Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bif ... - Ordbøgerne: C - capron ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammenløbet af elvene Bija og Katun (Obs kildeelve),
ca. 17000 indb. (1897). Akerbrug, fædrift og handel
med Kina. Distriktet B. er ca. 126000 km.2 og har
334000 indb. (1897).
Bijapur, se Bidsjapur.
Bijou, bijouterivarer [bižú, bižutri’-] kaldes
mindre smykker af guid, sølv, tambak, aluminium,
bronce, staal eller legeringer; de er ofte besat med
perler eller ædelstene.
Bik, i visse landsdele navn paa et hjælperedskab ved
garn- eller notfiske, beregnet paa at jage fisk ind i
fiskeredskabet. Det bestaar af et kop- eller skaalformet
træstykke, fæstet i enden af et 1 à 1 1/2 m. langt skaft;
under brugen stødes bikken kraftig ned i vandet med
hulningen vendt nedad.
Bikaner.
1. Vasalstat i nordvestlige Forindien, landskab
Radsjputana, 57859 km.2 med 584627 indb.
Det meste af landet er en øde sandørken, i n.ø. frugtbart.
Kvægavl.
2. Hovedstad i staten B. i en tør, stenet egn,
er sterkt befæstet og har 53075 indb. Fabrikation af
uldtepper og sukkervarer.
Bikarbonat er et surt kulsurt salt, f. eks. NaHCO3,
surt kulsurt natron eller natriumbikarbonat.
Bikelas, Demetrios (1835—), nygræsk forfatter,
har skrevet digte, fortællinger, deriblandt den bekjendte
«Lukes Laras» med skildringer fra den græske
frihedskrigs tid, endvidere oversættelser af Shakespeare og H. G.
Andersen samt politiske, historiske og æstetiske studier,
bl. a. om nygræsk litteratur.
Biknop, adventivknop, en knop uden støtteblad
og uden bestemt plads og stilling i forhold til andre
knopper. B. kan foruden paa stængler ogsaa opstaa paa
rødder og blade og paa gamle, saavelsom unge dele.
Paa beskadigede stammer, f. eks. af ek og lind, udvikles b.
til «vanskud», paa rødder danner de rodskud, saaledes
f. eks. hos asp, løvetand o. fl. B. paa bladene har flere
bregner og nogle faa blomsterplanter, saaledes engkarsen
(cardamine pratensis). Se forøvrigt art. Rodskud og
Formering.
Bikollateral, se Karstreng.
Bikonkav, indhulet paa begge sider, bikonveks,
udhvælvet paa begge sider, se Linser.
Bikrone kaldes de udveksler, som kronbladene har
hos endel planter, f. eks. tjæreblomst og pragtstjerne.
Bikse (n.), stormand, kakse.
Bikube, se Bier.
Bil (n.), mellemrum, tidsrum. Oldn. bil. Ogsaa i danske
og svenske dialekter.
Bilabial, «dobbeltlæbelyd», kaldes en lyd, til hvis
frembringelse begge læber bruges, f. eks. p, b.
Bilager (t. Beilager) var middelalderens
bryllupsceremoni: brud og brudgom besteg i vidners nærvær
det fælles egteskabelige leie. Selv efterat den kirkelige
vielse var kommet mere i brug, vedblev b. at være den
egentlige egteskabs- og retsstiftende ceremoni; derfor
var det, hvor fyrster tog tilegte ved stedfortræder,
nødvendigt, at denne ceremoni fuldbyrdedes, idet stedfortræderen
i vidners paasyn et øieblik hvilede ved brudens side.
Bilateral, se Akse.
Bilbao, baskisk Ibaizabel, by i nordvestlige Spanien,
hovedstad i prov. Viscaya, paa begge sider af elven
Nervion, 12 km. ovenfor dens udløb i B.-bugten, 83306 indb.
(1900; 1870 ca. 20000). Stor handels- og industriby.
Udførsel af jernmalm (1900 for 55 mill. pesetas),
fabrikation af jern, papir, læder, seildug o. s. v. Store
reguleringsarbeider ved havnen siden 1878, betæstet udhavn
ved udløbet af Nervion, skibsverfter. Mange jernbaner,
sæde for en guvernør, mange konsuler. I nærh. store
jernmalmleier. Norsk konsulat. — B. har tiere gange udholdt
beleiringer, sidste gang under Karlistkrigene 1873—74.
Bilboquet [bilboké] (fr. bille, kugle).
1. Legetøi bestaaende af en kugle, der ved en snor er fastgjort
til en kort stok, hvis ene ende er forsynet med et lidet
bæger. Ved en rask haandbevægelse kastes kuglen i veiret
og opfanges i bægeret.
2. Tumling, med bly i bunden.
3. Forgylderverktøi.
Bilbrev, skibsbygningsattest, udfærdiget af notarius
publicus i henhold til en for ham afgivet forklaring fra
bestyreren for det verft eller verksted, hvor skibet er
bygget. B. skal indeholde oplysning om, hvor skibet er
bygget, bygningsaaret, skibets art, drægtighed og maal,
eier m. m. Se lov om registrering af skibe af 4 mai
1901 § 37 og kgl. resol. af 23 juli 1902.
Bilde, slegten, se Bille.
Bildende kunst er en benævnelse paa de grene af
kunsten, hvis idéer udtrykkes i materielle former
(i flader eller som legemer), og som gjennem øiet virker
paa den æstetiske følelse. Heri indgaar malerkunst,
billedhuggerkunst og bygningskunst; i snævrere forstand
ofte ikke den sidste.
Bildende kunstneres styre er en af de norske
bildende kunstnere hvert 3dje aar valgt komité paa syv
medlemmer; er af kirkedepartementet anerkjendt som
administrativ komité for statens kunstudstillinger.
Departementet kan henvende sig til komitéen i
kunstneriske spørsmaal.
Bilderdijk, Willem (1756—1831), nederlandsk digter,
blandt de mest fremtrædende, var i religiøs henseende
udpræget ortodoks, i politisk yderlig reaktionær, levede
mange aar i landflygtighed under det franske styre fra 1795.
Han var fuld af modsætninger, kraftig og selvforherligende,
bitter og klagende, et ensomt, lidet sympatisk
menneske. Som digter var han ofte høitravende og lang,
men ogsaa værdig og kraftig, naaede læmgst i beskrivende
poesi, overmaade produktiv, lyriker, epiker og
dramatiker; nævnes bør oden «Napoleon», det ufuldendte epos
«De ondergang de eerste wareld» og hans bedste verk
«De ziekte der geleerden», desuden det historiske arbeide
«Geschiedenis des vaderlands». Hans anden hustru,
Katharina Wilhelmina, f. Schweickhardt (1777—1830) skrev
sammen med ham, men ogsaa selvstændig.
Bildt (d.-n. adelsslegt, som ved Bohuslens afstaaelse
blev svensk).
1. Didrik Anders Gillis B. (1820—94), sv. militær, diplomat,
statsmand, 1864 friherre, 1874—85 gesandt i Berlin,
1875 generalløitnant. Som politiker bemerket ved veltalenhed
og forsvarsiver. 1888—89 statsminister. —
2. Karl Nils Daniel B. (1850—), søn af foreg., sv. diplomat.
Har virket i London, Paris, Berlin, Washington og Wien.
1886 kabinetssekretær. Fra 1889 gesandt i Rom. Norges og
Sveriges repræsentant paa fredskonferencen i Haag 1899;
medlem af akademiet. Er kjendt som historisk forfatter.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
