Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1005-1006 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biskop ... - Ordbøgerne: C - cessation ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

landets provster, vedkommende stifts faste geistlighed og
de teologiske professorer. I de norsk-lutherske
kirkesamfund i Amerika er denne titel ikke bibeholdt; det
tilsvarende embede bestyres af en dertil valgt «formand».

Biskop el. bisp er en blanding af rødvin, sukker
og bispessens (ekstrakt af friske pomeranser).

Biskoppelige kirke, se Anglikanske kirke.

Biskra (lat. Beseera), Algerie, depart. Constantine, by
ved den sydlige fod af Store Atlas paa overgangen til
Sahara, ved El Kantara’s elveleie, 120 m. o. h., med ca.
8000 indb. Ved udstrakte vandledningsarbeider og
talrige artesiske brønde er B.s omegn omdannet til
frugtbart kulturland (ca. 160000 daddelpalmer, 6000
oliventrær). B. er endepunktet for jernbanen fra
Constantine (240 km., 8 timer) og har paa grund af ørkenens
umiddelbare nærhed livlig turisttratik. Paa grund af
sin rene, tørre ørkenluft er B., som ved Atlas
beskyttes mod nordenvinden, særlig skikket som
vintersanatorium. Militærstation. Fransk 1844.

Ung kvinde fra Bistcra.

Biskra-knude, en s. og ø. f. Middelhavet endemisk
hudsygdom med bylder og saar, særlig paa hænder og ansigt.

Biskuit [biskoit], et først i England fabrikmæssig
fremstillet bagverk af mel, sukker, eg og krydderier. Det
hollandske navn beskøiter (s. d.) bruges om
skibsbrød. I porcellænsindustrien bruges navnet om den
uglasserede masse, der anvendes til figurer.

Bislag, et lidet forrum, der gjerne anbringes foran
udgangsdørene for at forhindre direkte træk. Benyttes
meget paa landet særlig foran kjøkkenets udgangsdør, hvor
det samtidig tjener til opbevaringssted for kar og husgeraad.

Bislag paa Bjølstad i Gudbrandsdalen.

Bismarck, Herbert von (1849—1904), fyrste, t.
diplomat, søn af Otto v. B., deltog i den fransk-tyske krig
og blev haardt saaret ved Mars-la-Tour. Siden blev B.
diplomat og gjorde tjeneste i Dresden, München, London,
St. Petersburg og Haag. Blev 1886 statssekretær i
udenrigsministeriet, 1888 udnævnte keiser Friedrich ham til
statsminister i Preussen. Da faderen 1890 nedlagde sine
embeder, traadte ogsaa H. v. B. ud af statstjenesten. B.
blev tre gange valgt til medlem af den tyske rigsdag, hvor
han tilhørte det tysk-konservative parti.

Bismarck, Otto Eduard Leopold, fyrste af
(1815—98), t. statsmand, skaberen af den moderne tyske
rigsenhed. Født paa godset Schönhausen i Brandenburg
af adelige forældre røbede han tidlig usedvanlige evner
og anlæg. Efter et bevæget studenterliv i Göttingen
(1834—37), en kort karriere som preussisk embedsmand
og derefter en del aars fri og ubundne godseierliv traadte
han i 1847 ind i det offentlige liv som medlem af den
preussiske landdag. Her gjorde han sig straks bemerket
ved sin udpræget konservative holdning, og i den
stormfulde tid i de nærmest følgende aar optræder han som
en lidenskabelig forsvarer af den preussiske kongemagts
suverænitet og stiller sig som en jette iveien for den
sociale revolution af 1848. Han er lige overbevist om
det repræsentative styres umulighed som om det
ørkesløse i at forsøge at regjere efter parlamentariske
grundsætninger. Ved denne optræden skaffede han sig
personlig en indflydelsesrig stilling i landdagen, men
gjorde det samtidig umuligt for den daværende konge
af Preussen (Fredrik Wilhelm IV), som i et og alt delte
den Bismarckske opfatning, at lade Preussen tage ledelsen
i Tyskland ved det første forsøg paa rigets samling i
1849. Da Preussen aaret efter forsøgte at stille sig i
spidsen for samlingstanken, var det for sent. Mægtigere
kræfter, deriblandt Østerrige, stillede sig iveien, og B.,
som saa, at Tysklands enhed paa den tid ikke kunde
gjennemføres ved Preussen, og ikke vilde, at det skulde
ske ved andre, satte sig ligeledes bestemt imod
preusserkongens forhastede enhedsbestræbelser. Det var i denne
tid, han formede det bekjendte program om Tysklands
samling ved Preussen, som ligger til grund for hele hans
politik fremover til enheds verkets gjennemførelse i 1871.

I 1852 traadte B. ind som preussisk gesandt i
forbundsdagen i Frankfurt, og i de otte aar til og med
1859, som han opholder sig her, forbereder han sig for
sin historiske opgave. Han holder indad og udad et
skarpt øie med alle politiske, sociale og økonomiske
foreteelser, og midt i en diplomatisk verden, som endnu
levede paa Metternichske og Talleyrandske traditioner,
ser han et nyt Europa og fremfor alt et nyt Tyskland
stige over historiens horisont. Hans breve fra disse aar
giver næsten uudtømmelige bidrag i saa henseende ved
sine rammende karakteristiker og malende skildringer
og fremfor alt ved den suveræne fordomsfrihed, som
gaar som et friskt veir gjennem dem.

Efter at have været gesandt i St. Petersburg fra vaaren
1859 til vaaren 1862 og derefter en kort tid gesandt i
Paris blev B. i sep. 1862 hjemkaldt af den nye konge
af Preussen, Wilhelm I, som aaret iforveien havde
besteget tronen. Uagtet B. havde taget sine gesandtskabsaar
nærmest som en hviletid, havde han dog holdt et
vaagent øie med gangen i den europæiske udenrigspolitik,
og da han nu blev kaldt til at overtage stillingen som
ministerchef og udenrigsminister, havde han straks sit
program paa det rene. Fremfor alt gjaldt det at sætte
hærorganisationen igjennem overfor landdagen, og da denne

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>