogsamlinger» dels direkte, dels i form af
vandre-b. Ved siden heraf virker «Udvalget for
folkeoplysningens fremme» (statstilskud 20000 kr.) ved
udgivelse af gode bøger, som det gratis eller meget billig
tilstiller folkebogsamlingerne.
Sverige har sine 4 største videnskabelige b. i Kungl.
biblioteket i Stockholm (ca. 380000 bd.), Universitets-b. i
Upsala og Lund (henholdsvis ca. 350000 og 200000 bd.)
samt Göteborgs stads-b. (ca. 100000 bd.). Af special b.
indtager Karolinska institutets b. (40000 bd. medicinsk
litteratur) og Vetenskapsakademiens (90000 bd. foruden
smaaskrifter) en høi rang. Siden 1906 har staten aarlig bevilget
50000 kr. direkte til folke-b. og 10000 kr. til foreninger,
som paa en eller anden vis befordrer folke-b. Særlig
fortjente i denne retning er studenterforeningerne Heimdal og
Verdandi i Upsala, som har udsendt folkeskrifter,
mønsterkataloger og vandre-b.
Bibliotekar bruges i de nordiske lande som titel paa
lederen af et bibliotek eller en afdelingschef ved de
større landsbiblioteker. Den gamle anskuelse, at
hvilkensomhelst videnskabsmand var en duelig b., er opgivet,
og en faglig uddannelse kræves nu overalt. I de
skandinaviske lande er denne knyttet til volontørtjeneste eller
arbeide i lavtlønnede stillinger ved de større
biblioteker, uden at der dog fra statens side er truffet
regulerende bestemmelser om forholdet. (I Finland er der
dog nu (1907) af hensyn til folkebibliotekerne bestemt,
at der ved seminarierne skal gives undervisning i
biblioteksteknik.) —
I Amerikas Forenede stater er der
siden 1887 oprettet flere biblioteksskoler, hvoraf den
ældste er staten New Yorks i Albany med et- og
to-aarige kurser, bygget paa studenteksamen.
De kvindelige elever er der som ved de andre amerikanske
biblioteksskoler i majoritet. —
I Tyskland skjelnes der
strengt mellem høiere, «midlere» og lavere bibliotekstjeneste.
Til den høiere uddannes man i Preussen ved
et to-aarigt biblioteksstudium i Göttingen, bygget paa
embedseksamen. Et lignende studium fordres i Bayern,
hvor kurset er knyttet til Kgl. Hof- und Staatsbibliothek
i München. For den midlere bibliotekstjeneste er
der to private skoler i Berlin ledet af prof. dr. Wolfstieg
og prof. dr. Hottinger. Der er hidindtil kun optaget
damer og der fordres omtrent de forkundskaber, man
erhverver paa en høiere pigeskole. —
I Frankrige har
der siden 1879 og 1893 været krævet en fageksamen af
kandidater til stillinger ved universitetsbibliotekerne.
I den sidste tid har forholdet ogsaa ved de øvrige
biblioteker været oppe til behandling, og den afsluttende
komitébetænkning gaar ud paa et fast 6-maanedligt
kursus paa grundlag af embedseksamen ved et dertil
bestemt større bibliotek. —
I de fleste lande har
bibliotekarerne sluttet sig sammen i forbund for at dyrke
fælles interesser gjennem sammenkomster og
publikationer. I sammenhæng med denne bevægelse har der
været afholdt flere internationale bibliotekskongresser
(London 1877 og 1897, Paris 1900, St. Louis 1904).
Biblioteksvidenskab omfatter den teoretiske
behandling af alle de spørsmaal, som umiddelbart angaar et
bibliotek: dets organisation, administration, funktion og
historie. Den første systematiske lærebog i faget er
Schrettingers «Lehrbuch der Bibliothek-Wissenschaft>
(1808 — 29), efterfulgt af Molbechs «Om offentlige
bibliotheker, bibliothekarer og det, man har kaldet
bibliothekvidenskab» (1828 — 29). Disse skrifter giver dog kun
omrids, da de største fremskridt har fundet sted i den
sidste menneskealder. Særlig har nutidens krav paa, at
bøgerne skal gjøres let tilgjængelige for publikum, affødt
mange problemer, som har stillet den saakaldte
biblioteksteknik i forgrunden og i dennes høie udvikling tildels
fundet sin løsning. Bibliotekers bygning og indredning,
udlaanssystemer, opstilling og katalogisering o. s. v. er i
stor udstrækning ført over i nye spor. Ikke mindst
har udviklingen kommet folkebibliotekerne tilgode, som
ved raske ekspeditionsmetoder («aabne hylder», indikator),
filialer, udlaansstationer og vandrebiblioteker har
mangedoblet sit efféktive virkefelt. Af den rige moderne
litteratur over disse emner kan nævnes: Graesel,
«Handbuch der Bibliothekslehre» (2 opl. 1902), Greenwood,
«Public libraries» (4 opl. 1891), og Brown, «Manual of
library economy» (1907). Specielle emner er behandlet i
«Library association series» (1892—96) og i «Library
series» (1897 ff.), hvoraf kan fremhæves Burgoynes
«Library construction, architecture. fittings and furniture»
(1897). (Banebrydende arbeider af Dziatzko, Cutter, Dewey
o. fl. vil findes nævnt under art. Katalogisering.)
— Vigtige bidrag til b. gives i talrige fagtidsskrifter som
«Library journal» (New York 1876 ff.), «Public libraries»
(Chicago 1896 ff.), «Library world» (London 1898 ff.),
«Library association record» (London 1899 ff.),
«Le bibliographe moderne» (Paris 1897 tT.), «Centralblatt für
Bibliothekswesen» (Leipzig 1884 ff.), «Blätter für
Volks-bibliotheken und Lesehallen» (Leipzig 1899 ff.) o. s. v.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
